Den 1. januar 2026 træder hvidvasklovens § 38 b i kraft. Det betyder, at alle advokater med en samleklientkonto skal indhente og kontrollere identifikationsoplysninger og tilhørende kontroldokumenter for klienter, der indsætter midler på samleklientkontoen. Disse oplysninger skal stilles til rådighed for pengeinstituttet uden ugrundet ophold. 

Advokatrådet har udarbejdet en vejledning om den nye bestemmelse, hvor du kan læse meget mere om de pligter, der træder i kraft. Vejledningen vil snarest blive opdateret i overensstemmelse med nedenstående.

Advokatsamfundet har løbende været i dialog med Justitsministeriet om forståelsen af de nye pligter, herunder senest for at afklare henvendelser og spørgsmål fra advokatbranchen, som implementering af hvidvasklovens § 38 b har givet anledning til. 

Der foreligger nu en endelig stillingtagen til, hvordan advokater skal forholde sig til opfyldelse af pligterne under ferie, betroede midler fra andre end klienter og tilfælde, hvor pengeinstituttet ønsker færre oplysninger stillet til rådighed end anført i hvidvasklovens § 38 b. 

Efterlevelse af hvidvasklovens § 38 b ved ferie og weekend

Advokatsamfundet har modtaget mange henvendelser fra advokatbranchen vedrørende pligten til at stille oplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstitutter i ferier og andre lukkedage. På den baggrund har Advokatsamfundet drøftet spørgsmålet med Justitsministeriet.      

Justitsministeriet har tilkendegivet, at efterlevelse af pligterne i hvidvasklovens § 38 b skal ses i sammenhæng med advokatens almindelige arbejdstid.    

En advokat vil ikke uden anerkendelsesværdig grund kunne vente flere dage med at stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet, da dette som udgangspunkt skal ske samme dag, som midlerne indbetales på advokatens samleklientkonto. Det er dog fortolkningen, at dette skal ses i sammenhæng med den almindelige arbejdstid for advokaten eller det advokatkontor, hvor advokaten arbejder. Det vil således ikke udgøre et ”ugrundet ophold”, hvis advokaten på grund af for eksempel ferie eller weekend ikke har mulighed herfor samme dag, som indbetalingen sker. 

Det betyder, at pligterne i hvidvasklovens § 38 b afgrænses til at gælde indenfor advokatkontorets almindelige arbejdstid. 

Advokatsamfundet henviser i samme forbindelse til klientkontovedtægtens § 3, stk. 3, som regulerer, hvornår en advokatvirksomhed betragtes som åben. 

Ovenstående ændrer ikke ved, at der fortsat foreligger krav om at efterleve bestemmelsen i § 38 b, på trods af en eventuelt tildelt dispensation fra daglig bogføring.

Når pengeinstituttet vil have oplysninger i mindre omfang end anført i hvidvasklovens § 38 b

Advokatsamfundet har fået flere henvendelser om, at nogle pengeinstitutter i et vist omfang kun ønsker at få stillet identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed fra advokaten ved efterspørgsel. Det fremgår dog af forarbejderne til hvidvasklovens § 38 b, at oplysninger og kontroldokumenter skal stilles til rådighed i forbindelse med hver indbetaling fra klienten. Advokatsamfundet har derfor indgået en dialog med Justitsministeriet om, hvorvidt advokaten overholder sine pligter ved at følge pengeinstituttets anmodning om at stille oplysninger til rådighed i et mindre omfang end anført i bestemmelsen. 

Det er fortolkningen, at kravet om at stille til rådighed ikke indebærer, at advokaten skal fremsende alle identitetsoplysninger og kontroldokumenter ved hver indbetaling i de tilfælde, hvor der på samleklientkontoen løbende indbetales midler tilhørende en klient, hvis pengeinstituttet frabeder sig at modtage oplysningerne eller dokumenterne, fordi det allerede er i besiddelse af disse. Advokaten vil dog ved hver indbetaling skulle være i besiddelse af oplysningerne og dokumenterne, så disse kan sendes til pengeinstituttet på dets anmodning. I henhold til Justitsministeriet skal advokaten dog ved første indbetaling på samleklientkontoen vedrørende en klient både stille klientens identitetsoplysninger og dokumenter til kontrol heraf til rådighed, uanset at pengeinstituttet måtte oplyse ikke at ønske at modtage disse. 

Der skal således altid fremsendes identitetsoplysninger og kontroldokumenter til pengeinstituttet, når en klient første gang indbetaler midler på samleklientkontoen, uanset om pengeinstituttet frabeder sig dette. Hvis pengeinstituttet ønsker, at oplysningerne efterfølgende alene stilles til rådighed ved anmodning, så er dette tilstrækkeligt for, at advokaten overholder sine pligter efter hvidvasklovens § 38 b. Advokaten skal i så fald uden ugrundet ophold stille oplysninger til rådighed for pengeinstituttet ved anmodning. 

Når tredjemand er den reelle ejer af midler på samleklientkontoen

Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b (oktober 2025) omtaler i afsnit 4.8 indbetalinger fra andre end klienten. Her beskrives situationer, hvor en tredjemand foretager indbetalinger, uden at der stilles krav om indhentning af identitetsoplysninger på den indbetalende tredjemand, fordi klienten er den reelle ejer af midlerne.

Dog findes der andre situationer, hvor der sker indbetaling fra tredjemand eller modpart, som ikke kan sidestilles med ovenstående, idet midlerne ikke - eller kun delvist - tilhører advokatens klient. 

Det fremgår af bemærkningerne til § 38 b, at udtrykket ”reelle ejere” skal forstås i overensstemmelse med hvidvasklovens § 2, nr. 9, og vil i denne sammenhæng som regel være advokatens klienter, da det i almindelighed er klientens midler, der indestår på samleklientkontoen. Bestemmelsen fortolkes sådan, at advokaten dog også skal indhente identitetsoplysninger og kontroldokumenter på andre fysiske eller juridiske personer, der har betroede midler stående på advokatens samleklientkonto, da disse også vil være at anse som ”reelle ejere” efter hvidvasklovens § 2, nr. 9, fordi transaktionen bliver gennemført på deres vegne.  

Pligten efter hvidvasklovens § 38 b angår dermed den reelle ejer af midlerne, også selvom der er tale om andre end advokatens klienter.

Advokatsamfundet bemærker, at hvor der er tvivl om forståelsen af advokaters forpligtelser efter bestemmelsen, herunder om en adfærd er i strid med god advokatskik, er det Advokatnævnet, og i sidste ende domstolenes fortolkning, der vil være gældende. 

Lovforslag L 12 vedtaget – bortfald af krav om identifikation af reelle ejere af juridiske personer

På grund af behovet for at justere forarbejderne til hvidvasklovens § 38 b vedrørende kravene til indhentelse af identitetsoplysninger for juridiske personer med indeståender på samleklientkontoen har Folketinget den 4. december 2025 vedtaget lov nr. L 12; Lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. samt forskellige andre love.

Med vedtagelse af lovforslag L 12 ændres lovforarbejderne til § 38 b således, at der ikke stilles krav om, at juridiske personers (fysiske) reelle ejere skal identificeres, og deres identitet kontrolleres som en del af identifikationsproceduren i relation til samleklientkonti. 

Det betyder, at der efter § 38 b ikke vil være krav om, at der skal indhentes – og videregives – identitetsoplysninger på den reelle ejer af den juridiske person, ligesom der ikke vil være krav om, at den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur klarlægges. Dette krav gælder dog fortsat, hvis transaktionen på samleklientkontoen angår en sag, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, der oplister sagstyper, hvor advokater er omfattet af hvidvaskloven.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2026. Rent lovteknisk medfører det fremsatte lovforslag, at lov nr. 712 af 20. juni 2025 ophæves samtidig med, at § 38 b (med uændret ordlyd) genindsættes i hvidvaskloven. 

Da Advokatrådet allerede forud for offentliggørelse af vejledning til hvidvasklovens § 38 b var bekendt med, at Justitsministeriet forventede at justere forarbejderne til hvidvasklovens § 38 b, er lempelsen af kravene til identifikation af juridiske personers reelle ejere (fysiske personer) allerede afspejlet i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b.