Spring hovednavigationen over
Tilbage

Børn er skubbet fra det sociale system til det strafferetlige system

En undersøgelse fra Justitia, Børns Vilkår og Red Barnet har på ny sat Ungdomskriminalitetsnævnet til debat. Organisationerne påpeger en række kritikpunkter, der viser, at processen er retssikkerhedsmæssigt betænkelig. Justitsminister Peter Hummelgaard vil gerne i dialog, men understregede på en konference på Christiansborg at: ”Ungdomskriminalitetsnævnet er kommet for at blive.”

Ungdomskriminalitetsnævnet virker forebyggende og efter hensigten, særligt i gruppen af 10—14-årige, men der er plads til forbedringer. Sådan lyder konklusionen, hvis man spørger justitsminister Peter Hummelgaard, der bygger udsagnet på en analyse fra Justitsministeriet.

De tre organisationer Justitia, Red Barnet og Børns Vilkår mener derimod, at det ikke virker og vil derfor have ordningen nedlagt - særligt i forhold til de 10-14-årige børn. Både de børn og lidt ældre unge oplever at blive sendt i Ungdomskriminalitetsnævnet i rammer, der minder om en retssal, men uden de samme rettigheder som de har i sociale sager og i straffesager, lyder argumentet fra de tre aktører.

Det er den korte opsummering fra en konference om Børn og unges retssikkerhed, der havde sat Ungdomskriminalitetsnævnet til debat i Fællessalen på Christiansborg den 11. maj.

Efter justitsministerens udmelding har organisationerne indstillet sig på at måtte se langt efter en nedlægning og i stedet diskutere forbedringer og vejen frem.

Justitsminister Peter Hummelgaard var tilstede ved indledningen af konferencen og redegjorde for den seneste delevaluering fra ministeriets forskningsenhed. Derudover deltog en række politikere fra rets- og socialudvalget, der deltog i paneldebat foran en fyldt sal af advokater, socialrådgivere og andre faggrupper.

Kriminalitet blandt unge er faldet

Peter Hummelgaard fortalte i sit oplæg om baggrunden for, at han er tilhænger af Ungdomskriminalitetsnævnet:

”Jeg er vokset op på Amager. Jeg kendte en dreng i nabolaget. Han havde en bror og søster. De boede i et hjem, hvor der var meget vold. Ofte kom politiet på besøg til det, man kalder husspektakler. Det sætter selvfølgelig præg på den her dreng. Allerede fra femårs-alderen kan man se, at der er noget helt galt. Han har et helt andet forhold til for eksempel det at slå. Begynder også som seksårig at gå med kniv. Begynder som 8-9-årig at lave hærværk rundt omkring. Han har store problemer i skolen, som 11-årig begår han indbrud. Inden han er fyldt 15 år, har han begået adskillige voldstilfælde mod jævnaldrende, men også mod folk der er ældre og i nogen tilfælde sammen med andre voksne personer. I alle de år er der opmærksomhed på det her, det var noget, vi snakkede meget om i lokalmiljøet, fra naboerne, politiet, skolen og sådan set også kommunerne og de sociale myndigheder, men der var ikke rigtigt nogen, der havde nogle løsninger eller værktøjer til at gøre noget som helst. Der var ikke nogen konsekvens.”

Peter Hummelgaard fortalte, at drengen senere begik grov vold med døden til følge og blev relateret til en rockerbande. Han nævnte også en anden sag fra Amager, som mange husker, om avisbuddet der blev myrdet i 2009 af to jævnaldrende nær Holmbladsgade. Og at han altid har været optaget af, hvordan man får børn og unge til at leve et kriminalitetsfrit liv.

”Status overordnet er, at vi i dag står et godt sted – der er betydelig mindre ungdomskriminalitet i dag end for 15 år siden, og det er positivt. Men der er stadig alt for mange børn og unge, som balancerer på kanten af samfundet med det ene ben i den lovlydige lejr og det andet ben i kriminalitet. På det seneste har vi jo set et meget stort antal knivoverfald, og i mange af de overfald er der unge mennesker og i nogle tilfælde også foruroligende unge mennesker involveret.”

Ministeren understregede, at Ungdomskriminalitetsnævnet blev sat i verden for at sikre, at de tidlige indsatser bliver fastlagt og gennemført, men at det stadigvæk er forholdsvist nyt.

”Derfor er der selvfølgelig også ting, der kan og skal forbedres og med i processen med at gøre nævnet bedre. Men jeg vil også sige, at nævnet for mig at se er kommet for at blive,” sagde justitsministeren.

Han fremlagde dernæst ministeriets seneste delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet, hvoraf det blandt andet fremgår, at de fleste unge, der medvirker i den rapport, har været igennem en positiv udvikling, siden de fik en afgørelse i nævnet, at fagpersoner opfatter nævnet som relevant og meningsfuldt, og at der er færre især blandt de 10-14-årige, som begår ny kriminalitet indenfor et år, efter deres sag har været for nævnet.

En retssal med færre rettigheder

Men hvor ministeriets rapport handler om resultater, så handler rapporten fra Justitia, Børns Vilkår og Red Barnet om proces. Justitsministeren påpegede også selv, at det ikke altid, er de rigtige, der kommer i Ungdomskriminalitetsnævnet:

”En række nævnsmedlemmer og involverede fagpersoner har peget på, at nogle børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke har gavn af at få deres sag for nævnet. Det har vi forsøgt at tage hånd om med den nye lovgivning, der trådte i kraft 1. juni sidste år. Evalueringer peger også på, at der er nogle børn og unge, som er i fødekæden til den hårde kriminelle kerne, som ikke opfylder betingelserne for at komme i nævnet, og det er noget af det, jeg gerne vil have ændret.”

Ministeren afsluttede med at sige, at han tager debatten seriøst og er åben for dialog:

”Jeg ved, at vi har et fælles ønske om, at de her børn lykkedes, inden det er for sent, og derfor vil jeg meget gerne se på udfordringerne i fællesskab.”

De tre organisationer præsenterede dernæst deres undersøgelse om Ungdomskriminalitetsnævnet. Det blev indført i 2019 med det formål at reagere hurtigt og give en konsekvens til børn og unge i alderen 10-17, når de begår kriminalitet og at forebygge videre kriminalitet i aldersgruppen, for eksempel gennem sanktioner.

Birgitte Arent Eiriksson, direktør for Justitia, fremførte blandt andet at:

”Med Ungdomskriminalitetsnævnet har man skubbet børn fra det sociale system over i det strafferetlige system og samtidig fjernet rettighederne fra det sociale system, nemlig adgangen til at klage.”

Organisationerne havde blandt andet følgende retssikkerhedsmæssige konklusion:

”En række elementer medvirker til at tegne et billede af en strafferetslignende proces. Det er tvivlsomt om der er overensstemmelse med principperne i Børnekonventionens artikel 40 om ’afledningsforanstaltning’, og der er tale om en de-facto nedsættelse af den kriminelle lavalder.”

Udover at sagsbehandlingen generelt er vilkårlig og meget afhængig af, hvem politiet henviser til nævnet, så siger undersøgelsen, at børn og unge, der kommer i Ungdomskriminalitetsnævnet, oplever, at de er i retten stemplet som kriminel. Rapporten nævner også risiko for, at de unge ikke bliver inddraget, som de skal, og for eksempel ikke tør tale til mødet og stille spørgsmål. Også de fysiske rammer, og de mange voksne tilstedeværende, i nævnet blev kritiseret:

”Det er et nævn med dommere for bordenden og en hær af myndighedspersoner, og vi taler om, at de sidder overfor sårbare børn – ikke hårde børn. De oplever at blive behandlet som kriminelle og får pålagt et selvbillede om, at de så må være kriminelle,” sagde Zenia Stampe (MF) for det Radikale Venstre, der var vært for konferencen, og som udtrykte, at hun havde været bekymret for Ungdomskriminalitetsnævnet, siden ordningen begyndte.

”Ungdomskriminaliteten er lavere end nogensinde. Det er tegn på, at socialpolitikken virker. Justitsministeriet konkluderer, at Ungdomskriminalitetsnævnet virker i forhold til bekæmpelse af kriminalitet, men hvad med børn og unges trivsel?,” spurgte Zenia Stampe.

Stemplet som kriminel

Konferencen indeholdt flere oplæg fra eksperter fra de tre organisationer, blandt andet fra kriminolog Kasper Fisker, som oplyste, at forskning viser, at når man som ung først er stemplet som kriminel, er risikoen for at blive kriminel øget.

”Hvis du får at vide, at du er kriminel, så er eller bliver du kriminel.”

En socialrådgiver fra Aarhus kommune berettede om de konkrete sager, han havde haft, hvor en ung person, der var elevrådsformand på sin skole, havde ventet på en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet i halvandet år, og hvor der ikke var tale om hård kriminalitet men om en mailtrussel mod en politiker.

Han sagde også, at nævnet i mange tilfælde blev en ekstra ressourceomkostning udover de tiltag, der allerede er foranstaltet:

”Nogle er indstillet af institutionerne, de er er blevet flyttet til, og der gør Ungdomskriminalitetsnævnet ingen forskel. Der er alt for mange sager, hvor det er de forkerte, der havner i nævnet. Det rammer ikke målgruppen.”

Organisationerne havde, udover den konkrete opfordring om at nedlægge nævnet for de 10-14-årige, en række anbefalinger til at forbedre Ungdomskriminalitetsnævnet:

  • Udvidet klageadgang over nævnets afgørelser.
  • Fokus på sagsoplysningen – tidsfrister må ikke medføre mangelfuldt oplysningsgrundlag.
  • Der må ikke være vilkårlighed i sagsbehandlingen men stilles ensartede krav til procedure og sammensætning i politiets screeningsenheder.
  • Klarhed i regler og retningslinjer i forhold til henvisningskompetencen til nævnet.

Læs rapporterne her:

Rapport fra Justitia, Red Barnet og Børns Vilkår

Seneste delevaluering fra Justitsministeriet