Advokat Dan Terkildsen, Partner Lundgrens.

En af fordelene ved voldgift er, at selve voldgiftsprocessen ikke som udgangspunkt er underlagt meget detaljerede procesregler, således at parterne og voldgiftsretten i vidt omfang kan tilpasse procesreglerne til parterne og den konkrete sag.

Dette fravær af regler både i nationale voldgiftslove og i reglerne for diverse voldgiftsinstitutter har imidlertid skabt et behov for mere detaljerede procesregler, som kan skabe en fælles ramme for voldgiftsprocessen på tværs af forskellige retssystemer og kulturer.

De mest anvendte regler i international voldgift er International Bar Association (IBA) regler om Taking of Evidence in International Arbitration fra 2010, og hvor Den Danske Voldgiftsforening har lavet bevisoptagelsesregler, som er meget lig IBA-reglerne.

IBA-reglerne er imidlertid af mange blevet beskyldt for at være for inspireret af common law, og at det er netop dette forhold, som medfører, at omkostninger og sagsbehandlingstider stiger.

I de diskussioner, som til stadighed florerer om at effektivisere voldgift og sikre en mere stram procesledelse fra voldgiftsrettens side, har det på den baggrund været fremhævet, at IBA-reglerne ikke i tilstrækkelig grad varetager disse hensyn.

Det er i dag almindeligt antaget, at IBA-reglerne har en så generel udbredelse, at de kan finde anvendelse af voldgiftsretten uanset at parterne ikke har vedtaget dem som en del af deres voldgiftsaftale.

Kritikken imod IBA-reglerne- især blandt civil law-jurister - har nu ført til et nyt regelsæt, nemlig Rules on the Efficient Conduct of Proceedings in International Arbitration (Prague Rules), som blev vedtaget den 14. december 2018. Initiativet har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse om reglerne, finde artikler med videre.

Det er også tanken med Prague Rules, at de skal kunne anvendes uanset om parterne specifikt har aftalt anvendelsen heraf, jf. article 1.2. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om en part er forpligtet til at respektere en sådan afgørelse, uanset hvad reglerne siger om spørgsmålet - i hvert fald på nuværende tidspunkt, hvor reglerne ikke på alle punkter kan opfattes som afspejlende normal anerkendt voldgiftspraksis.

Mindre sagsbehandlingstid

Det er åbenlyst, at formålet med reglerne er at sikre mulighed for mere aktiv procesledelse og på den måde at nedbringe sagsbehandlingstid og omkostninger i voldgift.

Det formål afspejler sig i en helt generel tendens til, at voldgiftsretten under Prague Rules skal spille en langt mere aktiv rolle, som ligger tættere op ad den rolle, som en dommer i en civil law jurisdiktion kan have, en rolle som i øvrigt også er ukendt i Danmark.

Voldgiftsretten kan således anmode parterne om at fremlægge bestemte dokumenter og udpege eksperter. Voldgiftsretten har dog også eksempelvis adgang til at udpege eksperter efter IBA-reglernes article 6, men hjemmelen anvendes sjældent.

Når man særligt gennemgår reglerne om proceduren i forbindelse med udpegning af en ekspert jf. article 6 i Prague Rules minder de noget om det system, som vi har i dansk ret med anvendelsen af syn og skøn.

Der er imidlertid fortsat fri adgang til at fremlægge rapporter fra partsudpegede eksperter jf. article 6.5, og der er intet i reglerne som indikerer, at den af voldgiftsretten udpegede eksperts vurderinger har større vægt i forbindelse med voldgiftsrettens afgørelse end udtalelserne fra partsudpegede eksperter.

For så vidt angår hvilke vidner, som skal høres i forbindelse med en hovedforhandling, er det også voldgiftsretten, der som udgangspunkt træffer den beslutning. Det er det dog også efter IBA-reglerne.

Der er dog i Prague Rules en regel, som kan være retssikkerhedsmæssigt betænkelig, nemlig article 5.8, hvoraf det fremgår, at voldgiftsretten kan tillægge en vidneerklæring bevismæssig værdi, selvom voldgiftsretten beslutter sig for, at vidnet ikke skal indkaldes til at afgive forklaring i forbindelse med den hovedforhandling, som stadig skal afholdes, hvis en af parterne kræver det.

Det er endvidere helt i overensstemmelse med normal civil law tradition, jf. article 5.9, at det er voldgiftsretten, som kontrollerer gennemførelsen af afhøringen og rammerne herfor, men da bestemmelsen ikke er særligt detaljeret, er det langt fra sikkert, at den indebærer nogen reel forskel i forhold til IBA-reglerne, og bestemmelsen udelukker ikke nødvendigvis gennemførelse af såkaldt cross-examination af vidner, som kendes fra common law, og som ofte får skylden for længden af hovedforhandlingerne.

Generelle Principper i Prague Rules

Reglerne indeholder på en række punkter principper, som kan virke fremmede i forhold til den praksis, som udfoldes i voldgiftsretter i dag, og som kan rejse principielle spørgsmål ikke mindst i sammenhæng med voldgiftsdommeres habilitet.

Der er ikke noget nyt i, at man jf. Prague Rules Article 2 afholder en case management conference, idet bl.a. næsten alle institutionelle regler indeholder tilsvarende bestemmelser, og at IBA-reglernes Article 2 afspejler det samme princip.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at voldgiftsretten under denne case management conference kan give sin foreløbige vurdering af en række af sagens spørgsmål jf. Article 2.4 e), idet en sådan foreløbig vurdering netop ofte fører til en overvejelse om, hvorvidt voldgiftsretten dermed har gjort sig inhabil. Derfor fremgår det også direkte af reglerne, at voldgiftsretten ved at fremkomme med sådanne tilkendegivelser ikke derved i sig selv gør sig inhabil.

Det er dog endnu mere bemærkelsesværdigt, at voldgiftsretten også på dette møde, kan udøve en procesledelse, som ikke normalt er kendt i hverken international eller dansk voldgiftskontekst.

Det fremgår således af Article 2.4 d), at voldgiftsretten overfor parterne kan tilkendegive, hvilke handlinger, som skal foretages af parterne med henblik på at fastslå det faktiske og juridiske grundlag for parternes påstande.

Reglerne indeholder i Article 7 en bestemmelse, der omhandler princippet om Iura Novit Curia dvs., at voldgiftsretten kan anvende de retsregler, som de finder nødvendige. Princippet er kendt fra domstolene, men i international voldgift behandles spørgsmål om retsregler ofte på samme måde som faktum dvs. der skal føres bevis for indholdet af reglerne. Det udgangspunkt udspringer af, at en voldgiftsret meget vel kan bestå af et flertal af dommere, som ikke kender de retsregler, som finder anvendelse i forbindelse med afgørelsen af tvisten.

Article 9 i Prague Rules indeholder bestemmelser om voldgiftsrettens bistand i forbindelse med parternes opnåelse af en forligsmæssig løsning. Det er i den forbindelse for mange common law jurister (men vel også for danske jurister) særligt problematisk, at enhver af voldgiftsrettens medlemmer kan fungere som mediator i forbindelse med forsøget på at løse parternes tvist jf. Article 9.2.

Igen er det spørgsmålet, hvordan det påvirker en voldgiftsdommers habilitet, hvis vedkommende i forbindelse med udøvelsen af hvervet som mediator er fremkommet med forslag og synspunkter, som senere danner grundlaget for den juridiske afgørelse.

Der er dog som påpeget af mange kommentatorer en beskyttelse for parterne i, at de skal være enige om voldgiftsdommerens funktionen som mediator, ligesom den pågældende voldgiftsdommer, hvis mediationen ikke sluttes med et resultat, kun kan fortsætte som voldgiftsdommer, hvis parterne er enige herom.

Klassiske civil law momenter

Der kan stilles spørgsmål ved en af de bærende præmisser for Prague Rules udformning, nemlig at IBA-reglerne er for influeret af common law-praksis.

IBA-reglerne afspejler i meget høj grad et kompromis mellem common law og civil law-principper, hvilket blandt andet kan konstateres ved gennemgangen af reglerne om edition i IBA-reglerne article 3, som efter sit indhold ligger langt væk fra en traditionel discovery proces i common law og i højere grad ligner de editionsregler, som vi kender i Danmark.

IBA-reglerne indeholder endvidere allerede en række muligheder for at strømline og effektivisere voldgiftsprocessen, som bare ikke bliver brugt i praksis af voldgiftsretterne.

Prague Rules indeholder en lang række klassiske civil law momenter, som er fremmede for også den proces, som vi fører ved vore domstole, idet Danmark jo ikke – modsat hvad mange i udlandet tror- er et civil law- land men en hybrid af de to systemer.

Reglerne vil på den baggrund næppe få nogen udbredt anvendelse i Danmark, og der er næppe behov for, at Voldgiftsforeningen skulle vælge at tilpasse eller lave en alternativ udgave af sine bevisregler, som skulle reflektere Prague Rules.

Det må antages, at Prague-Rules anvendelse primært vil være mellem parter fra civil law-lande, ligesom det kan diskuteres, om reglerne med deres stærke fokus på effektivitet og voldgiftsrettens involvering er velegnede til komplicerede tvister, der involverer betydelige beløb.

Dan Terkildsen

Partner i advokatfirmaet Lundgrens. Tidligere underviser i International Commercial Arbitration på Københavns Universitet og nuværende underviser i International Commercial Law på CBS, som har international voldgift som en del af sit pensum. Har fungeret som advokat og voldgiftsdommer i talrige nationale og internationale sager.