Færre indsatte bliver uddannet i fængslet. Det ærgrer professor i kriminologi, Linda Kjær Minke. Uddannelse er nemlig en vigtig vej ud af kriminalitet. Hun støtter samtidig op om en ny betalingsmodel, der hurtigere skal gøre dømte gældsfrie.
Uddannelse er den vigtigste faktor, hvis flere indsatte skal lykkes med at forlade den kriminelle løbebane. Det viser internationale studier, fortæller Linda Kjær Minke, professor med særlige opgaver (MSO) i kriminologi ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Fængslets indre liv”.
Hun ærgrer sig derfor over, at uddannelse fylder stadig mindre i fængslerne. Tal fra Kriminalforsorgen, som Kristeligt Dagblad har fået indblik i, viser, at andelen af indsatte, der har undervisning som deres obligatoriske beskæftigelse, er halveret fra 14 procent i 2016 til syv procent i 2020.
”Det er bekymrende, og vi bør undersøge årsagerne til den uheldige udvikling. Når vi har i mente, at indsatte ofte har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning, så bør vi i højere grad fokusere på uddannelse og opkvalificering,” siger hun.
At uddannelse har en positiv effekt på et liv uden for den kriminelle løbebane skyldes blandt andet, at uddannelse optimerer muligheden for at komme i beskæftigelse efter endt straf, fortæller Linda Kjær Minke:
”Det handler om at kunne forsørge sig selv og om at blive en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Derudover sker der en dannelsesproces, når den indsatte uddanner sig, som giver et nyt selvbillede – vedkommende holder i højere grad op med at se sig selv som en kriminel, der ikke kan andet end at begå kriminalitet.”
Jura i fængslet
Linda Kjær Minke underviser i et juridisk valgfag på Syddansk Universitet, hvor de jurastuderende – efter inspiration fra USA – læser sammen med indsatte i et lukket fængsel. I det øjeblik, de indsatte indgår i et fællesskab med ikke-kriminelle, så sker der en afstigmatisering, oplever hun.
”De indsatte oplever, at det omgivende samfund gerne vil dem, og at de har ressourcer, som samfundet er interesseret i,” siger hun.
Internationale undersøgelser
Der er foretaget mange internationale studier, der undersøger, hvilken effekt uddannelse har for tilbagefald til kriminalitet. Resultaterne er ikke entydige, men flere metastudier peger på, at uddannelse har en positiv effekt.
Et amerikansk studie fra 2018, udgivet i Journal of Experimental Criminology, konkluderer eksempelvis, at indsatte, der følger uddannelsesprogrammer, er 28 procent mindre tilbøjelige til at falde tilbage i ny kriminalitet, når man sammenligner med indsatte, som ikke har fulgt nogen uddannelsesprogrammer.
Linda Kjær Minke henviser også til Justitsministeriets forskningskontors rapport fra 2015, Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere, der blandt andet omhandler uddannelse.
”Det er en fremragende rapport, som bør inddrages i de politiske overvejelser om, hvordan vejen fra kriminel til lovlydig borger gøres så smidig som mulig,” siger hun.
Primært unge i fængslerne
Studierne sondrer som udgangspunkt ikke mellem køn og alder, men ifølge Linda Kjær Minke skal man have for øje, at langt de fleste indsatte er unge mænd. De seneste tal fra Kriminalforsorgen viser, at to ud af tre indsatte er 20-39 år.
”Når de har den alder, er der mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det rigtig vigtigt at opkvalificere på en sådan måde, at man kan sikre selvforsørgelse efter endt straf,” siger Linda Kjær Minke.
Sagsomkostninger
I det nyeste nummer af Advokaten er der fokus på sagsomkostninger i straffesager, hvor flere eksperter opfordrer politikerne til at lave en ny betalingsmodel, der hurtigere kan gøre de dømte gældsfrie. Den opfordring deler Linda Kjær Minke.
”Det er demotiverende, hvis hele den økonomiske fortjeneste, der er ved at tage en uddannelse, går til at afbetale gæld for sagsomkostninger. Derfor skal vi gentænke den nuværende betalingsmodel,” siger hun.