Bistandsadvokaternes Landsforening (BAL) er netop blevet dannet. Stifter og initiativtager, advokat Helle Hald, der bruger det meste af sin arbejdstid som bistandsadvokat, har tidligere fortalt til magasinet Advokaten om bistandsadvokaternes generelt uklare rolle. Det skal den nye forening være med til at ændre på.

Hun har blandt andet efterlyst flere konkrete lovmæssige retningslinjer og mere systematik og udvælgelse omkring, hvem der skal kunne agere som bistandsadvokat. Hun mener også, at der er behov for mere specifik uddannelse, da det kræver særlige menneskelige evner at agere som bistandsadvokat. Nu skal den nye forening være med til at arbejde for de ændringer.

”Hele rollen som bistandsadvokat har udviklet sig gennem de sidste tyve år fra omkring det tidspunkt, da Center for Voldtægtsofre åbner i 2000 – og så fra 2005, da vi får en særlig regel om, at der skal være en bistandsadvokat tilstede ved afhøring af voldtægtsofre - medmindre de ikke selv ønsker det. Derfra begynder der at komme øget fokus på at få en bistandsadvokat tilstede i sager om seksuelle overgreb samt øget forståelse af hvor stor en betydning, det rent faktisk har for hele sagen og i høj grad for den forurettede, ” fortæller Helle Hald om baggrunden for, at hun har taget initiativ til foreningen.

Flere søger bistandsadvokater

I dag søger flere bistandsadvokater end nogensinde før, og Helle Hald som er en af de første og mest erfarne af slagsen bliver ringet op flere gange om dagen. Enten af kolleger der søger råd om rollen eller af potentielle klienter.

”Danskerne er jo generelt blevet meget mere informeret, end de nogensinde har været. De er blevet mere opmærksomme på, hvad de har af rettigheder. Og de søger selv flere informationer, end de måske tidligere har gjort. Jeg tror også, at der er kommet en tendens til, at folk er blevet bedre til at stå op for sig selv og sige: ’Jeg har også rettigheder her’. Det har betydet, at flere ønsker hjælp. Samtidig kan man jo vove den påstand, at vi også lever i et samfund, som i større grad rejser krav om dokumentation for det ene og det andet. Det bliver mere kompliceret at rejse et erstatningskrav i takt med, at folk bliver mere opmærksomme på, at de overhovedet kan have et erstatningskrav,” forklarer hun.  

En tredje forklaring på behovet for en særlig forening for bistandsadvokater er, at der er kommet flere typer af forbrydelser til.

”Menneskehandel var jo ikke noget, vi snakkede om for en femten år siden på samme måde som nu, hvor vi ser meget mere om det, trafficking – pudsigt nok har mange af de forbrydelser, som er kommet hen ad vejen det med at hedde et engelsk ord – senere så er der kommet stalking, grooming. Og så de digitale krænkelser som jo også i den grad kalder på, at de forurettede rent faktiske gerne vil have hjælp, og der er nogle erstatningskrav, der skal opgøres. Jeg mener også, man kan sige, at politiet er mere pressede. Der er flere arbejdsopgaver, som måske i ’de gode gamle dage’ bare kunne klares af ’landbetjenten’, men det kan de ikke mere.”

Øget interesse

Det der tidligere var en bibeskæftigelse for Helle Hald og andre bistandsadvokater er altså ved at udvikle sig til et fuldtidsarbejde og et krævende af slagsen.

”Jeg kører nok en 80-20 fordeling med størstedelen af sager som bistandsadvokat og så tyve procent, hvor jeg er forsvarsadvokat eller har forældremyndighedssager. Så hvor det tidligere har været et bijob, og hvor jeg jo stadigvæk hører nogle sige og omtale en bistandsadvokat som en bisidder – og jeg har sørme også hørt politiet omtale min klient som en ’bistandsklient’ – så er der blevet mere sådan i dag, at man er klar over, at der er mennesker, der har brug for vores hjælp. Man har erkendt, at der var et behov, idet jeg selv og andre har gjort en indsats for at råbe op om, hvad der kunne være af gode ting at gøre for de her mennesker, så fornemmer jeg også, at flere har fået interesse for arbejdet.”

Viden mangler

Ifølge Helle Hald mangler der viden om rollen også blandt bistandsadvokaterne selv. Hun bliver ofte kontaktet af andre advokater, der søger hendes råd. Det skal foreningen være med til at afhjælpe.

”Helt tydeligt mangler der jo viden derude. Så et af mine ønsker er blandt andet, at der udbydes nogle kurser for advokaternes skyld. Jeg hører også om situationer, hvor folk simpelthen ikke er tilfredse med deres bistandsadvokat. Så jeg synes også, at der mangler noget uddannelse til gavn for ofrene. Man skal have øjnene op for, at det ikke nytter noget, at man kun kender erstatningslovens paragraf 26 om krænkelsesgodtgørelse. Der skal meget mere til, og der skal også en viden udover den juridiske til at udfylde rollen som bistandsadvokat fyldestgørende,” siger hun.

Trods udviklingen og at der er øget interesse for at blive bistandsadvokat, er en af udfordringerne stadig, at bistandsadvokaterne ifølge Helle Hald ikke bliver honoreret ordentligt.

”Vi ønsker at få domstolenes øjne op for det arbejde, der bliver lavet. De må holde op med at se isoleret på det der ’kvarter’, hvor en bistandsadvokat møder i retten og så se på den erstatningsopgørelse med sytten bilag, som de har fået indleveret. De skal være opmærksomme på, at det er en advokat, som har været med til en afhøring hos politiet, har holdt møde med en klient og løbende svaret på spørgsmål og for øvrigt har reserveret en hel dag eller tre, fordi man ikke på forhånd ved, hvilken dag bistandsadvokaten skal møde i retten. I det lys er det simpelthen ikke rimeligt, at bistandsadvokater bliver spist af med et salær, som er taget ud af den blå luft på cirka 5.000 kr. Der er meget at kæmpe for.”

Hvilke forventninger har du til foreningen?

”Nu har vi stiftet foreningen. Vi smøger ærmerne op, og nu er vi her! Vi kommer til at lave et kamprogram. Vi vil kæmpe for, at der er bedre vilkår for bistandsadvokater, bedre uddannelse - det helt basale til fordel for advokaterne selv, men i høj grad også til fordel for ofrene. Og et større fokus på hvornår man er en god bistandsadvokat. Vi ønsker at medvirke til, at der bliver udarbejdet nogle retningslinjer for, hvad er det man kan, skal, må og henholdsvis ikke må.”

Klarere rolle

”Det er også mit håb, at fremadrettet bliver bistandsadvokatens rolle fuldstændig klar og i øvrigt – også så klar, at vi også kan få opkvalificeret de advokater, som påtager sig rollen som bistandsadvokat i høj grad til gavn for ofrene men også til gavn for os, som allerede nu brænder for at gøre en indsats. Så vi ikke føler, at vi bliver slået i hartkorn med dem, som bare gør det, fordi de tilfældigvis blev beskikket men ikke er engagerede i rollen. Jeg har oplevet, at nogle personskadeerstatningsadvokater ikke altid er lige opmærksomme på retsplejelovens regler, og at deres klient altså er vidne og ikke part i en sag, og det er rigtigt vigtigt at forstå ­– også for at opnå den fulde respekt for bistandsadvokatens arbejde. Man skal være opmærksom på den her ret hårfine grænse, for hvad det i virkeligheden er, man skal vejlede sin klient om. Oveni det har jeg et ønske om, at vi en gang for alle får gennemført en eller anden form for systematisk tilkaldeordning af beneficerede bistandsadvokater.”

Helle Hald oplyser, at det koster 2.000 kroner om året at være medlem. Alle advokater og advokatfuldmægtige er velkomne.

Foreningen har besluttet at afholde den første ordinære generalforsamling i 2024.