Louise Holcks interesse for menneskerettigheder begyndte et sted, der i dag fremstår næsten paradoksalt.

I 1989 lå hun som jurastuderende i en sovepose på et koldt biografgulv i Moskva og ventede på, at et menneskerettighedsseminar, hun selv havde været med til at arrangere, skulle begynde. Dengang var det i det daværende Sovjetunionen – i dag er det i det Rusland, hvor menneskerettigheder igen er under massivt pres.

Men den udvikling har ikke gjort hendes engagement mindre – tværtimod.

”Der har været en rød tråd i min interesse for menneskerettigheder lige siden. Men når jeg ser tilbage i dag, er det også med en vis forstemthed over den udvikling, vi har set,” siger hun.

Siden har hun bevæget sig gennem en karriere i krydsfeltet mellem jura, kommunikation og ledelse. Hun har været asylchef i Dansk Flygtningehjælp, kommunikationschef i DR og direktør i Forbrugerstyrelsen. I dag står hun som direktør i spidsen for Institut for Menneskerettigheder, hvor arbejdet spænder fra at holde øje med Danmarks efterlevelse af internationale forpligtelser til at arbejde med menneskerettigheder i en række lande verden over.

”Vi har både en lovbaseret rolle som vagthund, hvor vi holder øje med, om Danmark lever op til sine forpligtelser, og et internationalt arbejde, hvor vi samarbejder med andre institutioner om at styrke menneskerettighederne. Det er i høj grad erfaringer fra Danmark, vi bringer i spil,” siger hun.

Menneskerettighederne under pres

Den erfaring fylder i dag mere end nogensinde. For ifølge Louise Holck er menneskerettighederne i stigende grad blevet genstand for politisk pres og debat på både globalt og nationalt plan.

Hun peger på en udvikling, hvor den internationale retsorden udfordres af magtpolitiske hensyn og politiske strømninger, der i højere grad stiller spørgsmål til de principper, som i årtier har været grundlæggende for beskyttelsen af individets rettigheder. Samtidig ser hun også en tendens i Europa og i Danmark, hvor debatten om menneskerettighedernes rolle er blevet skarpere og mere kritisk.

”Den største udfordring i mit arbejde er, at menneskerettighederne bliver udfordret på en måde, vi ikke tidligere har oplevet. Det bekymrer mig, og det er noget, vi er nødt til at tage alvorligt,” siger hun.

Netop derfor mener hun, at advokater har en særlig rolle at spille i den aktuelle situation.

”Advokater spiller en helt central rolle for retssikkerheden. Mange engagerer sig allerede i debatten, men jeg vil gerne opfordre flere til at bruge deres stærke stemme. I en tid som den her er der brug for, at advokater står op for den internationale retsorden,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at den internationale retsorden i høj grad hviler på en fælles opbakning fra staterne, og at det ikke er et system, der kan fungere af sig selv.

”Systemet fungerer kun, fordi der er en grundlæggende vilje til at efterleve det. Hvis Danmark begynder at fravælge dele af det, risikerer vi, at andre lande gør det samme, og det kan få hele retsordenen til at erodere,” siger hun.

Og de konsekvenser kan ifølge hende være vidtrækkende:

”Det handler om beskyttelsen af helt grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, minoriteters rettigheder og domstolens uafhængighed. Hvis først de principper begynder at blive udhulet, er det meget svært at bygge dem op igen.”

Selv om hun anerkender, at systemet ikke er fejlfrit, er hun ikke i tvivl om, at løsningen ikke er at vende det ryggen.

”Der kan være domme, man er uenig i. Men alternativet er værre. Hvis vi begynder at træde væk fra konventionerne, risikerer vi at miste langt mere, end vi vinder,” siger hun.

Retssikkerhed i praksis

For Louise Holck hænger menneskerettigheder ikke kun sammen med internationale konventioner og principielle diskussioner. De er også noget, der udspiller sig helt konkret i menneskers hverdag.

Da hun i sin tid valgte at læse jura, var det netop med en interesse for retssikkerhed og for, hvordan man sikrer en part, der står svagere end modparten. Den interesse har fulgt hende gennem hele karrieren og præger fortsat hendes arbejde i dag.

”Noget af det, der har været gennemgående for mig, er spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at alle har en reel mulighed for at få deres sag prøvet – også dem, der ikke har de samme ressourcer som modparten,” siger hun.

Det er også her, hun ser nogle af de største udfordringer i Danmark.

Hun peger blandt andet på lange varetægtsfængslinger, forskelle i advokaters salærer og – ikke mindst – borgernes adgang til domstolene.

”Vi ser, at det for mange borgere er svært at få prøvet deres sag. Høje sagsomkostninger, begrænset adgang til fri proces og lange sagsbehandlingstider er en reel udfordring for retssikkerheden,” siger hun.

Instituttet arbejder med problemstillingerne gennem analyser, høringssvar og rådgivning samt ved at gå ind i konkrete sager som biintervenient ved både danske domstole og Menneskerettighedsdomstolen.

Men også her mener hun, at advokater kan spille en endnu større rolle.

”Jeg kunne godt ønske mig, at flere advokater – særligt fra de større og mere ressourcestærke kontorer – engagerer sig mere i pro bono-arbejde. Det er ofte de samme, der løfter mange af de her sager, og det kunne med fordel blive bredt mere ud,” siger hun.

Hun peger især på behovet for stærke juridiske kompetencer i principielle sager og i sager, hvor borgere ellers står uden mulighed for at føre deres sag.

”Der er brug for advokater, der går ind i de sager, også selv om de ikke nødvendigvis er økonomisk attraktive. Det gør en forskel for den enkelte, men også for retssikkerheden som helhed,” siger hun.

Et ansvar for at engagere sig

Arbejdet med menneskerettigheder er for Louise Holck både et spørgsmål om jura og mennesker.

Det bliver særligt tydeligt i hendes internationale arbejde, hvor konsekvenser af manglende retssikkerhed kan være meget håndgribelige.

”Jeg har for eksempel besøgt projekter i Zambia, hvor vi støtter retshjælp, og talt med personer, der står i et retssystem, som er meget anderledes end vores. Her kan det være helt afgørende, om man får rådgivning fra starten – det kan være forskellen på at ende i langvarig frihedsberøvelse under kummerlige forhold eller at få en helt anden udgang på sin sag,” siger hun.

Sammenlignet med Danmark er situationen en anden – men ikke problemfri.

”I Danmark er retssikkerheden stærk, men vi arbejder stadig med væsentlige udfordringer. Det handler i høj grad om at finde balancen mellem forskellige hensyn og sikre, at vi også fremover har de nødvendige retssikkerhedsgarantier,” siger hun.

For Louise Holck hænger det hele derfor tæt sammen: udviklingen internationalt, udfordringerne i Danmark og advokaternes rolle i samfundet.

Og netop derfor er hendes budskab til advokatstanden klart.

”Advokater har en stærk stemme. Den bør bruges. I den tid, vi står i nu, er der brug for, at flere engagerer sig og bidrager til debatten om menneskerettigheder og retssikkerhed,” siger hun.