Regnestykket bag den politisk aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 fra juni er særdeles usikkert. Det viser en ny analyse, som Advokatsamfundet har fået udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra Dreyers Fond.

Den ser på strafreformens initiativer omkring mandskab og cellepladser, holdt op mod de politiske ambitioner om at skærpe straffene. Allerede i dag er der store udfordringer med at skaffe fængselsbetjente og Ifølge analysen, risikerer der trods reformen fortsat at mangle flere hundrede fængselsbetjente, ligesom antallet af cellepladser kan blive en udfordring i de kommende år.

”Det er politisk legitimt at ville skærpe straffene, men så skal man også sørge for, at de nødvendige ressourcer følger med, når der kommer flere indsatte som konsekvens af ens politiske valg. Vores analyse tænder en advarselslampe om, at der ikke er de nødvendige ressourcer til ekstra pladser og mandskab til at håndtere det stigende antal indsatte, som følger af de skærpede straffe,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Som et af de væsentlige elementer skærper aftalen straffene for grov personfarlig kriminalitet. Samtidig indeholder aftalen en række resocialiserende initiativer samt initiativer omkring alternativ afsoning. Det samlede antal indsatte i de åbne og lukkede fængsler vil som et resultat heraf stige med 500 personer fra lige under 2.200 indsatte i dag til omkring 2.700 indsatte ved udgangen af 2030.For at kunne rumme de ekstra indsatte, aftalte regeringen og det brede udsnit af partier, som er med i aftalen, samtidig at løfte Danske Fængslers økonomi og vedtog planer for at øge antallet af fængselspladser og for at skaffe ekstra personale frem mod 2030.

Presset personalesituation

Dele af aftalen om strafreformen er udmøntet som lovforslag, som er fremsat i november, og nu skal førstebehandles i Folketinget 16. december.

Analysen skal ifølge Andrew Hjuler Crichton ses som et forsøg på at få et mere solidt og realistisk grundlag under den politiske diskussion om behovet for at øge kapaciteten.

Tager man eksempelvis personalesituationen i fængslerne, viser CE-analysen, at manglen på fængselsbetjente i de åbne og lukkede fængsler vil være på 250-300 ansatte i 2030. Manglen vil således stige fra 13-17 procent ift. det samlede behov i dag til 20-23 procent i forhold til det samlede behov på 1.250-1.300 fængselsbetjente i 2030, hvis man vil fastholde den politiske målsætning om 1,9 indsat pr. fængselsbetjent, og forudsat at strafreformen ikke får vendt personaleudviklingen.

Ser man bagud i tid, kan man konstatere, at antallet af fængselsbetjente, trods flere politiske initiativer på området, faldt 13 år i træk indtil 2023, hvor antallet siden er stagneret. Det er sket trods et markant lønløft til Fængselsforbundets medlemmer ved de offentlige overenskomstforhandlingerne i 2024.

”De danske fængsler er et svært sted, og derfor skal vi passe ekstra på, at vi ikke skubber systemet ud over kanten. Hvis der eksempelvis skal laves resocialiseringstiltag i fængslerne, så kræver det jo, at der er personale, der har tid og kompetencer. Realiteterne er, at antallet af fængselsbetjente er faldet gennem mange år, og nu viser vores beregninger, at man med reformen risikerer at forværre mandskabssituationen frem mod 2030. Derfor mener vi, at det er afgørende at genoverveje, om tiltagene i aftalen er nok til at sikre en holdbar mandskabssituation, eller om der skal gøres yderligere,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Belægning på 103 pct.

Udover mandskabsmangel har fængslerne også lidt under pladsmangel gennem længere tid. Det er tidligere aftalt politisk, at man maksimalt vil tillade en belægning på 96 procent af fængslernes kapacitet – men den målsætning har ikke været opfyldt siden 2017. I første kvartal af 2025 var belægningen på 103 procent, hvor situationen er, at nogle celler kører med både dobbelt- og trippelbelægning.

I strafreformen er der lagt op til at bygge nye cellepladser udover en række allerede planlagte udvidelser. CE-analysen viser, at hvis alt i planen holder, vil der i 2030 være 2800 effektive cellepladser til 2700 indsatte – altså tilstrækkeligt med pladser til de ekstra indsatte, som reformen fører med sig.

Men planen hviler på et usikkert grundlag. Hvis regnestykket skal gå op, kræver det nemlig, at alt planlagt og igangværende fængselsbyggeri de kommende år bliver færdigt til tiden og til prisen, og at der ikke tages celler ud af drift på grund af eksempelvis skimmelsvamp eller andre uforudsete problemer. Derudover er det en forudsætning, at Kosovo-aftalen om 300 cellepladser – som har været udskudt i flere omgange – effektivt kan tages i brug i 2028.

”Uden at ville fornærme nogen, så er det ikke ligefrem standarden for offentligt byggeri, at det bliver færdigt til tiden og prisen. En undersøgelse fra Rigsrevisionen viste eksempelvis, at den gennemsnitlige forsinkelse for 120 offentlige bygge- og anlægsprojekter var på 30 måneder. Så på dette område mener vi, at der er al mulig grund til ikke at være overoptimistisk, og at Folketinget følger meget nøje med i fremdriften og måske endda overvejer allerede nu, om planerne for fængselsbyggerier og -udvidelser er tilstrækkelige,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Analysen fra CE kan findes her.

Se kort præsentation (Faktaark)