Hvorfor stille op til interview, når pressen ringer? For tre medieerfarne advokater handler det om åbenhed og pligt til at stille sin viden til rådighed samtidig med at få klare præmisser for at stille op.
Når pressen ringer
Tekst: Peter Djurup
Karoline Normann er en af de advokater, der gerne stiller op til interview i pressen, hvis sagen er relevant, og der er samtykke fra klienten.
Selv om man ofte bliver spurgt, om man vil kommentere en sag i et medie, er det ikke ensbetydende med, at man skal stille op og udtale sig med det samme og for enhver pris. Som med al anden kommunikation bør man overveje, om emnet er relevant, og hvad man kan bidrage med.
- Jeg siger ofte nej til henvendelser, hvis det er et emne, jeg ikke ved noget om, lyder det fra Søren Skibsted, der er partner i Kromann Reumert, og ekspert inden for blandt andet digitalisering og forhold omkring Brexit, som tidligere leder af virksomhedens Londonkontor.
- Men jeg siger ja, hvis jeg synes, jeg har noget relevant at bidrage med, og der ikke er modsatrettede interesser i forhold til klienter, siger Skibsted, der mener, at mere åbenhed og offentlighed i medierne vil være godt for hele advokatstanden.
- Jeg synes, at standen kunne have gavn af mere offentlighed. Det er godt at få portrætteret advokater som indsigtsfulde mennesker, der bidrager positivt til samfundet. Jeg mener nærmest, at vi har en pligt til at bidrage til en offentlig debat inden for de områder, hvor vi har en faglig ekspertise, siger han.
Husk forberedelsen
Når pressen ringer, handler det om at spørge ind til, hvad vinklen på historien er. Få klarhed over, hvad formålet er, hvem, der ellers deltager i historien, og hvad de præcist skal bidrage med.
- Jeg har normalt det ønske, at jeg gerne vil vide, hvorfor journalisten henvender sig, og hvad de forestiller sig at få ud af interviewet. Endelig beder jeg altid om at få det, jeg siger, til gennemlæsning. Jeg deltager ikke, hvis journalisten ikke er med på det. Der kan være misforståelser, og det er både ærgerligt for mig og for journalisten, hvis de skriver noget, som ikke passer, siger Karoline Normann.
Søren Skibsted forbereder sig altid grundigt, inden han beslutter at stille op.
- Man skal selvfølgelig forberede sig og derfor vide, hvad interviewet handler om. Ellers risikerer man at spilde folks tid. Hvis jeg skønner, at vinklen er for populistisk, ønsker jeg ikke at deltage, siger Søren Skibsted.
Generelt er oplevelsen, at journalisterne er godt klædt på i forhold til de emner, de beskæftiger sig med, og at journalister overholder de aftaler, man laver med dem.
- Jeg har ikke oplevet, at aftaler, vi laver, ikke bliver overholdt. Jeg har stor respekt for journalister. De ønsker kun at lave et hæderligt arbejde. Journalister og advokater ligger typisk langt nede på listen sammen med brugtvognsforhandlere i forhold til troværdighed. Men jeg synes nu, at journalister er dygtigere og bedre end deres rygte – ligesom advokater, siger Torben Bagge, som er partner i TVC Advokater og ekspert i skatteret.
Tavshedspligten overtrumfer alt
Et vigtigt element når man udtaler sig til medierne om specifikke sager, er at huske tavshedspligten, og at man skal have samtykke fra klienten, hvis man skal udtale sig om en sag. Og det er de tre advokater meget opmærksomme på.
- Jeg har en rimelig god fornemmelse af, hvilke sager pressen interesserer sig for. Så det er naturligt, at jeg i den typer sager får clearet det af på forhånd med klienten, siger Karoline Normann. Hun bakkes op af de to øvrige, og Søren Skibsted siger:
- Tavshedspligten trumfer alt. Vi vurderer nøje hver gang, om der kan være et problem i at stille op til interview i forhold til vores tavshedspligt. Hvis det er tilfældet, vælger vi selvfølgelig at sige nej tak.
Alle tre advokater går også op i, at det, de siger, skal kunne forstås af den, der læser, lytter eller ser medieindslaget. Det kan kræve en del at gøre de juridiske termer forståelige for ikke-jurister.
- Det er nogle gange en indre kamp med mig selv. Jeg vil gerne sige tingene korrekt, men også forståeligt. Og det kan være en kunst. Jeg går aldrig på kompromis med fagligheden, men jeg tænker meget på, hvordan jeg siger tingene, siger Torben Bagge.
Flere advokater i medierne, tak
Alle tre advokater er generelt optagede af, at de som advokater stiller sig til rådighed for medierne, fordi de mener, det kan gavne advokatstanden. For som Søren Skibsted siger:
- Mere synlighed er godt. Selvfølgelig drevet af et sagligt og professionelt udgangspunkt. Men det er vigtigt, at vi som stand gør opmærksom på de områder, hvor vi hver især er eksperter, og hvor der er noget, der kan gøres bedre. Vi er en vigtig funktion i retssamfundet, der i disse år er udfordret på mange områder. Derfor mener jeg, at vi som advokater en gang i mellem skal stille os op og sige: Det er for galt - og sobert og sagligt bidrage til en bedre og mere nuanceret forståelse, lyder opfordringen fra Søren Skibsted.
Journalisterne om advokater
Medierne dækker en lang række sager, hvor advokater indgår som kilder. Advokaten har talt med tre journalister, der har retsområdet og advokatbranchen som deres stofområde og bedt dem give deres syn på samarbejdet med advokater, og give et par gode råd.
Trine Maria Ilsøe, retskorrespondent, DR, uddannet journalist og cand.jur.:
Husk tante Birthe
Er der forskel på at interviewe advokater og andre typer kilder, som er med i dine historier?
Både ja og nej. Mennesker er forskellige, og advokater er selvfølgelig forskellige. Nogle advokater taler, som de gør, når de procederer i retten. Med passive verber og indskudte sætninger. De er juratunge at tale med. Andre har forstået, at man kommer bedre ud med sit budskab, hvis man taler det talte sprog. Særligt når det er til tv eller radio. Nogle advokater er bange for at deres budskab bliver forfladiget, hvis de ikke taler i juridiske termer. Jurister har det med, at det skal være korrekt, men de glemmer, at de taler til danskerne, og ikke kun til deres kolleger i branchen. De skal huske, hvem de taler til, når de taler med en journalist. Det er ikke journalisten, men til seerne og læserne. Du kommer hjem i Jyttes stue, og det er hende, der skal forstå dig.
Når det er sagt, er særligt forsvarsadvokater generelt bedre til at tale i almindeligt talt sprog end andre af deres kolleger. Men de er også vant til at tale med alle slags mennesker rundt omkring i landet, hvilket nok smitter af på deres talte sprog.
Hvad har du fokus på, når du taler med advokater?
Når man taler med advokater i forbindelse med en straffesag, ved man, at de har en dagsorden, og det har jeg for øje. Jeg stiller de kritiske spørgsmål, der skal stilles. Det er ikke altid de spørgsmål, advokaten ønsker at få stillet. Men min erfaring er, at de tit bliver bedre til at svare på normalt dansk, når de får et kritisk spørgsmål.
Har du et godt råd, eller er der noget, advokater særligt kan have fokus på, for at interviews og samarbejde med journalister som dig bliver gode?
Man kan godt gøre alt forståeligt samtidig med, at det, man siger, er korrekt, man skal bare gøre sig umage og øve sig.
Lars Krejberg, retsreporter, Fyens Stiftstidende
Altid velvilje til at stille op
Hvilke historier laver du, hvor advokater typisk indgår?
Det er typisk reportager fra retssager. Det er ikke så tit, jeg laver interviews, fordi jeg ofte citerer direkte fra det, advokaten siger i proceduren. Men når der for eksempel er domme, der falder bemærkelsesværdigt ud, aftaler jeg indimellem interview efterfølgende eller får kommentarer efter en retssag.
Er der forskel på at interviewe advokater og andre typer kilder, som er med i dine historier?
Jeg synes altid, der er en velvilje til at stille op. Der er mange, der er flinke til at besvare spørgsmål i en frokostpause i en retssag eksempelvis. Advokater er travle mennesker, der kan være svære at få fat i, men de fleste er gode til at være tilgængelige. Men selvfølgelig kan man ikke forvente, at de kan stille op med fem minutters varsel.
Hvad har du fokus på, når du taler med advokater?
Det er svært at sige generelt. Det drejer sig typisk om en konkret sag eller et principielt spørgsmål om lovgivning eller lignende, hvor vi gerne vil høre deres holdning. På Fyens Stiftstidende har vi dækket bandekriminaliteten tæt, når konflikterne er blusset op. På et tidspunkt mente Odenses borgmester, Peter Rahbæk (S), at Mette Grith Stage, som har været forsvarer for flere bandemedlemmer, agerede talsmand for banden Black Army. Det har naturligvis været vigtigt at belyse forholdet mellem advokater og deres klienter i sådan en situation. For den opfattelse var Mette Grith Stage bestemt ikke enig i.
Har du et godt råd, eller er der noget, advokater særligt kan have fokus på, for at interviews og samarbejde med journalister som dig bliver gode?
Mange advokater er nu gode til at tale, så man forstår dem, men de skal altid huske på, at læseren ikke nødvendigvis forstår de juridiske termer. Der er nogle, der er bedre til at levere udtryksfulde citater, som trækker overskrifter, end andre, og det kan være vigtigt, hvis man vil have læsere, siger Lars Krejberg og foreslår, at det kan være en idé at tage et mediekursus for nogle advokater, hvis man vil være bedre til at tale med journalister. En anden ting er, at det er vigtigt at være til rådighed, hvis man vil høres. Vi har altid en deadline, der skal overholdes, og hvis en advokat ikke ringer tilbage i tide, finder vi en anden kilde at tale med, hvis det ikke behøver at være en bestemt advokat.
Signe Ferslev Pedersen, redaktør, AdvokatWatch:
Vær ikke bange for at tale om jer selv
Er der forskel på at interviewe advokater og andre typer kilder, som er med i dine historier?
Der er stor forskel på kilder generelt. Men min erfaring med advokater er, at når de skal tale om deres egen branche og om sig selv, er de generelt mere forsigtige end andre kilder. Advokater vender det, de siger, mange gange, før de siger det.
Advokater har måske traditionelt ikke talt så meget om sig selv og branchen. Det ligger til deres fag ikke at tale om sig selv, men om de sager, de arbejder med. Derfor har det været en tilvænning for mange, at vi spørger om advokaternes virksomheder, deres regnskaber etc. Men det håber jeg, vi kan være med til at åbne mere op for.
Hvad har du fokus på, når du taler med advokater?
Vi prøver generelt at opbygge gode relationer til vores kilder og til branchen, og vi går selvfølgelig op i, at det, vi skriver, er rigtigt, og at der er en ordentlighed i vores måde at arbejde på. Vi vil selvfølgelig være kritiske og skrive om de brodne kar i advokatbranchen. Men vi vil gerne beskrive virkeligheden så rigtigt som muligt.
De fleste kender os efterhånden, og de ved, hvad vi står for. Vi er ikke ude på at sable nogen ned. Vi er et seriøst medie, der gerne vil skrive noget, som branchen får noget ud af at læse. I min bog kan man sagtens både være kritisk og fair.
Har du et godt råd, eller er der noget, advokater særligt kan have fokus på, for at interviews og samarbejde med journalister som dig bliver gode?
Advokaterne skal ikke være så bange for at tale om sig selv. Vi er ikke ude på at snyde dem. Andre virksomheder taler om deres regnskaber og forholder sig til, hvor mange penge de tjener og til deres forretning generelt. Det er der efterhånden også advokater, der gør. Men det er nyt for dem.
Lars Økjær Jørgensen, tilsynschef, Advokatsamfundet:
Hav styr på aftalen, hvis du skal udtale dig
Advokater har tavshedspligt, og pligten rækker ud over selve sagen. Derfor er det væsentligt at have samtykke og klare aftaler med sin klient, hvis man skal udtale sig til pressen.
- Når du har en sag, skal du altid huske, at du har tavshedspligt. Man må som udgangspunkt ikke udtale sig om en sag eller om klienters forhold. Og det er vigtigt at huske, at tavshedspligten ikke kun gælder de konkrete elementer ved en given sag, den gælder eksempelvis også klientens personlige eller helbredsmæssige forhold, som man har fået indsigt i som advokat. Du må for eksempel ikke fortælle til pressen, hvis en klient er syg, siger tilsynschef Lars Økjær Jørgensen.
Han råder generelt til, at klienten giver samtykke, og her er det vigtigt, at aftale med klienten, præcis hvad det er, man må gå ud og sige.
- Hvis klienten ønsker, at advokaten udtaler sig til pressen, kan advokaten selvfølgelig gøre det. Men det bør være efter klientens ønske, og ikke for advokatens skyld. Derfor skal advokaten gøre det klart sammen med klienten, hvad der specifikt skal siges og ikke mindst hvorfor, siger Lars Økjær Jørgensen, og fortsætter:
- Det er vigtigt at huske, at der er stærke klienter, der bedre kan gennemskue konsekvenserne ved at gå i pressen end andre, der er svagere og som reelt ikke kan overskue konsekvenserne ved at gå i pressen. Det skal advokaten tage hensyn til. Uanset klienttype, skal man lave en konkret aftale om, hvad man må sige, og ikke må sige. Ikke bare en generel aftale om, at advokaten kan udtale sig til pressen. Det er ikke godt nok, siger Lars Økjær Jørgensen.
Overtrædelse rammer hele advokatstandenHvis en advokat ikke overholder tavshedspligten, er der risiko for flere typer af sanktioner. Som udgangspunkt er det en overtrædelse af straffeloven, så det kan føre til en anmeldelse og dermed en politisag. Men det er ifølge Lars Økjær Jørgensen sjældent politiet tager sager op om overtrædelse af tavshedspligten.
Fra Advokatsamfundets side er der sanktionsmuligheder fra en påtale til at få frataget retten til at drive advokatvirksomhed. Langt de fleste sager ender med en bøde.
- Der er heldigvis ikke mange sager, hvor tavshedspligten ikke overholdes. Advokater tager generelt pligten meget alvorligt, så vi har sjældent behov for at tage sager op, og det er meget væsentligt, da tavshedspligten er en vigtig del af at bevare troværdigheden til advokatstanden. Advokaten er en vigtig spiller i retssamfundet, og derfor skal advokaterne tænke på, at hvis man ikke overholder tavshedspligten, rammer det ikke bare en selv, men hele advokatstanden negativt, siger Lars Økjær Jørgensen.
FEM GODE RÅD
Når pressen ringer
Gør dig klar
Det er helt legalt ikke at svare på stående fod. Spørg ind til historien og aftal at vende tilbage senere – så du får mulighed for at forberede dig før interviewet. Det giver det bedste interview for både dig og for journalisten.
Få styr på formålet med interviewet
Inden du siger ja til at deltage, er det vigtigt at gøre et stykke forarbejde: Find ud af hvad historien handler om, hvordan du indgår og hvem der evt. ellers er med i historien som kilder. Hvilken kontekst er der? Skal du forholde dig til andres udsagn? Er der tal/fakta/ en undersøgelse, som du skal forholde dig til – eller som er relevant, at du kender til? Og ikke mindst: Hvad vil journalisten gerne spørge om?
Hør ligeledes om I taler til baggrund og hvilket medie, der er tale om: Radio, tv eller artikel. Inddrag evt. også partnere, kommunikationsfolk m.fl. i drøftelsen af henvendelsen.
Kend fakta og sagen
Hvis du vil deltage i et interview/baggrundssnak, skal du sørge for at kende sagen grundigt. Journalister sætter stor pris på, at du kan svare på deres uddybende spørgsmål, og at du kan hjælpe med fakta. Hav i baghovedet, at der kan være stor forskel på, hvor grundigt journalisterne kender den sag, de skal dække – ofte ved de rigtig meget, men de kan også mangle baggrundsviden om for eksempel advokaters virke, lovgivning mm. Hjælp dem med det – det bliver ofte meget værdsat.
Hvad vil du gerne sige
Hvis du skulle holde oplæg på en scene for en masse mennesker, så ville du også tænke over, hvad der var det vigtigste at få sagt. Gør det samme inden et interview. Overvej, hvad der er vigtigt at få sagt, og om der evt. er noget, du ikke kan komme ind på grundet din tavshedspligt.
Forbered tre, fem korte pointer, som du mener, er relevante at få frem. Husk, at du ikke kun taler til journalisten, men til læsere, seere, lyttere, der ikke nødvendigvis har faglig viden. Tal derfor i et almindeligt talesprog og ikke kun i juridiske termer. Husk at der ikke er plads til alle detaljer i medierne, og gør det derfor kort.
Aftaler og opfølgning
Aftal gerne før interviewet starter, at du kan få citater til gennemsyn, så du får mulighed for at fange evt. fejl eller misforståelser. Det er ikke altid, at man kan få hele artiklen til gennemsyn. Er der tale om tv eller radio, så spørg hvad journalisten forventer at bruge af udtalelser fra dig. Hør også hvornår mediet forventer at bringe historien, så du kan læse med og dele den på sociale medier.