En ukrainsk domstol idømte en 21-årig ung russisk sergent livstid kun tre måneder efter Ruslands invasion af Ukraine og tog dermed hul på et retsopgør om krigsforbrydelser på ukrainsk jord, som det formentlig vil tage flere årtier at få sat endeligt punktum for.

En ukrainsk 62-årig mand kom cyklende, mens han talte i mobiltelefon, da russiske soldater kom kørende i en stjålet bil. De var ved at flygte fra området efter at have mødt modstand fra de ukrainske styrker. Den 21-årige soldat nægtede først at udføre ordren fra en officer om at affyre skud mod manden, men han endte til sidst med at skyde og dræbe manden.

”Hvis jeg var dommer i en sådan sag, ville jeg sige, at sagen var så lille, at han måske kun skulle have cirka seks års fængsel. Det er slemt, hvis man dræber en civil, men hvis straffen allerede er livstid ved et enkelt drab under en krig, hvad er straffen så for at dræbe for eksempel 1.000 mennesker? Retfærdigheden tilsiger, at der skal være en vis proportionalitet i strafudmålingerne, så de strengeste straffe kobles til de mest alvorlige forbrydelser,” siger dr.jur. Frederik Harhoff, professor emeritus ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY).

Ifølge den tidligere dommers vurdering var det ovenikøbet en formildende omstændighed, at soldaten i situationen handlede under pres fra en overordnet.

På nuværende tidspunkt har ukrainske domstole ifølge The Guardian ført sager mod og dømt tre russiske krigsforbrydere, men Frederik Harhoff fortæller, at det antages, at der sidder et stort antal russiske soldater som krigsfanger i ukrainske fængsler.

I anledning af European Lawyers’ Day, som CCBE - sammenslutningen af advokatsamfund i Europa - og advokatsamfund på tværs af Europa markerer 25. oktober, sætter Advokatsamfundet fokus på krigen i Ukraine ved at gå tæt på hele retsprocessen omkring krigen i Ukraine, hvor advokater har en vigtig rolle at udfylde. Årets tema for den europæiske advokatdag er: ’Making the law prevail in times of war - the role of lawyers.’

Det er essentielt for hele vores civilisation, at det store regnestykke efter en krig bliver gjort op, fastslår Lars Plum, ekstern lektor ved Københavns Universitet og chefkonsulent hos Forsvarsministeriet:

”Hvis vi vil opretholde et demokrati, hvor almindelige mennesker kan stole på, at de kan leve et liv i fred, så er vi nødt til at retsforfølge de ansvarlige. Det har betydning for ofrene, for at de kan komme videre med deres liv, at der sker retfærdighed. I det arbejde indtager anklagere, forsvarere og dommere en central rolle. Det er afgørende, at de formodede krigsforbrydere har en dygtig forsvarer, fordi vi mener det alvorligt, at retsprocessen skal ske på en ordentlig måde.”  

Interessante juridiske diskussioner

Størstedelen af sagerne mod formodede krigsforbrydere i krigen mellem Rusland og Ukraine vil Ukraines domstole håndtere og dømme ud fra ukrainsk straffelov, fortæller Lars Plum, som tidligere har været vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for særlige internationale straffesager. Det skyldes, at udgangspunktet er, at straffesagerne behandles i gerningslandet.

”Der er en risiko for, at de ukrainske dommere er farvede af krigen i deres eget land, men de skal dømme neutralt,” siger Lars Plum.

Nogle af sagerne vil måske også komme for Den Internationale Straffedomstol (ICC), der blev etableret i 2002. Det vil være de store sager mod de øverst ansvarlige for krigsforbrydelserne, formentlig ministre, oberster, generaler og opefter. Det kan dog ifølge Frederik Harhoff også ske, at en række mindre sager, som ukrainske dommerne måske har svært ved at håndtere rent politisk, bliver overført til ICC efter anmodning fra Ukraine, eksempelvis i sager mod ukrainske krigsforbrydere, som mange i Ukraine måske anser som helte.

Skal man definere, hvad en krigsforbrydelse er, er det Genève-konventionernes beskrivelser, der gælder. Stort set alle lande, herunder Rusland og Ukraine, er med i konventionerne, der helt grundlæggende slår fast, at drab, tortur og umenneskelig behandling mv. begået mod personer beskyttet af konventionerne – det vil sige sårede soldater, krigsfanger og civile – er krigsforbrydelser. 

Hvis mulige ukrainske eller russiske krigsforbrydere kommer til Danmark eller andre lande, skal de retsforfølges i det pågældende land eller udleveres til retsforfølgning.

”Hvis en person her i landet viser sig at have tortureret eller dræbt krigsfanger, har vi pligt til at retsforfølge vedkommende. Det har vi pligt til med alle alvorlige overtrædelser af konventionerne,” fortæller Lars Plum.

I Danmark vil en krigsforbryder, der har dræbt en eller flere civile i krigen, blive dømt og straffet for drab efter den danske straffelov. De forskellige landes lovgrundlag kan betyde, at straffene falder forskelligt ud alt efter, hvor straffesagen bliver behandlet. Dog er de europæiske straffeloves strafferammer for drab ifølge Henrik Harhoff ret ensartede.

”Hvis en forsvarer kan påvise, at klienten ville få en mildere eller måske slet ikke ville blive dømt i ICC, kan der opstå nogle ret interessante juridiske diskussioner. Jeg tror som udgangspunkt, at de danske domstole vil konstatere, at den danske straffelov gælder, når vedkommende befinder sig i Danmark, men det er da et opmærksomhedspunkt for forsvarsadvokaterne,” siger Lars Plum, der påpeger, at vi i Danmark ikke som sådan har kriminaliseret krigsforbrydelser, men må dømme efter de almindelige bestemmelser om vold, voldtægt eller drab.

Lang vej til de øverst ansvarlige

Både Frederik Harhoff og Lars Plum forklarer, at der i starten af et retsopgør altid kører en masse mindre sager mod andre end de øverste ansvarlige.

”Ved at efterforske og føre en masse mindre sager kan man få tilvejebragt tilstrækkeligt bevismateriale, inklusive vidneudsagn, dokumenter mv., til at man kan gå længere op i systemet og retsforfølge de mellemste og de øverste ansvarlige – og i dette tilfælde måske hele vejen op til Putin selv. Det bliver en langvarig affære, og mit bedste bud er, at det vil tage 10-15 år, før vi når op på et niveau, hvor det primært er de øverste ansvarlige, der bliver retsforfulgt,” siger Frederik Harhoff.

Efter hans vurdering vil de enkelte retssager til den tid tage adskillige år at føre, da han forventer, at der i en sag mod eksempelvis en russisk general samlet set vil blive indkaldt 2-300 vidner til afhøring i retten og fremlagt et bevismateriale på op mod 100.000 sider.

Hverken Rusland eller Ukraine har ratificeret ICC-statutten. Lars Plum forklarer, at ICC alligevel har jurisdiktion over forhold begået i Ukraine, fordi Ukraine efter Ruslands annektering af Krim anmodede ICC om at undersøge mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. På dette grundlag og efter anmodning fra omkring 40 lande, heriblandt Danmark, er ICC begyndt at undersøge krigsforbrydelser i Ukraine. 

Der er i princippet fire slags forbrydelser, der kan retsforfølges ved ICC: Folkedrab, aggression, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Men kun de to sidste typer af forbrydelser i Ukraine kan indbringes for ICC. Det skyldes ifølge Frederik Harhoff, at domstolen ganske enkelt ikke har jurisdiktion over aggressionsforbrydelser begået af statsborgere i en stat, der ikke har ratificeret statutten. Og for så vidt angår folkedrabsforbrydelsen, er der efter de faktiske omstændigheder ikke grundlag for at rejse tiltale for denne forbrydelse, forklarer han.

Selvom de første sager om krigsforbrydelser allerede er afgjort af ukrainske domstole, er der lang vej endnu til, at retsopgøret for alvor kommer i gang. Lige nu er bevisindsamlingen i fuld gang fra flere sider. ICC har sendt sine egne efterforskere afsted for at indsamle beviser mod russiske såvel som ukrainske krigsforbrydere, mens også FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde ved navn Eurojust og Ukraines egen anklagemyndighed er i gang med efterforskningsarbejdet i Ukraine.

Efterforskning af krigsforbrydelser kræver ifølge Frederik Harhoff meget specialiserede færdigheder, som almindelige politimænd ikke har. Efterforskerne skal eksempelvis kunne vurdere specifikke våbentyper og kunne bedømme afstande og retning fra affyringsstedet ved at analysere granatnedslag og vurdere ødelæggelserne på omgivelserne.

Det er Frederik Harhoffs indtryk, at der i øjeblikket ikke er nogen central og overordnet koordinering af efterforskningsaktiviteterne fra de forskellige instanser, herunder hvordan de indsamler, analyserer og opbevarer beviserne.

”Hvis der ikke er det, kan de risikere at ødelægge det lidt for hinanden, når de færdes i de samme områder og leder efter de samme beviser og vidner,” siger han og påpeger, at vidnerne endvidere risikerer at bringe sig selv i fare, hvis gerningsmændene eller andre får at vide, at de har medvirket til opklaringen.

”Derfor må vidnerne kontaktes diskret og kunne fortælle om deres iagttagelser under forhold, der er sikre, og som ikke kan anfægtes under senere afhøringer i retten.”

Ellers kan konsekvenserne være store.

”Da jeg var en del af anklagemyndigheden for Rwanda-tribunalet, så vi flere eksempler på, at vidner blev dræbt efter at have talt med vores efterforskere,” fortæller Frederik Harhoff.

Vigtigt for helingsprocessen

For forsvarsadvokat (L) Poul Hauch Fenger, som for nylig fik møderet for ICC, hvilket fire andre danske advokater også har, er det at hjælpe med helingsprocessen en vigtig drivkraft.

”En driver for mig som forsvarsadvokat er at være med til at skabe en national heling i de involverede lande,” siger han og forklarer, at det sker gennem omfattende efterforskning og en retfærdig rettergang:

”Sagerne oplyses 360 grader og en uafhængig, international domstol, ICC, vurderer, om krigsforbrydelser har fundet sted eller ej.”

Poul Hauch Fenger har endnu ikke ført en sag i ICC, men i og med at han står på ICC’s liste over advokater, er han en af de advokater, tiltalte kan vælge fra, hvis de mangler en advokat til at repræsentere sig i retssag i ICC.

Han anser forsvarsadvokatens rolle som en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier i et retssamfund:

”De tiltalte er oppe imod en stor og stærk stat, og det er derfor afgørende, at den tiltalte har en forsvarer til at pege på de momenter, der taler for uskyld eller formildende omstændigheder.”

I den forbindelse er det ifølge Poul Hauch Fenger vigtigt som forsvarer at kunne fremkalde den kontekst, den tiltalte befandt sig i, for dommerne og blandt andet belyse, om der var tale om forsæt i forbindelse med de påståede krigsforbrydelser, og hvorvidt distinktionsprincippet om at skelne mellem civile og kombattanter samt mellem civile genstande og militære mål blev overholdt.

Putin fredet for nu

Det står langt fra lige for at kunne retsforfølge den russiske præsident, hvad mange mener bør ske. Det kræver ifølge Lars Plum, at der sker et magtskifte i Rusland, så Rusland selv gør det, eller at landet bliver nødt til at udlevere ham, hvis krigen bliver afsluttet, forklarer han.

”Lige nu er det ret utopisk at tro, at det vil ske. I den forbindelse skal man også huske på, at Putin er en vigtig person i en eventuel fredsforhandling, så længe han er ved magten.”

Hvis ICC senere rejser en tiltale og udsteder en international arrestordre mod for eksempel Putin eller nogen anden russisk gerningsmand, der befinder sig i Rusland, er det meget vanskeligt at komme videre, for i så fald kan Rusland uden videre nægte at udlevere vedkommende til retsforfølgning hos ICC i Haag.

”En sådan arrestordre er ikke mere værd end det stykke papir, den er skrevet på. De tiltalte – herunder Putin – kan være ligeglade, for Rusland har ikke ratificeret ICC’s statut, så de bevæger sig næppe uden for Ruslands grænser,” siger Frederik Harhoff.