Langt de fleste potentielle retssager når aldrig frem til domstolene, og mange borgere kontakter ikke en advokat eller andre retlige konfliktløsningsinstitutioner, selvom de har en sag. Barriererne bunder blandt andet i oplevelsen af uretfærdighed men også i adgangen til retshjælp og tilliden til den retshjælp, der er. Det er emnet i den første faglige artikel i en ny serie i Advokaten under titlen ’Min Forskning’.
Artiklens forfatter professor Ole Hammerslev fra Syddansk Universitet mener, at der er mindst to vigtige pointer at tage ved lære af fra forskningens resultater:
”At der ofte er lang vej for borgere til at anerkende et problem som et juridisk problem, der kan løses via retten, og at de ofte ikke har ressourcerne til at søge en løsning i retten,” siger han.
Professor Ole Hammerslev har baseret sin forskning på teori fra USA og empiri fra Danmark med Retshjælpsundersøgelsen fra 2020.
Teorien handler om, at borgere har forskellige opfattelser af uretfærdighed, og at mange borgere, som har problemer, der kunne løses i retten, aldrig når dertil. Enten fordi de ikke anerkender, at de har et juridisk problem, eller fordi de ikke har personlige eller økonomiske ressourcer til at gå rettens vej. Det kan for eksempel være voldsramte personer, der er vokset op i voldelige miljøer, og som måske derfor anser det at være udsat for vold som et problem, de må leve med.
Retshjælp kræver tillid
I Danmark blev der foretaget en undersøgelse i region Syddanmark blandt borgere, der enten bor fysisk langt væk fra retshjælpsinstitutioner, borgere fra socialt marginaliserede områder, samt hjemløse.Konklusionen er ikke overraskende klar: Jo mere fysisk afstand der er, og jo mere socialt marginaliseret man er - jo længere er der til retten.
”Vores data viser tydeligt, at adgangen til retshjælp og juridisk bistand er en kompliceret proces. Rigtig meget ligger i selve det at anerkende sit problem som retligt og dermed også se retten som en potentiel løsningsmulighed,” siger Ole Hammerslev.
For at få borgerne til at række ud efter hjælp fra fagprofessionelle, så kræver det, at hjælpen er tæt på, og det kræver tillid, som er svær at opnå.
”Uanset om det er retshjælp, en socialrådgiver, eller en sygeplejerske, er det meget vigtigt med tillid. Og jo mere marginaliseret man er, jo sværere er det at få tillid til fremmede og systempersoner,” siger Ole Hammerslev.
Derfor er det en vigtig overvejelse, hvordan man kan bringe retshjælpen tættere på borgerne.
”Hvis man ønsker, at borgerne skal benytte sig af de retlige instanser i højere grad, er det vigtigt, at retshjælpen er der, hvor borgerne er,” understreger han.
Lang vej til retten for alle
Men også for borgere, der anses for at være ressourcestærke, kan der være lang vej til retten.
”Selvom man synes, at noget er uretfærdigt, så skal der virkelig meget til, at man vil gå rettens vej. Jeg ville ikke selv vide, hvad jeg skulle gøre. Det er dyrt og besværligt, og det tager lang tid og kræver en masse energi. Vi har alle juridiske problemstillinger gennem livet, hvor vi ikke går til en retshjælp eller ikke går til en advokat – særligt hvis vi ikke har et netværk, der tilsiger, at det er det, man gør.”
Alle borgere har derfor brug for hjælp til at anerkende en problemstilling som retlig og en vurdering af om de skal gå rettens vej.
”Det er forholdsvist svært. Nu har vi eksempelvis en debat om krænkelser på arbejdspladsen efter #Metoo. I de sager har man måske brug for hjælp til at mestre en vurdering af, om ens oplevelse har en retlig dimension. Men det interessante er også om #Metoo-bevægelsen har løftet den kollektive bevidsthed om, hvornår noget er krænkende, og hvornår det ikke er - og som man kan overveje i kommende retshjælpstiltag.”
Ole Hammerslev henviser til, at NGO’ere har et andet potentiale i forhold til at yde juridisk bistand sammenlignet med selve retshjælpssystemet.
”NGO’er er jo gode til at vise problemstillinger og eksempler, som kan løses via retten. Fagforeningerne også. Men det gør vi ikke i retshjælpssystemet. Man kan godt styrke retshjælpen i Danmark ved at komme tættere på borgere og opnå tillid og på den måde hjælpe dem med at tage stilling til en eventuel sag, de måtte have. Og om den skal videre i systemet, ”siger han og tilføjer:
”Man kan diskutere om alt skal retliggøres. Det skal det sandsynligvis ikke. Men man skal have et sted at tage sin krænkelse hen, uanset hvad den handler om.”