Retshjælpsordningerne i Danmark har i mange år været nødlidende. Det betyder, at udsatte borgere har svært ved at få juridisk støtte til retssager. Men at dømme på de seneste årspolitiske forløb, er der ikke den store appetit på at kigge ordningerne efter i sømmene.

Siden daværende justitsminister Nick Hækkerup i 2020 nedsatte et udvalg, der skulle se på retshjælpsordningerne, er arbejdet gået i stå, og udvalget har ikke siden maj 2022 holdt møder, da der ikke har været ressourcer i Justitsministeriet til at drive udvalget.

Fredag eftermiddag på Folkemødet holdt Advokatsamfundet debat om retshjælpsordningerne, hvor Nikolaj Linneballe, medlem af Advokatrådet, Steffen Larsen, Formand for Retsudvalget og retsordfører fra Liberal Alliance og Birgitte Arent Eiriksson, som er direktør i Justitia

”Det største problem er, at retshjælpsordningerne ikke er for alle borgere – særligt de udsatte borgere kommer til kort – og det er dybt ironisk, når ordningen er lavet netop for at skabe en lige og reel adgang til retssikkerhed for alle. Og selv de ressourcestærke støder stadig ind i barrierer, når de kommer i kontakt med ordningerne,” sagde Birgitte Arent Eiriksson.

Nikolaj Linneballe uddybede, at problemerne med ordningerne består, og de bliver større og større.

Formanden for retsudvalget, Steffen Larsen forklarede, at da man startede på domstolsarbejdet, valgte man at suspendere retshjælpsgruppen.

”Det er kritisabelt – for problemerne forsvinder jo ikke ved, at man udskyder dem. Vi i retsudvalget forsøger at lægge pres på regeringen – men det er svært at få budskabet igennem,” sagde han.

Et andet problem, som alle de deltagende tilsluttede sig var, at ingen af de aktører, der arbejder med området og oplever problemerne, var inviterede med i arbejdsgruppen.

”Det er uhensigtsmæssigt, at dem som ved noget om det, ikke bliver inviteret med i gruppen. Vi fik svar tilbage fra Justitsministeriet om, at Advokatsamfundet ikke var inviteret, da vi bare ville mele vores egen kage. Det var jo slet ikke rimeligt, og vi arbejder jo for at retssamfundet er velfungerende,” forklarede Nikolaj Linneballe.

Retshjælpsinstitutionerne findes langt fra alle steder geografisk i landet, hvilket også er en stor barriere for dem, som skal benytte institutionerne. Da retshjælpsordningerne oftest bemandes af jurastuderende, vil det også naturligt være i de store studiebyer, at man finder retshjælpskontorerne. Og skal man finde løsninger i de mindst befolkede områder, skal man måske kigge i anden retning.

”Lad os samle det og kalde det juridisk starthjælp – lad de advokater, der sidder i randområderne tage sig af retshjælpsordninger, uden at det skal være pro bono. Lad der i stedet være en gulerod for dem, så de kan overtage det ind i retshjælpsordningerne. Jeg har kun hørt positive tilbagemeldinger, når jeg har talt med dem om det,” foreslog Nikolaj Linneballe på spørgsmålet om, hvor man kunne opnå en større geografisk spredning.

Alle i panelet kunne blive enige om, at tiden er knap, og at ansvaret for at få det ændret ligger hos regeringen.

”Retsudvalget er nødt til at opretholde presset, så der kan blive sat skub i det, men desværre har regeringen flertallet, så det er svært at presse dem på dette her område, men vi skal selvfølgelig forsøge,” sagde Steffen Larsen.

”Vi skal blive ved med at komme med løsningsforslag, hvilket jeg også synes, at vi har gjort, så mit forslag er at blive ved med at sparke ind med vores hjælp, og på et eller andet tidspunkt kan det være, at der kommer hul igennem,” sagde Nikolaj Linneballe, hvilket Birgitte

”Jeg er enig med Nikolaj. Jeg har også hørt at det skal overgå til et andet udvalg, hvor det så kan blive et lille element, der skal passe ind i en større sammenhæng, så derfor er det ekstra vigtigt, at vi får rykket på det,” sagde Birgitte Arent Eiriksson