Hos Djøf Advokat er glæden stor ved at blive en del af det kommende strukturudvalg og være inviteret med til bordet. For Rasmus Thingholm vil det primære fokus være at repræsentere de yngre advokater og deres tanker om advokatstanden.

”Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at langt størstedelen af de advokater, der sidder i Advokatsamfundets organer i dag, er indehavere og har et noget andet årstal stående på deres dåbsattester end på min. Vi skal styrke og fremtidssikre Advokatsamfundet – også på den længere bane – og derfor mener vi også, at Advokatsamfundets organer i højere grad skal inkludere og afspejle den store og alsidige gruppe af advokater, der findes i Danmark – og det gælder bestemt ikke kun alder, men også diversitet i et bredere perspektiv.”

De yngre advokater skal på banen

Rasmus Thingholm ser det som en stor mulighed at være med til at styrke tilknytningen til Advokatsamfundet blandt den yngre del af advokatstanden. Djøf Advokat kommer ikke til bordet med et klart sæt løsninger. De kommer i lige så høj grad for at lytte til de tiltag, som er blevet forsøgt tidligere og derved finde ud af, hvad der er lykkedes og ikke lykkedes.

Djøf Advokat har oplevet en markant stigning i antallet af advokater og advokatfuldmægtige, der melder sig ind. Siden 2016 har de haft en medlemsvækst på over 55 procent og har nu næsten 3.000 medlemmer. Formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm mener, at der er mange forskellige forhold, der spiller ind, når det kommer til den store tilstrømning af nye medlemmer. 

”Først og fremmest tror jeg, at det er lykkedes os at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab via et stort udbud af arrangementer, netværk, studieture og vores årsfest, hvilket betyder, at vores medlemmer kan styrke deres faglighed, blive inspireret og skabe relationer med hinanden på tværs af retsområder, anciennitet og arbejdspladser. Desuden er vi blevet langt mere synlige i den offentlige debat gennem de senere år, og vi har skabt en stemme, særligt når det handler om advokatbranchens udfordringer, og hvordan man fremadrettet skal sikre branchen.”

Rasmus Thingholm vil også gerne dele nogle af de gode erfaringer fra Djøf Advokat – både i forhold til medlemsinvolvering og det kollegiale arbejde. For i følge ham er der mange yngre advokater, der gerne vil bidrage til det kollegiale arbejde på frivillig basis, også selvom de arbejder mange timer på kontoret til hverdag.

”Jeg tror, at mange yngre advokater ser Advokatsamfundet som en ’lukket klub’, der er forbeholdt indehaverne på kontorerne. Derfor er det vigtigt, at man husker at række ud og henvende sig mere direkte til de yngre advokater. Man kunne jo som en begyndelse indstille yngre, ansatte advokater til valg til de forskellige organer i Advokatsamfundet såsom eksempelvis Advokatrådet, Advokatnævnet eller udvalgene. Vi kan mærke, at der er en stor interesse fra Advokatsamfundets side til at kigge nærmere på sådanne ændringer og tage dialogen omkring det, så det glæder jeg mig til. Og det, tror jeg også, er nødvendigt, hvis man gerne vil involvere de yngre advokater, for de kommer altså ikke af sig selv,” siger han.

Work-life-balance er kommet for at blive

”Jeg tror, at mange af advokaterne føler, at de har fået et talerør gennem os, og jeg tror også, at det har været efterspurgt og nødvendigt for mange advokater at kunne se en organisation som vores, der støtter dem og taler deres sag, særligt når det handler om at have en balance mellem arbejdsliv og privatliv, for kravet om mere fleksibilitet og en bedre work-life-balance er kommet for at blive,” siger Rasmus Thingholm.

Når Djøf Advokat taler med deres medlemmer, er det tydeligt, at der er kommet et mæthedspunkt blandt de yngre advokater samt fuldmægtige, når det handler om den arbejdsbyrde, der er forbundet med jobbet.

”I den yderste konsekvens kan det betyde, at de simpelthen forlader deres job og branchen. Jeg synes, at det er dybt bekymrende hvor mange dygtige talenter, der vælger branchen fra. Det opgør med branchen, som vi ser nu, handler ikke om, at den yngre generation er mindre ambitiøse eller mere arbejdssky. De vil stadig gerne arbejde hårdt, dygtiggøre sig og stå til rådighed på skæve tidspunkter for både klienter og kollegaer, men de ønsker også, at der er mulighed for at have et liv med familie, venner og fritidsinteresser ved siden af,” siger Rasmus Thingholm.

Retssikkerheden kan på sigt skades

”Erfaringen hos os er, at kontorerne er blevet bedre til at lytte, når det handler om at imødekomme ønskerne, men træerne er ikke begyndt at vokse ind i himlen, for vi oplever ofte, at viljen til forandring er tydeligere verbaliseret i pressen, end når vi som organisation retter henvendelser og efterspørger konkrete initiativer,” siger han.

Hans bekymring beror på, at advokatbranchen ikke i tide formår at sadle om og gøre det mere attraktivt at være ansat advokat. Hvis advokatbranchen ikke sørger for at sikre et attraktivt arbejdsmiljø og fokusere på diversitet og inklusion i advokatbranchen, så kommer man til at skræmme gode og kompetente folk væk, og det kan blive et problem for branchen på sigt.

”Hvis vi eksempelvis ser på antallet af kvindelige indehavere på advokatkontorerne, så kan man enten være hård og sige, at der ikke er sket noget som helst, eller man kan være lidt mere flink og konstatere en lille fremgang. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi konkret kan arbejde henimod mere inkluderende og diverse partnergrupper, herunder også fordi to ud af tre jurister, der bliver færdige på universitet disse år, er kvinder. Det handler også om rollemodeller og om at have en ledelsessammensætning, så unge kvinder også kan se dem selv i branchen på længere sigt.”

Den manglende fleksibilitet og diversitet kan på sigt have store konsekvenser for retssikkerheden.

”Jeg synes, at det er et kæmpeproblem, at så mange yngre advokater, der er branchens fremtid, søger væk, og det kan næsten ikke undgås, at det vil have en effekt på retssikkerheden fremadrettet, hvis tendenserne fortsætter. Hvis vi sammenligner os med andre lande, så har retssikkerheden det jo udmærket, men hvis vi ser på udfordringerne med meget lange sagsbehandlingstider og manglende ressourcer ved domstolene, og hvordan regeringen gennem de seneste år har håndteret en betydelig del af lovgivningsprocessen, så synes jeg at kunne konstatere, at der er sket et skred på nogle af de grundpiller, som vi har bygget vores retssamfund på,” siger Rasmus Thingholm.