Regnskabet for 2015 viser en sund og stabil økonomi med et lille overskud. Fremadrettet skal den stramme økonomiske kurs holdes, men der skal være plads til investeringer, der skal give besparelser på sigt, mener næstformand i Advokatrådet, Kristian Dalsgaard, som er ansvarlig for Advokatsamfundets økonomi.
Tekst: Hanne Hauerslev
Advokatsamfundet er en veldrevet organisation, som får blank påtegning. Sådan lyder det fra revisionsfirmaet PWC, som har udarbejdet regnskabet for 2015, og det falder i ualmindelig god jord hos Advokatrådets økonomiansvarlige. Han har som medlem af Advokatrådet igennem de seneste fem år fulgt Advokatsamfundets økonomi tæt.
- Det opfylder en klar målsætning, som vi har i Advokatrådet, og er blandt andet udtryk for, at en stram omkostningsstyring igennem fire år nu for alvor slår igennem. Vi har blandt andet arbejdet med at trække opgaver ind i huset, som før blev løst eksternt. Samtidig er alle aftaler med eksterne leverandører gennemgået og genforhandlet, hvilket også har givet betydelige besparelser. Det betyder, at vi i 2015 går ud med et lille overskud efter nogle år med underskud, siger Kristian Dalsgaard, der også peger på puklen af sager i Advokatnævnet, der i dag er fortid.
- Der er ingen tvivl om, at nedbringelsen af sagspuklen har været en lang og sej kamp for hele organisationen samtidig med, at de mange omkostningstunge klagesager særligt har udfordret økonomien. I dag står vi tilbage med en sagsbehandlingstid på lidt over fire måneder, hvilket vi kan være stolte over. Fremadrettet skal vi dog stadig huske på, at hver eneste klagesag koster i runde tal 10.000 kroner alene i sekretariatsbetjening – og at det er et tal, som vi ikke selv har indflydelse på. Hertil kan der komme betydelige udgifter, hvis sagen kommer for retten. Faktisk går syv procent af det samlede budget alene til at forsvare nævnets afgørelser ved domstolene. Det er også en væsentlig grund til, at det er vigtigt at have et budget, hvor der er et lille overskud, understreger han og henviser samtidig til, at det via stordriftsfordele også har en positiv indflydelse på regnskabstallene for hele Advokatsamfundet, at for eksempel Advokatnævnets sekretariat har it, reception og andre stabsfunktioner fælles med Advokatsamfundets sekretariat.
Advokatuddannelsen
Også Advokatuddannelsen er i 2015 kommet ud med et lille overskud – mens der andre år har været underskud.
- Advokatuddannelsen skal med sit selvstændige regnskab hvile i sig selv, og vi har hele tiden øje for, om den balancerer over en årrække. Set over en årrække har Advokatuddannelsen givet et mindre underskud. Uddannelsen er jo sat i verden som en non profit ydelse, da det ikke er Advokatsamfundets opgave at yde kursusvirksomhed, og må aldrig blive en reel forretning.
Budgettet for 2016 bærer præg af fortsat stram omkostningsstyring.
- Vi kan allerede her efter første kvartal se, at vi bevæger os inden for rammen. Planen er da også at komme ud af 2016 med et lille overskud. Grunden er, at Advokatsamfundet – præcis som andre organisationer – altid vil have et behov for både at vedligeholde og investere i ny teknologi. Også på det punkt har vi fokus på at få mest muligt ud af kontingentkronerne, og investeringerne skal på sigt give besparelser – det gælder for eksempel overgangen fra papir til elektronisk sagsbehandling i Advokatnævnet, siger Kristian Dalsgaard, der endelig har behov for at sende ros til både kredsene og medarbejderne.
- At økonomien i dag står helt skarp, har kun været muligt, fordi både kredsene og medarbejderne har påtaget sig en kæmpe opgave for at få nedbragt antallet af klagesager i nævnet. Det har givet en betydelig omkostningsbesparelse, som hele organisationen fortjener stor ros for.
Læs Advokatsamfundets nøgletal her