Jørgen Bek Weiss Hansen arbejder i CCBE-regi for at finde balancen mellem at byde den digitale udvikling velkommen og pege på behov for regulering dér, hvor den får retssikkerheden til at skride.
Smart contracts, cloud, metaverse, new Privacy Shield, ChatbotGPT. Er det volapyk for dig som advokat, så er det tid til at vågne. Digital træning for advokater er ikke til at komme udenom, for kunstig intelligens (AI) er her for at blive, og den sniger sig ind allevegne, ikke bare i samfundet, men også i retssystemet.
Med udviklingen følger også ny lovgivning, og for at give danske advokater indflydelse på EU-lovgivningen om legal tech sidder Jørgen Bek Weiss Hansen som repræsentant for Advokatrådets internationale udvalg i to CCBE-komitéer, der hænger sammen: Future of the Legal Profession and Legal Services og IT Law.
”Når vi drøfter kunstig intelligens i komitéerne, er det mest ud fra, hvad det betyder for standen, for retssikkerheden og de fundamentale rettigheder,” siger han.
Det digitale tog ruller, og udviklingen er ikke noget, man behøver at frygte, så længe man er opmærksom.
”Indtil videre er det jo ikke sådan, at man som advokat bliver erstattet af en robot, der kan alt det samme som en advokat og kan arbejde til den halve løn. Det kommer mere til at være en værktøjskasse med redskaber i, som man skal være god til at bruge. For hvis man ikke gør det, så er der nogle andre, der kan finde ud af at gøre det. ”
Ved hvad dommeren tænker
Et eksempel er equality of arms. Her ser man i USA allerede eksempler på, at advokater har digitale redskaber med i retten, som deres modpart ikke har:
”Det kan være noget forbandet godt kunstig intelligens, hvor advokaten stort set bare skal sidde og læse op, fordi den har allerede luret, hvordan dommeren dømmer i en bestemt slags sager, hvor mange penge han normalt giver i erstatning osv. Blandt andet Lex Machina kan nogle spændende ting. Så har den ene part en masse information, som den kunstige intelligens har gennemtrawlet og analyseret, og som den anden part ikke har. Nogle advokatkontorer har jo i forvejen flere ressourcer og medhjælpere til deres sager end andre, men med AI kan forskellen blive endnu større. Der er også eksempler på, at politiet har adgang til kunstig intelligens, men det har forsvareren i en straffesag ikke - hvordan sørger vi så for, at de også har mulighed for at få adgang til det. Det er noget af det, vi drøfter, ” forklarer Jørgen Bek Weiss Hansen.
”Indtil videre er det jo ikke sådan, at man som advokat bliver erstattet af en robot, der kan alt det samme som en advokat og kan arbejde til den halve løn. Det kommer mere til at være en værktøjskasse med redskaber i, som man skal være god til at bruge. For hvis man ikke gør det, så er der nogle andre, der kan finde ud af at gøre det. ”
Algoritme med fordomme
I komitéerne kigger de på konkrete eksempler, der er til fare for retssikkerheden. For kunstig intelligens såsom algoritmer har også bias. Det er der eksempler på i Europa:
”I Holland brugte skattemyndigheden i 2020 noget forfærdelig kunstig intelligens til at finde ud af, om folk snød med deres børnebidrag. De mente så, at der var en masse, der havde snydt, og en stor gruppe forældre primært med indvandrerbaggrund blev opkrævet at betale en masse penge tilbage, og det skabte postyr. Men det viste sig, at der var fejl i algoritmen, og at den var diskriminerende. Igen er der et problem med equality of arms, for de familier havde jo ikke selv en chance for at opdage den fejl, hvis ikke myndighederne selv havde fundet den.”
Flere fordele ved AI
Jørgen Bek Weiss Hansen ser dog langt flere fordele end ulemper ved den digitale udvikling.
”Den kan frigøre nogle ressourcer, så advokater kan hjælpe flere, og den kan skabe nye forretningsmuligheder. Men der er nogle advokater - særligt fra lande, som ikke er så langt fremme i den digitale udvikling - som ikke vil have noget med den at gøre og for eksempel mener, at kontrakter stadig skal overleveres personligt og læses op, og at der ikke må underskrives med digital signatur. Men det nytter jo ikke at stille sig i vejen for digitaliseringen. Det er ligesom at stille sig foran en flodbølge. Det drukner man bare i. Så hellere prøve at finde ud af, hvordan vi selv kan bruge det til at gøre vores forretning bedre. Og hvordan vi kan være med til at påvirke reguleringen, så den er fornuftig. I komitéen drøfter vi, hvordan vi finder balancen i dette.”
Det gælder om at regulere dér, hvor det er nødvendigt, og hvor retssikkerheden er sat på spil og at lempe dér, hvor det er til fordel for iværksætteri og innovation.
Derudover har komitéen fokus på emner som: metaverse, smart contracts, attractiveness of the profession of lawyers, new Privacy Shield mm.
”Det er emner, som vil berøre de fleste advokater, så der er nok at tage fat på. Hvis det er volapyk, kan man prøve at google det.”