Spring hovednavigationen over

Advokatrådet har i de senere år erfaret, at et stigende antal advokatvagter oplever problemer med at rekruttere advokater til bemanding af advokatvagterne. Dette har for nogle byers vedkommende resulteret i, at den lokale advokatvagt er blevet nedlagt. Advokatrådet har derfor besluttet at nedsætte et udvalg under Advokatrådets Organisationsudvalg med det formål at undersøge, om der, som følge af retskredsreformen og den almindelige samfundsudvikling, er behov for at gentænke advokatvagtsordningen med henblik på at fremtidssikre adgangen til indledende gratis rådgivning ved en advokat. Udvalget har haft deltagelse af formand Jeppe Skadhauge, Peter Fogh, Pernille Backhausen, Anders Tolborg, Leif Max Hansen, Henrik Oehlenschlæger, Anette Prang, Jørgen Flodgaard, Ole Dueholm, Rasmus Møller Madsen og Christina Friis Glisby (sekretær).