”Siden jeg fik min beskikkelse, har jeg ikke kunnet forestille mig at lægge den fra mig, og det tror jeg egentligt gælder for mange advokater.” Ordene tilhører advokat og fagleder i DI, Morten Lind Eisensee.  

De ord taler ind i tesen om, at mange advokater ikke ser deres arbejde som et sted, hvor de kun stempler ind fra klokken 9 til 16.30, men at det i stedet er en livsstil og et kald, som på alle måder gennemsyrer deres liv. Og det er også tilfældet for ham.

”Jeg kan simpelthen ikke se mig selv i et job, hvor jeg ikke kunne være advokatbeskikket. Jo, måske nok i det tilfælde, at de skulle ringe fra Prins Jørgens Gård. Men bortset fra det tror jeg ikke, at min identitet ville kunne holde til ikke at arbejde som advokat. Der er en stor faglig identitet i advokatarbejdet, hvilket også viser sig i måden, hvorpå du løser dine arbejdsopgaver, uanset om det er et stykke advokatfagligt arbejde eller ej.”

Miljøadvokat i Bolivia

Vejen ind i juraen lå ikke ligefor. Egentlig ville han have læst litteraturhistorie eller medievidenskab. Men benovelsen over det hurtige liv i advokatserien L.A. Law blev det endelige incitament til at starte på jurastudiet. Morten Lind Eisensee har siden gennem sin lange karriere både arbejdet som praktiserende advokat i advokatvirksomhederne Delacour Law Firm, Lett, Vilstrup og Partnere samt hos Kammeradvokaten og organisatorisk hos Dansk Industri først som seniorchefkonsulent og nu som fagleder, hvor han beskæftiger sig med retssagsførelse på det ansættelsesretlige område.

Da han var færdig med sit studie, havde han mest lyst til at blive på universitetet, men han endte med at prøve en fuldmægtigstilling af for at holde alle sine veje åbne.
Så Morten Lind Eisensee blev uddannet fra to advokatvirksomheder. Men han fandt hurtigt ud af, at arbejdet med almindelig praksis ikke var der, hvor hans passion lå.

”Følelsen af konstant at være newbie på forskellige retsområder og på tilfældige sager fandt jeg ubehagelig.”

Til gengæld fik han en helt anden fornemmelse, når han sad med sager indenfor det samme retsområde, og det var til dels medvirkende til hans beslutning om at søge hen mod et sted, hvor han kunne arbejde med det samme område hele tiden.

”Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde vidst, at der ville være plads til sådan én som mig indenfor juraens verden. For jeg synes, at de første mange år i min karriere var rigtig svære.”

Morten Lind Eisensee fandt det udfordrende at komme ind på et område, der er domineret af meget dedikerede mennesker med en bestemt forståelse af, hvordan deres opgaver skal løses.

”Altså dét at føle, at man er dygtig til det, som man laver, men at man samtidig ikke passer ned i den form. Når man hele tiden hører, at man ville være rigtig god, hvis man bare lige gjorde nogle mindre ting anderledes. Men de mindre ting er nu engang definerende for den måde, jeg er på som menneske, og det er helt grundlæggende ting, som jeg ikke kan lave om på.”

Som når han i arbejdsmæssige sammenhænge fik at vide, at han gerne måtte være lidt mere detaljeorienteret.

”Men hvis jeg var mere detaljeorienteret, ville jeg jo ikke kunne være ham, der kunne tage en sag i morgen, som ingen andre tør tage, fordi de har brug for at være helt nede i detaljen. Lige i de situationer ville jeg gerne kunne have sagt til mig selv, at det hele nok skulle gå, og at jeg ville finde den plads, hvor jeg passede ind uden at skulle droppe alt og blive miljøadvokat i Bolivia. Der er plads til skævere eksistenser i denne her branche, men det kan være rigtigt svært at mærke, når man sidder i den maskine, som et advokatkontor er.”

Inde i maskinrummet

Den røde tråd har for Morten Lind Eisensee været muligheden for at påvirke samfundet. Den løber i alle hans arbejdsmæssige valg. I sit arbejde på advokatkontorerne savnede Morten Lind Eisensee en retning, hvor det ikke kun var tilfældige klientinteresser, der bar arbejdet, men derimod et større overordnet mål.

”For mig viste det mål sig at være arbejdsgivervinklen hos DI. Når man sidder i en organisation som denne, så føler man virkelig, at man er med dér, hvor der skabes regler, og samfundet påvirkes på en anden måde end ved at føre retssager, selvom det også er samfundspåvirkning,” siger Morten Lind Eisensee.

At det var inden for det ansættelsesretslige område, han skulle ende, lå ikke umiddelbart i kortene, for da han læste jura på universitet, overvejede han ikke engang at tage ansættelsesret som fag. Morten Lind Eisensee stiftede først bekendtskab med området, da han sad med det på et advokatkontor.

”Men jeg må nok indrømme, at det nok ikke er så tilfældigt, som det kan lyde. Samfundstilknytning er den røde tråd i store dele af mit arbejdsliv, for på et personligt plan er det en meget afgørende ting for mig, at det handler om rigtige mennesker, rigtige virksomheder og reelle problemstillinger, som jeg kan være med til at påvirke.”

Efter nogle år som advokat hos DI, kunne Morten Lind Eisensee mærke, at advokatbranchen igen kaldte på ham, og han med egne ord havde ”lysten til igen at afprøve, om han ikke skulle lave noget smartere, hurtigere og dyrere”, hvilket han blandt andet gjorde hos Kammeradvokaten.

”Og det var skønt, men jeg savnede det, som man kan i en organisation; hvilket er, at jeg har et helt almindeligt advokatjob, hvor jeg bruger en stor del af min tid på at føre sager i det fagretlige system og ved de almindelige domstole, mens resten af mit job bruges på en unik kobling af jura på et ret kompliceret niveau med noget politikskabelse. Det er vigtigt for mig at være med dér, hvor tingene sker, og hvor jeg kan se, at vores arbejde har en effekt på samfundet.”

”På et abstrakt niveau er jeg allermest stolt af at være helt inde i maskinrummet. Altså være med til at forme en så betydelig del af samfundet, som arbejdsmarkedet er. Og så er det samtidig en gave at få lov til at lave det på et så komplekst fagligt niveau. Jeg gider ikke at lave nemme ting – jeg kan godt lide, når det er svært.”

150 års retshistorie på skuldrene

Hvad der til gengæld falder ham nemt er at påtage sig det kollegiale arbejde med glæde. Han har tidligere undervist som ekstern lektor i ansættelsesret ved Københavns Universitet og underviser stadig i procedure på advokatuddannelsen og er medforfatter til et kapitel i ’Proceduren’.

”Hele det kollegiale perspektiv, som der er i advokatbranchen, er noget, som vi bliver socialiseret til fra starten i vores uddannelse, og det betyder, at for de fleste advokater ligger det os stærkt på sinde, da vi så at sige får det ind med modermælken.”

”Det er vores ansvar som advokater at give videre og være med til at uddanne andre. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi bidrager til at gøre hinanden dygtigere. For mig er den personlige dimension oveni, at det også er dygtiggørende for mig, for man lærer om sit fag på en helt anden måde ved at formidle til andre.”

Morten Lind Eisensee har været med til at formidle og påvirke retstilstanden gennem en række sager ved blandt andet Højesteret og EU-Domstolen, blandt andet flere principielle sager om forholdet mellem dansk ret og EU-ret.

”Det betyder noget særligt, når man står der i Højesteret. Det er en speciel oplevelse særligt for én som mig, der måske nok ikke er den mest autoritetstro person, at mærke 150 års retshistorie trykke ned på skuldrene, når man går ind i de haller. Det har være enormt givende at være i Højesteret og i EU-Domstolen. De afgørelser, der træffes ved Højesteret og EU-Domstolen, er ikke til at komme udenom, og de efterlader et aftryk i retshistorien. De oplevelser er meget svære at konkurrere med, og de er en af grundene til, at jeg ville have så svært ved at lægge min beskikkelse fra mig.”

Så om ti år kan Morten Lind Eisensee måske stadig findes i Industriens Hus.

”Jeg har efterhånden brugt 20 år på at blive rigtig god til det her. Det er en stor faglig fyldestgørelse, og jeg føler, at jeg er det rigtige sted. Det betyder ikke, at jeg er tømt for ambitioner, så det er jo ikke nødvendigvis den samme stol, som jeg sidder i. Men samfundstilknytningen kommer også til at være en del af resten af mit arbejdsliv.”