Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokatsamfundet mener: Advokaters rolle misforstås i #metoo-sager

Leder: I den seneste tid har vi hørt om #metoo-problemer i adskillige brancher, og rigtig mange steder er der heldigvis også fokus på at få gjort op med den form for magtmisbrug. Men der er behov for at slå et par facts fast, fordi advokaternes rolle ofte misforstås.

Af Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet

I den seneste tid har vi hørt om #metoo-problemer i adskillige brancher, og rigtig mange steder er der heldigvis også fokus på at få gjort op med den form for magtmisbrug. Det er godt, og et ansvar alle ledelser og arbejdspladser må tage på sig.

Mange arbejdspladser bruger advokater og advokatundersøgelser som en del af løsningen til at håndtere sagerne. Det kan give rigtig god mening og være en effektiv måde til at håndtere problemet. Men der er også behov for at slå et par facts fast, fordi advokaternes rolle både misforstås, og begreberne flyver rundt i den offentlige debat. Det er ret væsentligt, når vi taler om, hvordan den krænkede og krænkeren stilles i en sag, og om man er ude med riven efter advokaterne for at gå ”den ene parts ærinde”.

Først og fremmest, så findes der ikke et retligt begreb eller en fast definition på, hvad en advokatundersøgelse er, eller hvordan den skal udføres. Det kan dække over forskellige former for opgaver, og vi har set både virksomheder, organisationer og politiske partier, der har gjort brug af ”en advokatundersøgelse”. Typisk sker det som led i, at opdragsgiveren vil have en vurdering af et forløb, herunder ofte med fokus på juraen og paragrafferne – om noget problematisk har fundet sted.

Uanset om det handler om seksuelle krænkelser, redegørelser til folketinget, krak af banker eller andre typer af problematiske forløb, så har advokater værktøjerne til at få skåret ind til benet og lavet en faglig (evt. juridisk) vurdering, som opdragsgiveren kan handle på. Advokater kender for det første loven, og det er nyttigt, når man skal bruge en faglig vurdering. Derudover er advokater også trænet i at finde frem til ”sagens faktum” og få oplyst sagen. Og endelig har advokater erfaring med at veje flere (og evt. modstridende) forklaringer op mod hinanden i en redegørelse, som ofte er kulminationen på en advokatundersøgelse.

Der, hvor den offentlige debat om advokatundersøgelserne i relation til #metoo-sagerne ofte går galt i byen, er, når advokater kritiseres for at være loyale mod opdragsgiveren – typisk arbejdsgiveren – i forløbet. Det er et dybt forankret og helt grundlæggende princip, at en advokat kun kan repræsentere en part. Det er desværre ikke almen viden i befolkningen, at advokaten ikke må være i en loyalitets eller uafhængighedskonflikt – heller ikke i sager om seksuelle krænkelser.

Her vil advokaten og opdragsgiveren typisk aftale, hvad advokaten skal undersøge som led i advokatundersøgelsen. Aftalen vil ofte være, at advokaten skal afdække de faktuelle forhold og evt. komme med en (retlig) vurdering til opdragsgiveren, som kan indeholde råd om, hvad der er bedst for arbejdsgiveren at gøre. Herfra er det dybest set op til arbejdsgiveren, hvad der videre skal ske.

Advokater skal selvfølgelig altid opføre sig ordentligt og leve op til loven og de advokatetiske regler – også når de håndterer sager om seksuelle krænkelser. Men i det ligger ikke, at advokaten som udgangspunkt skal være neutral. Skal vi tage brodden af beskyldningerne om, at advokaterne optræder unfair i advokatundersøgelser, så tror jeg, at der er behov for, at advokater, der forestår en advokatundersøgelse, laver en meget klar forventningsafstemning og præcis kommunikation til de, der måtte være under anklage, så de ved, hvorfor de skal indgå i undersøgelsen, hvad de skal forberede sig på, og om at de kan have egen bisidder med etc. Så den, der er under anklage, ved, hvilken kontekst man indkaldes i, og hvad bidraget skal bruges til.

Derudover er der behov for mere præcise rammer for, hvordan en advokatundersøgelse egentlig skal udformes. Derfor vil vi i Advokatsamfundet tage initiativ til at få lavet en beskrivelse, der kan guide advokater til, hvad de bør være opmærksomme på, hvis de skal udføre en advokatundersøgelse.
Samtidig må vi i fællesskab forsøge at få forklaret, at en advokat ikke kan eller skal optræde som en objektiv part – og ikke kan (eller må) varetage flere parters interesse på en gang. At det faktisk ville være imod de regler, advokaten er underlagt.