Jeg kan tåle det meste

Advokat Mette Grith Stage har været en del i pressen gennem sin karriere som advokat, og særligt som forsvarer i Mia-sagen i Aalborg har hun oplevet en massiv medieeksponering, der blandt andet også har betydet uønsket opmærksomhed fra privatpersoner og voldsomme trusler rettet mod hende.

Mediebevågenheden i Mia-sagen har været ”fuldstændig vanvittig,” siger Mette Grith Stage. Hun understreger samtidig, at det er indlysende, da det er en sag, som har gjort indtryk på mange, og alle kan forestille sig, at det kunne have været deres egen eller naboens datter.

”Men selvom jeg var forberedt på stor offentlig interesse, havde jeg stadig ikke forestillet mig, at det ville være i det omfang. Eksempelvis annoncerede TV 2, at de, dagen før sagen gik i gang, sendte en udsendelse som en ’optakt til retssagen’, nærmest som var den en landskamp. Det var et noget uheldigt ordvalg, synes jeg. Under alle ni retsdage var der voldsomt presseopbud, og hvis jeg ikke havde haft en medieerfaring fra tidligere retssager, så kunne jeg nok godt være blevet lidt rystet over det,” siger Mette Grith Stage.

Den massive bevågenhed og live-blogging fra retssagen betød også, at den erfarne advokat skulle vægte sine ord med stor omhu og konstant være på tæerne.

”Man kan hurtigt komme til at sige ting, der får en til at ligne en tosse. Der var et tidspunkt under retssagen, hvor et vidne fortalte om nogle henrettelsesvideoer, som min klient havde vist ham, hvorefter min klient hvisker noget til mig, og jeg så spørger vidnet, om han ikke kunne have vist ham nogle scener fra Netflix-serien ’Nachos’ – hvor jeg selvfølgelig mente ’Narcos’ og ikke mexicanske chips. Men det stod jo alle steder lige pludseligt, og så kunne jeg blive gjort til grin over det. Jeg kan jo sagtens tåle det, men det er vigtigt at understrege, at det vitterligt var ALT fra den retssag, der kom ud i offentligheden.”

Pressen er ikke negativ

Mette Grith Stage indrømmer gerne, at hun havde et par sekunders tøven, inden hun sagde ja tak til at repræsentere den tiltalte i Mia-sagen, da hun fra tidligere godt ved, hvor mange negative kommentarer man får ved disse sager.

”Pressen har været helt igennem fair i forhold til mig, når de har refereret fra retssagen. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er pressen, der kommer med de negative kommentarer. Det er helt almindelige mennesker foranlediget af pressens dækning af sagen. Jeg ved jo godt, at jeg får skudt en masse i skoene, inklusive trusler, når der kommer et fokus på forsvareren i disse højt profilerede sager. Men jeg tager hatten af for medierne, for de har viderebragt mine synspunkter om, at det ikke er i orden med hadefulde mails og beskeder, hvilket også har betydet, at jeg har modtaget mange positive mails fra folk.”

Mediernes dækning af retssagen har også gjort det klart for Mette Grith Stage, at mange mennesker ikke helt ved, hvordan retsstaten fungerer, at alle har ret til en forsvarer, og at man som forsvarsadvokat er forpligtet til at varetage sin klients interesser. Således skrev debattør og podcastvært Anne Kirstine Cramon på sin Instagram, at Mette Grith Stage slutshamede Mia Skadhauge Stevn under retssagen.

”Jeg kan tåle det meste, når det kommer til folks meninger om mig. Men jeg har det stramt med, at en person, der slår sig op på at være samfundsdebattør og kommunikationsrådgiver, og som har en stemme i det offentlige rum, går ud på den måde og siger, at jeg mere eller mindre var med til at legitimere forbrydelser mod kvinder, fordi jeg have taget denne sag, samt at jeg slutshamede afdøde. Det kunne jeg ikke drømme om, og jeg sagde udtrykkeligt i min procedure, at jeg ingen intention havde om at sætte afdøde i et dårligt lys, men at jeg som forsvarer selvfølgelig var nødt til at kommentere på en videooptagelse, hvor hun dansede og kyssede med en fremmed. At Cramon skrev det opslag på Instagram, viser efter min opfattelse helt åbenlyst, at hun simpelthen ikke forstår, hvordan retssystemet virker, og det finder jeg ret beskæmmende,” siger Mette Grith Stage.

Læser citater igennem

Mette Grith Stage oplevede i forbindelse med Anne Kirstine Cramons opslag, at hun med det samme blev kontaktet af B.T., der spurgte, om hun ville tage til genmæle, hvilket styrkede hendes opfattelse af, at pressen gerne giver taletid til begge sider.

”Mine erfaringer med at være i pressen er relativt gode – jeg synes, at jeg har et fint samarbejde med medierne. Når de har bedt mig om at kommentere noget, har de været ret loyale, og jeg oplever, at der er en god mulighed for at få mine klienters synspunkter frem. Når jeg går i pressen med en konkret sag, så har jeg jo altid klappet det af med min klient inden, og det er min oplevelse, at langt de fleste af mine klienter gerne vil have, at deres sag bliver kommenteret fra deres egen side.”

Mette Grith Stage har endnu ikke oplevet at blive misbrugt eller fejlciteret i medierne – sidstnævnte nok fordi hun er meget opmærksom på, at hun skal have mulighed for at læse sine citater igennem, for hun har oplevet, at når de fremsendes i første omgang, er der ofte dele, som journalisterne ikke har fået helt korrekt fat på.

”Mange af journalisterne kender jeg i forvejen, fordi det ofte er de samme, der sidder med kriminalstoffet, så de ved, at jeg vil have det til gennemsyn. Jeg har aldrig oplevet, at det har været et problem at få mine rettelser med. Når det kommer til tv, så fanger bordet. I de skrevne medier kan du rette det efterfølgende, hvis du får det formuleret forkert, men det kan du ikke på tv, så der man skal være mere på. Jeg kan også se mig selv efterfølgende nogle gange og tænke, at det kunne jeg godt have formuleret lidt mere elegant,” siger hun.

Husk retsplejelovens regler

Et godt samarbejde med journalister betyder meget for Mette Grith Stage, og hun står derfor altid til rådighed for journalisterne og sørger for at ringe tilbage.

”Jeg tager mig den tid, som det tager, også selvom det ofte er tidskrævende og ikke noget, som man kan skrive på sin tidsopgørelse. Men når man giver medierne en professionel behandling, så synes jeg faktisk også, at man får det samme retur.”

Hvilke råd vil du give til en advokat, der ikke er så medievant?

”Hvis det er til skrevne medier, så sørg for at få dine citater til gennemsyn. Og hvis det er tv, så få et overordnet skøn over spørgsmålene, inden interviewet går i gang, så du kan forberede dig. Hvis det ikke er live-tv, må du også gerne bede om at få det taget om, hvis du bøffer i det. Men hvis det er live, så er det ekstra vigtigt at have forberedt sig ordentligt. Hold dit fokus, og tal om noget andet, hvis du får et spørgsmål, som du ikke har lyst til at svare på.”

Hun understreger desuden, at man som forsvarsadvokat altid skal være opmærksom på retsplejelovens regler om, at man ikke må udtale sig om skyldspørgsmålet, så længe sagen ikke er afgjort.

”Det har jeg altid selv liggende i baghovedet. Når jeg holder mine ’trappestens-procedurer’ for pressen, gør jeg altid en dyd ud af at få slået fast, at jeg refererer til det, som er foregået inde i retten, og at det således er en gengivelse af klientens og mine synspunkter samt udtalelser under selve retshandlingen, så jeg ikke kommer i karambolage med retsplejeloven,” siger Mette Grith Stage.

Mette Grith Stage
Advokat (H) og ejer af Stage Advokatfirma.
Tidligere anklager i politiet og hos statsadvokaten.
Forsvarsadvokat siden 2006.

Man skal tænke over, hvorfor man går i medierne

Advokat og medlem af Advokatrådet Nikolaj Linneballe har været en del i både den skrevne presse og på live-tv, hvor han senest har sat fokus på ventetider ved domstolene. Han mener, at det er interessant og relevant at udbrede budskaber via pressen og dermed være med til at give folk en større forståelse for, hvordan retssystemet fungerer.

Nikolaj Linneballe har gode erfaringer med at være i pressen, hvor han oftest har været ekspert på forskelligartede sager med fokus på proces og politiske dagsordner.

”Jeg er tit blevet brugt som eksperten, og jeg har ikke været partsrepræsentant, hvor jeg har skullet ud og forsvare et standpunkt, hvilket nok også har en stor betydning for mine gode oplevelser. Jeg har enten været på banen med ventetiderne ved domstolene eller som en ekspert, der skal forklare, hvorfor en sag kører, som den har gjort. Jeg har derfor ikke oplevet, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved mine argumenter, men tværtimod at der er blevet taget hensyn til mig,” siger han.

Nikolaj Linneballe har både været i skrevne medier og på live-tv. Han fremhæver, at det er to vidt forskellige måder at kommunikere sine budskaber på, hvilket man skal være opmærksom på, da de har forskellige gennemslagskraft og holdbarhed.

”Jo mere medietræning, jeg har fået, des mere foretrækker jeg tv, fordi det er ekstremt dynamisk, og man kan få mange pointer igennem til mange mennesker. Men jeg har på den anden side en præference for skrevne medier, hvis jeg ønsker, at budskabet skal leve længere, og artiklerne skal kunne genfindes. Et indslag på live-tv er som en sæbeboble; den er stor, og så brister og forsvinder den, hvorimod en artikel er som et sandkorn; det er mindre, men det vedbliver med at være der,” forklarer han.

Ethvert udsagn skal kunne stå alene

Nikolaj Linneballe tager sine forholdsregler i sin kontakt med pressen blandt andet ved altid at få citater til gennemsyn, når han skal interviewes til skrevne medier.

”Som procesadvokat er jeg vant til, at ethvert udsagn skal kunne stå alene og tages ud af kontekst. Hvis du tager en passage fra et af mine processkrifter, skal det kunne tåle at blive læst op ud af sammenhængen, og det har jeg taget med mig i min omgang med medierne. Og så forsøger at jeg at få journalisten til at fortælle mig så meget som overhovedet muligt om artiklen, så jeg kan målrette mine citater til den pågældende historie.”

I forhold til at medvirke på tv spørger Nikolaj Linneballe altid efter en spørgeramme inden interviewet, så han ved, hvad der skal belyses, og han derved kan forberede sig ordentligt. Men han understreger, at det er interviews, der foregår live, og han også har oplevet, at journalisten starter interviewet et helt andet sted, end hvad han havde forberedt eller forventet.

”Det er klart nemmere i forhold til citater, når det kommer til den skrevne presse. Jeg kan jo ikke bestemme, hvilken kontekst mine citater indgår i, men jeg kan i hvert fald sørge for, at jeg bliver citeret korrekt. I tv er det lidt mere kompliceret, for det er ofte live, så der må man svare så godt, som man kan, for man kan ikke tage optagelsen om. Så man skal i højere grad vægte sine ord,” siger han

Har du oplevet at blive misbrugt eller fejlciteret?

”Jeg har ikke oplevet at blive fejlciteret, fordi jeg netop sørger for at få det til gennemsyn, men jeg har da oplevet, at mine citater er blevet brugt i en historie, hvor jeg ikke fra starten har fået at vide, hvilken vinkel den endelige artikel skulle have. Jeg blev eksempelvis spurgt om, hvordan inddrivelse foregik i udlandet, og det var et generisk spørgsmål, hvor jeg svarede helt generelt. Det viste sig så efterfølgende, at artiklen var en historie om, at prinsesse Alexandras eksmand angiveligt gemte sig for de danske kreditorer i udlandet.”

Selvom Nikolaj Linneballe gerne stiller op til interviews, så har han områder, som han ikke ønsker at udtale sig om. Han udtaler sig aldrig om verserende sager, og han gør det tydeligt for sine klienter, at de ikke fører sagerne i pressen.

”Vi kan sagtens stille op efterfølgende og forklare vores bevæggrunde, men vi er nødsaget til at lade sagen blive afgjort i retten ud af respekt for processen,” siger han.

Der skal være substans i ens budskab

Nikolaj Linneballe har udover at medvirke i interviews været afsender på en del debatindlæg og kronikker, og han mener, at det er en anden god indgang til pressen.

”Alle journalister har et formål med deres historie, og der skal være en grund til, at de skal skrive den. En god måde at gøre opmærksom på en eventuel problemstilling, som man gerne vil fremføre i medierne, er at skrive et debatindlæg. Men man skal være opmærksom på, at der skal være en substans i ens historie eller viden, hvis man gerne vil deltage i debatten. Du kan måske godt få dit budskab igennem første gang, men hvis der mangler substans, så ringer journalisterne ikke tilbage til dig igen,” siger han.

Hvilke råd vil du give til en advokat, der ikke er så medievant?

”Først og fremmest så skal man tænke over, hvorfor man går i medierne. Det er jo altid fascinerede og besnærende, at der er nogen, som giver én offentlig taletid, men man skal tænke over, hvorfor man er der, hvad man skal tale om, og hvad man ønsker at komme igennem med. En spørgeramme er også en god idé at få på forhånd. Journalister er gode til at lede samtaler i den retning, som de ønsker, så det er derfor vigtigt, at man holder fast i, hvad man ønsker at sige. Man må gerne gentage sit svar og gå tilbage til den vej, som man har udstukket. Det er vigtigt, at man står fast på sin egen integritet,” konkluderer Nikolaj Linneballe.

Nikolaj W. Linneballe
Advokat (H) og partner ved Knop & Co Advokater.
Medlem af Advokatrådet.
Formand for Procesretsudvalget.
Medlem af Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Som advokater skylder vi at dele viden

Advokat Rikke Søgaard Berth prioriterer i høj grad at tale med pressen, da hun mener, at formidlingsopgaven er vigtig. Hun tager derfor særligt gerne pressesnakke med medier, der ikke henvender sig til advokatbranchen.

Rikke Søgaard Berth har været i medierne en del gennem de senere år med sager om advokatundersøgelser, whistleblowerundersøgelser og events. Det gælder blandt andet i forbindelse med Minkkommissionens beretning, og da Tour de France blev afholdt i Danmark, hvor hun stod for juraen.

”Jeg siger som udgangspunkt aldrig nej til at medvirke i et medie, for jeg mener, at vi som advokater skylder at bidrage til videndeling. Særligt er det værdifuldt, når vi kan være medvirkende til at skabe en forståelse for, at juraen handler om at vurdere en sag i forhold til retlige rammer – og ikke efter en stemning i samfundsdebatten. Det anser jeg som mit lille bidrag til at passe på retsstaten.”

Vær klar i formidlingen

Rikke Søgaard Berth har generelt positive oplevelser med at være i pressen. Hun oplever, at journalisterne oftest ønsker at forstå hendes vinkel og blive klogere på den sag, de henvender sig om. Derfor er de også interesserede i en god dialog.

”Inden man taler med en journalist, skal man selvsagt have gjort sin stilling op: Hvad er min vinkel, hvor meget kan jeg sige, og er jeg villig til at udtale mig til citat? Jeg oplever, at der er temmelig stor forskel på, om man taler med skrevne medier eller er på tv. I forhold til de skrevne medier kan man tage en baggrundssnak, hvor man bidrager med viden om sagen og får vendt, hvilke pointer man selv og journalisten gerne vil have med. Derefter kan man eventuelt gå over til citat. På tv har man ikke samme fleksibilitet, og man kan heller ikke få sine citater til godkendelse. For mange kan det nok være hensigtsmæssigt, at man træner sin presseoptræden med de skrevne medier, hvor der er bedre tid til eftertanke, før man går over til tv-mediet.”

Når journalisterne kontakter Rikke Søgaard Berth, har de som regel en vinkel klar, og den går ofte på, hvorvidt lovgivningen bør ændres, eller om nogen har lavet en fejl. Man bør efter hendes opfattelse overveje nøje, om man går med på de præmisser for samtalen.

”Da Minkkommissionens beretning kom, var jeg blandt andet i TV 2 News, og der var stor forvirring omkring rammerne for kommissionsundersøgelser. Blandt andet var der kritik af, at kommissionen ikke havde foretaget en vurdering af, om ministre havde pådraget sig ansvar. Her var det min opgave at forsøge at ’rede trådene ud’ og forklare, at det udtrykkeligt fremgår i lovgivningen, at en granskningskommission slet ikke kan få til opgave at vurdere spørgsmål om ministeransvar, eller om der bør føres rigsretssag, og at det derfor ikke var en fejl, at beretningen ikke omfattede det spørgsmål.”

Har du oplevet at blive misbrugt eller fejlciteret?

”Jeg har ikke oplevet at blive fejlciteret, men jeg har da oplevet, at kombinationen af journalistens vinkel og en hård beskæring af mine udsagn har overrasket mig. Dermed ikke sagt, at jeg ikke står ved mine udsagn, men når jeg har set et udsagn i en sammenhæng, der bliver meget skarpt skåret til, ville jeg nogle gange gerne have haft mulighed for at præcisere eller uddybe. Men jeg har aldrig oplevet, at en journalist ikke har stået ved sit ord.”

Altid citat til tjek

Rikke Søgaard Berth har nogle forholdsregler, som hun tager i sin kontakt med pressen. Hun spørger eksempelvis ind til, hvad journalistens vinkel på historien er, og hvad hendes udsagn skal bruges til. På det grundlag kan hun vurdere, om det giver bedst mening, at hun selv taler med journalisten, eller om hun vil anbefale journalisten at tale med en anden.

”Hvis det er et medie eller en journalist, som jeg ikke kender, så vil jeg typisk tjekke mediets hjemmeside og se, hvordan journalisten griber sine historier an. Det giver mig en fornemmelse for, hvilken aktør jeg har med at gøre – lidt ligesom når man får en ny klient.”

Rikke Søgaard Berth understreger, at de skrevne medier og tv-mediet kan noget helt forskelligt. Det skrevne ord har en varighed, og de juridiske citater kan fremstå lidt tørre og tekniske. I modsætning til det kan tv vise en mere nuanceret side af advokatens tilgang til sagen.

”Hvis det er til et skriftligt medie, gør jeg det tydeligt, at jeg udtaler mig til journalistens baggrundsviden, medmindre vi aftaler andet. En enkelt gang har jeg oplevet, at en journalist satte en ramme, som jeg ikke var enig i – vedkommende mente, at alt var til citat, medmindre jeg løbende i samtalen udtrykkeligt sagde andet. Så efterfølgende har jeg fra begyndelsen af samtalen gjort det tydeligt, at jeg som udgangspunkt udtaler mig til baggrund, og at jeg skal have citater til skriftlig godkendelse.”

Rikke Søgaard Berth oplever, at journalister ofte giver korte deadlines, som kan opleves stressende for den, der ikke er trænet i at have med medier at gøre. Det kan give anledning til svar, der ikke er tilstrækkeligt grundige eller gennemtænkte.

”Jeg vil selv hellere undlade at sige noget end at agere på en af journalisten fastsat kort frist og give et citat, der ender med at stå skævt eller lyde forkert, fordi jeg ikke har haft ordentligt tid, herunder for eksempel til at vende citatet med en god kollega.”

Rikke Søgaard Berth mener, at forståelse for den anden parts rammebetingelser er vigtigt, når det kommer til samarbejdet mellem journalister og advokater.

”I jo højere grad man anerkender, hvor den anden part kommer fra, og hvad partens ønsker er, jo bedre bliver samarbejdet. Jeg har læst statskundskab i en årrække, inden jeg begyndte at læse jura, og det trækker jeg på i forhold til at forstå vinkler og incitamenter. Jo bedre jeg forstår journalistens agenda og arbejdsvilkår, jo bedre kan jeg spille ind i det – og også sætte mine egne grænser.”

Start med skrevne medier

Rikke Søgaard Berth har en række gode råd, hvis man som advokat gerne vil medvirke i medierne og deltage i debatten.

”Jeg anbefaler for det første, at man starter med skrevne medier, da det er mere kontrollerbart. Jeg vil for det andet råde til, at man afklarer med journalisten, om samtalen er til baggrund eller citat, og at citater kommer til skriftlig godkendelse – allerhelst i den kontekst, som de fremgår i. For det tredje skal man ikke lade sig presse af stramme deadlines: Det er bedre ikke at sige noget end at ærgre sig over det, man fik sagt under tidspres.”

I forhold til tv understreger hun, at man skal have godt styr på teknikken.

”Journalisterne vil gerne have en flot og professionel optagelse, så de vil altid gerne give råd om eksempelvis, hvor man skal kigge hen, og hvordan billedet skæres. Lyt til dem og brug deres input. Ens troværdighed er jo ikke alene de ord, man siger – det er også, hvordan man fremstår, når man er på tv. Det er også tid givet godt ud, hvis man har mulighed for at tale med journalisten inden, så man får en fornemmelse af, hvilken retning interviewet skal gå i. Og så er det en stor fordel, hvis man taler roligt og velovervejet fremfor at ile afsted for at få det hele med.”

Rikke Søgaard Berth
Advokat og partner i Horten.