Jens Lapidus er tidligere advokat og nu bestsellerforfatter i Sverige på fuld tid. I Danmark er han også kendt som skaberen af Stockholm-noir-genren med roman-gennembruddet ’Snabba Cash’, som siden er blevet til både film og tv-serie. Hans hovedpersoner er både advokater og kriminelle i underverdenen. Han vil gerne skabe en klassisk advokat-tv-serie, for der er brug for den, mener han.
Da Jens Lapidus var helt ung, lå det ikke lige for, hvad han skulle arbejde med. Han prøvede først lidt af hvert og rejste rundt i Asien i længere tid, inden han besluttede sig for en uddannelse. Da det var tid, valgte han juraen.
Han begyndte som notar i retten og blev så erhvervsadvokat i et stort advokatfirma. Derefter var han forsvarsadvokat i mere end ti år i firmaet Forsvarsadvokaterne.
”Jeg fandt hurtigt ud af, at jura appellerede til mig på grund af mine interesser. Sproget, og hvordan det kan bruges i forskellige sammenhænge, for eksempel i en retssal. Samt interessen for andre mennesker og hvad der foregår i deres liv. Jeg er meget nysgerrig af natur,” fortæller han.
At skrive prosa begyndte i de tidlige år sideløbende med jura, og inspirationen fra arbejdet fulgte med:
”Jeg har altid haft sproget som værktøj og instrument i livet. Jeg havde ikke haft store ambitioner om at blive advokat. Men sådan blev det. Min almenmenneskelige interesse blev vakt, når jeg sad i retssalene under hovedforhandlinger, hvor man virkelig skal være på tæerne. Dér havde jeg også store ører for, hvad der blev sagt, og hvordan det blev sagt. Jeg var nysgerrig på alt fra hemmelige aflytninger i politiet, til hvordan dommerne talte og formulerede sig.”
Under sit virke som advokat, tog han et skrivekursus på Folkeuniversitetet i Sverige og blev meget hurtigt produktiv som forfatter. I 2006 udkom debutromanen Snabba Cash, som blev en øjeblikkelig og international succes.
Fra advokat til forfatter
Jens Lapidus er i dag kendt som forfatter af dystre, socialrealistiske og samfundskritiske krimier, som peger fingre ad det svenske klassesamfund, af Stockholms underverden med gangstere og narkokriminelle såvel som af overklassen og ”banditter i habitter”. Efter gennembruddet fortsatte han i mange år frem med både at være advokat og at skrive den ene roman efter den anden. Senere kom også manuskriptarbejde med film og tv-serier ind i billedet. I 2017 deponerede han sin beskikkelse som advokat, men han er stadig aktiv i den juridiske debat og som juraekspert på svensk TV 4.
En veludviklet sans for sproget har været med ham hele vejen igennem karrieren. Han er ofte rost og anerkendt for sin sjældne evne til at veksle troværdigt mellem gadens sprog og juraens sprog i sine romaner og for en høj troværdighed. I starten bragte han endda lange uddrag af fiktive afhøringer og processkrifter. De første bøger blev beskrevet som meget hårde og kontante i sproget inspireret af flere af hans klienter og af rapmusik, mens de nyere er blødt mere op. Processkrifterne er ikke en del af historierne længere, men i hans seneste serie er hovedpersonerne både en kvindelig advokat og en gangster med hjertet på rette sted. Han har netop udgivet sin ottende roman, Mr. Et, som udkommer i Danmark senere på året.
Advokaten som fiktiv karakter
”Sproget i mine bøger er tilpasset ud fra, hvem karakteren er. Generelt har jeg et lidt roligere sprog i dag end i de tidligere bøger. Det spejler min udvikling som forfatter, og det spejler også, hvem karakteren er i bøgerne. Min hovedperson Emilie er advokat. Hun har gennem bøgerne gjort lidt den samme rejse, som jeg selv. Hun er startet som erhvervsadvokat hos et fiktivt firma ved navn Lion, der minder om de store advokatfirmaer, jeg selv arbejdede hos. Men egentlig blev hun jurist for at hjælpe individer med at varetage deres rettigheder. Som erhvervsjurist hjælper du jo - i sandhedens navn - virksomheder eller individer med at tjene penge. Det er ikke helt det samme, som hvis du hjælper en udsat person, selvom det ene absolut ikke udelukker det andet,” siger Jens Lapidus.
Fiktionen stiller krav om tempo, drama og spændingskurve, men Jens Lapidus gør sig altid umage med at bevare realismen.
”Jeg synes, at de advokater, jeg skildrer, er ret troværdige. Men det er faktisk svært at gøre advokater spændende, og det er noget, tv-manuskriptforfattere også kæmper med. Teddy, som er Emilies kæreste, er gangster og havner altid i problemer - det er nemt at skrive om. Han befinder sig konstant i spændende situationer. Det er liv og død, og der er meget på spil for ham. Men hvad er der på spil for Emilie? Hvis man bare arbejder for en anden, som advokater gør, så vil man selvfølgelig ikke tabe sine sager eller se en uskyldig blive dømt, men der er ikke noget på spil for dig personligt. Og det skal der være i et drama.”
Advokaten Emilie i Jens Lapidus’ bøger sidder mange timer på sit kontor. Hun arbejder hårdt. Hun slider, hun læser, gransker og analyserer. Men det er kedeligt at se på film.
”Det er meget almindeligt i fiktionen, at uanset om det er advokater eller politifolk, så tror man, at de kommer frem til sagen med lynende eller guddommelig indsigt. Men sådan fungerer virkeligheden jo ikke. Hvis du gør det godt som advokat eller politiansat, så handler det jo altid om hårdt arbejde. Du har anvendt mange timer, du har kigget på materialet om og om og om igen, indtil du finder noget, der har en betydning. Emilie er en dygtig person, og hun er helt besat af sine sager. Hun giver ikke op. Men hun gør så også nogle ting, som en virkelig advokat jo ikke skal gøre. Hun bryder reglerne. Hun bliver advokat for sin kæreste, som hun forsvarer, og de har et barn sammen. Det er her, det bliver personligt. Men det vil jeg bestemt ikke anbefale, at man gør som advokat. Man skal være uafhængig.”
Det er meget almindeligt i fiktionen, at uanset om det er advokater eller politifolk, så tror man, at de kommer frem til sagen med lynende eller guddommelig indsigt. Men sådan fungerer virkeligheden jo ikke.
Skader på standen
I tidens fiktion er der højere krav til et stadigt mere kræsent publikum om, at karakterer i fiktionen skal være komplekse mennesker på godt og ondt. De er sjældent entydige helte eller skurke. Alligevel mener Jens Lapidus, at fiktionen ofte fremstiller et alt for entydigt billede af advokater. Et billede, som han mener, hænger sammen med offentlighedens generelle syn på standen.
”Desværre synes jeg, at i Sverige er det typiske billede af en advokat, at det er en, der kun tænker på penge. Og i svensk fiktion, hvad enten det er bøger eller tv-serier, så er advokater næsten altid rigtige scumbags, der har bagslikket hår; de vil tjene penge, de vil hjælpe kriminelle og bare ødelægge det for politiet. De er dårlige mennesker. Det bliver meget stereotypt. I amerikanske serier er skildringerne meget mere nuancerede, og de lykkes også med at gøre sager og selve forhandlingen interessant,” siger han.
Det generelt skeptiske grundsyn på advokater er heller ikke blevet bedre af, at der i den senere tid i Sverige har været virkelige sager om advokater, der er en del af den organiserede kriminalitet.
”Fiktive stereotyper sætter sig på omdømmet, tror jeg. Men det er jo endnu værre med de alvorlige sager, som vi har set i Sverige. Brodne kar har vi altid haft, men ikke nogen, der har begået så alvorlige forbrydelser som det, vi ser nu. Vi har advokater, som ikke bare har hjulpet deres kriminelle klienter, men selv har været involveret i mordforsøg og andre sager. De har fået lange fængselsstraffe, men det er jo virkelig noget, der påvirker offentlighedens billede og forstyrrer omdømmet meget let, og de ødelægger det jo for alle.”
Brug for en advokatserie
Det er også en af grundene til, at Jens Lapidus ser det som en nødvendighed, at borgerne lærer advokater bedre at kende, og her kan fiktionen være afgørende.
”Der findes jo endnu flere advokater, som virkelig er drevet af en vilje til retfærdighed og til at beskytte retssikkerheden og et ordentligt retssystem. Det er de gode til at vise i USA, for eksempel i serier som The Good Fight og The Good Wife – to virkelig gode serier. De har advokater, som tjener penge, men som også slås for retssikkerheden og kæmper for den lille mand i samfundet. Og som virkelig driver vigtige principielle retssager. Jeg har aldrig set sådan en skildring af advokaters arbejde i Sverige. Hverken på film eller i en bog. Jeg synes faktisk, at vi er nødt til at lave en god advokat-tv-serie, for man går glip af en masse uddannelse af borgerne og holder bare fast i fordommene. ”
Han har selv stået bag en serie, der bærer titlen ’Advokaten’ sammen med forfatter Hans Rosenfeldt, der stod bag ’Broen’, men det er ikke en rigtig advokatserie.
”Den handler om en advokat, ikke om hans sager, men om hvordan han løser nogle situationer og sine problemer på andre måder. Den er ikke, hvad jeg ville kalde for en advokat tv-serie. Jeg har slet ikke set en rigtig advokatserie i Norden.”
Tre barrierer
Men hvorfor findes der så ikke en rigtig advokatserie i Norden?
”Jeg tror, at der er tre ting, der stiller sig i vejen. Vi tror, at vi ikke har et tilstrækkeligt interessant, spændende og ”sexet” retssystem. I USA kommer rigtig mange sager for retten og foran en jury. De har mange flere muligheder for at twiste juraen i et plot, end hvad vi har i Norden, og de har så mange specielle greb; som at man kan tage et vidneudsagn væk eller fjerne beviser, der ikke er fundet retsmæssigt osv.
En anden ting er, at det er svært for serieskabere og manusforfattere. De kan ikke den her verden. Det går ikke at skrive en god advokatserie med almindelige manuskriptforfattere på samme måde som en krimi. Jeg tror simpelthen, at det kræver, at man har arbejdet med jura. Eller at man virkelig sætter sig ind i den her verden. Det er ikke nok med research.
Nummer tre, tror jeg hænger sammen med det negative billede, at man i Sverige i hvert fald tror, at advokater bare er onde, egoistiske personer. Jeg synes, det ville være så cool med en rigtig advokatserie. Vi savner en. Så det kommer. Det lover jeg.”
Jens Lapidus
Forfatter og tidligere advokat. Har blandt andet skrevet Stockholm Noir-trilogien: Snabba Cash, Aldrig fucke op, Livet Deluxe, romanen Paradise City samt serien om advokaten Emilie og gangsteren Teddy: Top Dog, Stockholm Delete, Vip-rummet og senest Mr. Et, hvoraf nogle er blevet til en tv-serie. Er også skaber af tv-serierne Advokaten og Snabba Cash. Arbejder på en ny tv-serie, hvor advokater også er med.