Coronakrisen har efterladt danske virksomheder i en usikker retstilstand, hvor de lever på politikernes nåde og gode vilje.
Kronik bragt i Børsen 24. januar 2022
Af Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet
Da corona ramte i 2020, måtte man handle politisk og sørge for at inddæmme smitten. Med en politisk hasteaftale og ny epidemilov blev vi som samfund klar til at håndtere smitten. I samme proces blev det dog klart, at erstatning til virksomheder og erhvervsdrivende var en hård nød at knække. Hvilke kriterier skulle være opfyldt for at få kompensation, erstatning og del i hjælpepakkerne? I de spørgsmål gemte der sig en hård økonomisk og ikke mindst juridisk diskussion.
Derfor nedsatte man samtidig en arbejdsgruppe til at se på principperne for erstatning og kompensation.
Kort før nytår afleverede arbejdsgruppen sin rapport, og siden har initiativet været overladt til de politiske partier, som er i gang med en særdeles vigtig drøftelse.
Blandt andet fordi virksomhederne lige nu reelt ikke har noget retsgrundlag, men lever på politikernes nåde og gode vilje.
Desværre er der på et helt afgørende punkt ikke meget hjælp at hente i rapporten for politikerne.
Anbefalinger omkring retsstillingen er nemlig fraværende i rapporten, hvor økonomien er løbet med opmærksomheden. Der er ingen tvivl om, at økonomien er et vigtigt anliggende. Det er også den mest håndgribelige del af diskussionen frem for samtalen om retsprincipper.
Men det er værd at fastholde opmærksomheden på det principielle juridiske spørgsmål.
Retsstilling er væk
Vi skal være fuldstændig bevidste om, at virksomhederne inden coronakrisen kendte deres retsstilling på forhånd. Virksomhederne vidste, hvad de kunne regne med, og kunne se deres retskrav. Det er et særdeles vigtigt princip i et retssamfund, at borgere og virksomheder ved, hvad der gælder, og kan få at vide, hvordan de skal agere.
Det afskaffede man med epidemiloven.
Og vi har endnu ikke fået en ny lovgivning, der giver virksomhederne deres retsstilling tilbage.
Situationen er nu den, at hvis noget er decideret ekspropriation, så har virksomhederne krav på erstatning.
Men ved andre tvangsindgreb og nedlukninger har virksomhederne ikke krav på erstatning og kender reelt ikke deres retsstilling. I praksis har de under denne pandemi kunnet søge om erstatning eller kompensation, men de ved reelt ikke, om de er købt eller solgt. De ved heller ikke, om de kan få erstatning næste gang, der måtte komme et indgreb.
I Advokatsamfundet har vi fulgt debatten, og vi har også sammen med Justitia udarbejdet en rapport om pandemien og virksomhedernes retssikkerhed. Kort sagt mener vi ikke, at vi befinder os i en acceptabel retstilstand. Politisk bør man fokusere på at sikre erhvervsdrivende en egentlig ret til en form for erstatning, når virksomhederne lider tab. Principielt bør der være et gennemsigtigt regelgrundlag med objektive kriterier for ydelse af støtte og med mulighed for appel af afgørelser, så erhvervslivet sikres mod vilkårlig sagsbehandling og forkerte afgørelser. Det er den eneste måde at give virksomhederne en forudsigelighed og en betryggende retsstilling.
Vi har foreslået, at der nedsættes en erhvervsepidemikommission bestående af repræsentanter for erhvervslivet og regeringen, som skal konsulteres i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser om kompensation eller erstatning.
Når bekendtgørelserne udarbejdes, skal de forelægges for epidemiudvalget til godkendelse for at sikre parlamentarisk indflydelse.
Det vil være en konkret måde at sikre erhvervslivet rimelige rammer i en svær situation.
Inddrag erhvervslivet
Ved at inddrage erhvervslivet får man den nødvendige viden med, når ordningerne og forslag skal prøves mod virkeligheden. Og ved at sørge for en forankring i Folketingets epidemiudvalg får man den politiske afvejning med. Modellen minder på den måde om den, vi kender med Epidemikommissionen, der giver faglige indspil, som besluttes politisk.
Vi kan håbe på, at der går 100 år inden en ny krise. Men vi ved det ikke. Derfor er diskussionen her og nu yderst vigtig, og vi må appellere til, at politikerne retter op på den skæve retstilstand for erhvervslivet - og at vi tager diskussionen uden alene at skele til økonomien.
Man bør anerkende politisk, at man tager noget fra de erhvervsdrivende, når man lukker dem ned og derfor stiller dem noget andet i udsigt. Dansk erhvervsliv består af rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og at krisehåndtere ved at bede dem " lægge til side" eller bede iværksættere og nye virksomheder om at " tage risikoen" er ikke en rimelig vej at gå.
Retssikkerheden og de grundlæggende principper skal derfor spille en større rolle i de politiske drøftelser til gavn for erhvervsliv.
Virksomheder skal også have retskrav, når krisen rammer.