Trusler mod strafferets- og familieretsadvokater er så alvorlige, at op mod hver tredje af de truede har frasagt sig en konkret sag. En gruppe har overvejet helt at forlade branchen. Det viser en ny undersøgelse, som Advokatsamfundet har gennemført.
Tekst: Hanne Hauerslev
“Min klient var blevet truet med en pistol, og vedkommende havde spurgt efter min adresse. Da blev jeg virkelig skræmt.”
Sådan skriver en familieretsadvokat til Advokatsamfundet i forbindelse med sin besvarelse af en kvantitativ undersøgelse, som netop er gennemført. Undersøgelsen er anonym og gennemført blandt 660 familierets- og strafferetsadvokater. 253 har besvaret spørgeskemaet.
Dødstrusler, identitetstyveri, løsning af bolte på bilens baghjul, opskæring af dæk og rygtedannelser på nettet er også konkrete eksempler, som familieretsadvokater nævner i deres besvarelser. Det er blot få af mange eksempler, der er kommet frem i undersøgelsen, og det får Susan Sørensen fra Advokatrådet til at se alvorligt på problemet.
-Vi har jo netop haft et eksempel, hvor en kollega blev skudt og dræbt i fogedretten i forbindelse med en samværssag. Det var der ingen, der nogen sinde havde forestillet sig kunne ske. Men det skete jo alligevel, og selvom det her kom til yderste konsekvens, så er vi familieretsadvokater en udsat gruppe, hvor trusler kan komme både fra klienten – men nok så ofte fra modparten, siger Susan Sørensen, der er overrasket over, hvor omfattende problemet er.
- Både eksemplerne fra undersøgelsen og omfanget af, hvor mange der er ramt, kommer bag på mig. Trusler og chikane er lidt af et tabu i branchen. Det er ikke noget, som vi går og taler om. Men jeg håber, at vi med undersøgelsen kan være med til at bryde det tabu.
- Jeg har selv oplevet at få grove mails, og det har været ubehageligt, blandt andet fordi man ikke kan tage til genmæle. Jeg tror, at mange familieretsadvokater accepterer at blive generet, fordi de ikke ønsker at optrappe den konflikt, som de prøver at løse. Jeg tror også, at mange er tilbageholdende, fordi der ikke er langt fra at skrive en grov mail til at fortsætte på de sociale medier, hvor det er helt håbløst at tage til genmæle, og hvor chikanen mod dig kan blive spredt lynhurtigt. Når du som advokat på den måde ofte må sluge en lidt for stor kamel, er det klart, at det påvirker dig psykisk, for dine grænser bliver overskredet, uden at du kan handle.
Også Hanne Rahbæk fra Advokatrådets Strafferetsudvalg ser alvorligt på undersøgelsens resultater.
Blandt strafferetsadvokaterne har lidt over en fjerdedel oplevet at få hademails, trusler eller at blive chikaneret inden for de seneste fem år, og mere end en tredjedel oplever, at det har været af grov karakter. Lidt mere end 42 procent har på den baggrund frasagt sig en konkret sag.
- Det gør stort indtryk – både at der er tale om så mange, der er udsat for trusler, men også at strafferetsadvokaterne i højere grad end familieretsadvokaterne udtræder af sagen. Af undersøgelsen kan vi også se, at næsten dobbelt så mange af familieretsadvokaterne er påvirket psykisk sammenlignet med strafferetsadvokaterne. Det kunne jo skyldes, at strafferetsadvokaterne i højere grad føler, at de kan handle ved at udtræde af sagen, fordi truslerne ikke kommer fra modparten. Vi skal huske på, at det er en myndighed, der er modpart i straffesagen, modsat i familieretssagen, siger Hanne Rahbæk, der generelt har det indtryk, at advokater har ‘brede skuldre’. Blandt strafferetsadvokaterne er der da også knap en tredjedel, der mener, at trusler, chikane eller hademails er en del af jobbet, som man bare må acceptere.
- Vores klienter står oftest i en krisesituation, og vi er vant til at håndtere det. Derfor skal der en del til at slå advokaten ud af kurs. Men af undersøgelsen kan vi se, at det alligevel sker, og knap fem procent har overvejet at opgive at være advokat på grund af trusler. Advokaten har efter FN’s retningslinjer en særlig rolle i samfundet, og når der sker tegn på, at advokater føler sig pressede til at forlade deres virke på grund af udefrakommende aktører, så må vi tage det seriøst. I sidste ende handler det om borgerens retssikkerhed, forklarer Hanne Rahbæk, der dog ser trusler fra modpartens side som mest alvorlige.
- Din egen klient står jo med et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis modparten kan lykkes med at presse dig ud ved hjælp af trusler – det kunne jo være, at det passede modparten bedre, at din klient fik en dårligere advokat, siger hun.
Susan Sørensen er enig.
- Undersøgelsen viser helt klart, at her er et problem, som vi er nødt til at undersøge mere i dybden for at kunne bistå medlemmerne. Det kan også sagtens være, at problemet gælder andre grupper af advokater – det kunne for eksempel være inden for insolvensretten. På den baggrund kan vi forholde os til, hvordan vi bedst muligt støtter advokaterne. Her hæfter jeg mig blandt andet ved, at der samlet set kun er under ti procent, der har søgt krisehjælp – selvom samme gruppe karakteriserer truslerne som værende af grov karakter. Det virker, som om der er plads til forbedring, siger Susan Sørensen, der i samme åndedrag opfordrer til, at der kommer en debat.
- Kontakt os endelig i Advokatsamfundet, hvis I har vigtige vinkler eller eksempler på problemet, understreger hun.
Om Advokatsamfundets undersøgelse
Undersøgelsen om trusler, chikane og hademails er gennemført blandt 660 familierets- og strafferetsadvokater. 125 strafferetsadvokater og 128 familieretsadvokater har besvaret undersøgelsen, som er anonym.
Af de 128 familieretsadvokater har 40,48 procent svaret, at de inden for de seneste fem år har oplevet at få hademails, trusler, blive chikaneret eller lignende, som følge af deres erhverv. For de 125 strafferetsadvokater er tallet 26,83 procent.
De advokater, der har svaret ja til chikane, har uddybet således:
Advokater, som inden for de seneste fem år har oplevet at få hademails, trusler eller at blive chikaneret eller lignende som følge af deres erhverv:
Familieretsadvokater: 40,48 pct.
Strafferetsadvokater: 26,83 pct.
Samlet: 33,73 pct.
Det er sket mellem en til fem gange:
Familieretsadvokater: 74,51 pct.
Strafferetsadvokater: 81,82 pct.
Samlet: 77 pct.
Det er oplevet som værende af grov karakter:
Familieretsadvokater: 54,9 pct.
Strafferetsadvokater: 36,36 pct.
Samlet: 47,62 pct.
Det har fået advokaten til at frasige sig en konkret sag:
Familieretsadvokater: 19,61 pct.
Strafferetsadvokater: 42,42 pct.
Samlet: 28,57 pct.
Det har fået advokaten til at overveje at opgive at være advokat:
Familieretsadvokater: 5,88 pct.
Strafferetsadvokater: 3,03 pct.
Samlet: 4,76 pct.
Det har påvirket advokaten psykisk:
Familieretsadvokater: 50,98 pct.
Strafferetsadvokater: 27,27 pct.
Samlet: 41,67 pct.
Advokaten har opsøgt krisehjælp:
Familieretsadvokater: 6,00 pct.
Strafferetsadvokater: 12,12 pct.
Samlet: 8,43 pct.
Advokaten mener, at det er en del af jobbet, og at man må acceptere trusler, chikane eller hademails:
Familieretsadvokater: 42,0 pct.
Strafferetsadvokater: 30,3 pct.
Samlet: 37,35 pct.
Trusler, chikane eller hademails er meldt til politiet:
Familieretsadvokater: 22,0 pct.
Strafferetsadvokater: 12,12 pct.
Samlet: 18,07 pct.