Hvidvasklovens § 11, stk. 2, regulerer kravene til omfanget af kundekendskabsproceduren i situationer, hvor en uafhængig tredjepart retter henvendelse til en af loven omfattet person, på vegne af en kunde. Bestemmelsen regulerer ligeledes situationer, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt den person, man modtager henvendelsen fra, handler på egne, eller på andres, vegne.

Hvidvasklovens § 11, stk. 2, har følgende ordlyd:

Oplyser en person, at vedkommende handler på vegne af en kunde, eller er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt en person handler på egne vegne, skal virksomheden og personer endvidere identificere personen, og vedkommendes identitet skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Virksomheder og personer skal yderligere sikre, at fysiske eller juridiske personer, der handler på vegne af en kunde, er beføjet dertil, dog ikke hvis den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i et andet EU eller EØS-land.

Kravet om et fuldmagtsforhold 

Bestemmelsen finder anvendelse når der foreligger et fuldmagtsforhold, hvilket også kan udledes af formuleringen ”på vegne af”. Et fuldmagtsforhold kan – rent aftaleretligt - karakteriseres som en tillagt bemyndigelse til at indgå retshandler med tredjemand på vegne af en anden, med en umiddelbar forpligtelse og/eller berettigelse til følge. Det er advokatens eget ansvar at have kendskab til de forskellige fuldmagtskonstruktioner, herunder retsvirkningerne af et etableret fuldmagtsforhold.

Det er alene fuldmagtsforhold og tvivlstilfælde, som reguleres af bestemmelsen. Der skal altså være tale om, at den part, man modtager henvendelsen fra, handler ”på vegne af” en bagvedliggende kunde. Andre typer af henvendelser og former for indledende kontakt, herunder f.eks. henvisningssituationer, er således ikke omfattet.

Denne artikel vil med afsæt i det netop anførte anvende begreberne ”fuldmagtshaver” om den person, der har modtaget en fuldmagt, og dermed en bemyndigelse, til at handle på vegne af en anden, og begrebet ”fuldmagtsgiver” om den person, der har givet fuldmagtshaveren bemyndigelse til at handle på sine vegne.

Kravet om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer

Hvidvasklovens § 11, stk. 2, 1. pkt., stiller krav om, at der gennemføres visse kundekendskabsprocedurer på en fuldmagtshaver, der handler på vegne af en fuldmagtsgiver. Der skal i samme omfang gennemføres kundekendskabsprocedurer på personer, der retter henvendelse til nogen fra den af loven omfattede personkreds, når der er tvivl om, hvorvidt den pågældende handler på egne, eller på andres, vegne (en mulig fuldmagtshaver).

Modtager man en henvendelse fra en fuldmagtshaver eller en mulig fuldmagtshaver, skal den pågældende identificeres, ligesom identiteten skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Hvad angår kravene til kontrol ved en ”pålidelig og uafhængig kilde”, henvises til bestemmelsens stk. 1, nr. 2.

Omfanget af den kundekendskabsprocedure, der skal gennemføres på en fuldmagtshaver eller mulig fuldmagtshaver, er, som en konsekvens af bestemmelsens ordlyd, begrænset til oplysninger om den pågældendes identitet, samt kontrol heraf. Der skal ikke gennemføres andre kundekendskabsprocedurer på den pågældende.

Selvom der er lempeligere krav til gennemførelse af kundekendskabsprocedurer på den person, der handler på vegne af en anden, dvs. fuldmagtshaver eller mulig fuldmagtshaver, skal der fortsat gennemføres kundekendskabsprocedurer i sædvanligt omfang, på den fysiske eller juridiske person, som fuldmagtshaver handler på vegne af, dvs. fuldmagtsgiver og den bagvedliggende kunde.

Bestemmelsens betydning for advokater

Hvis man som advokat er blevet kontaktet af en anden advokat (fuldmagtshaver), der handler på vegne af dennes klient (fuldmagtsgiver), skal fuldmagtshaver, dvs. advokaten, identificeres, og identiteten skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Kravet til gennemførelse af kundekendskabsproceduren er ufravigeligt, og følger direkte af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt.

Advokaten er samtidig forpligtet til at sikre, at fuldmagtshaver er beføjet til at handle på vegne af klienten, medmindre fuldmagtshaver er advokat med beskikkelse i et EU eller EØS-land, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Er fuldmagtshaver f.eks. beskikket advokat i USA eller England, medfører 2. pkt. således, at advokaten er forpligtet til at kontrollere fuldmagtsforholdet.

I praksis bliver bestemmelsen typisk aktuel for advokater, når de modtager en henvendelse fra en såkaldt forbindelsesadvokat, som har en fuldmagt til at handle på vegne af sin klient.

Praktisk eksempel på en § 11, stk. 2 situation

Advokat A bliver kontaktet af advokat B, der retter henvendelse til Advokat A på vegne af sin klient. Advokat A er nu forpligtet til at gøre sig bekendt med Advokat B’s identitet, samt til at kontrollere denne ved en pålidelig og uafhængig kilde. Det er den advokat, som Advokat A modtager henvendelsen fra, i dette tilfælde Advokat B, hvis identitet Advokat A er forpligtet til at kende og kontrollere.

Advokat A skal samtidig gennemføre kundekendskabsprocedurer på den bagvedliggende klient i overensstemmelse med kravene i § 11, stk. 1. Den begrænsning, der følger af § 11, stk. 2, 1. pkt., som relaterer sig til omfanget af den kundekendskabsprocedure, der skal gennemføres (begrænset til kendskab og kontrol af identitet), gælder således ikke hvad angår den bagvedliggende klient, men alene i forholdet til Advokat B.

Advokat A vil endvidere være forpligtet til at sikre, at Advokat B er beføjet til at handle på vegne af klienten, f.eks. ved forevisning af en fuldmagt. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor Advokat B er advokat med beskikkelse i Danmark eller i et andet EU eller EØS-land, jf. bestemmelsens 2. pkt.