I disse dage er det godt et år siden, Advokatmødet 2015 fandt sted med nyvalg i kredsbestyrelserne, i Advokatrådet og på formandsposten. Det er derfor et passende tidspunkt at stoppe op og gøre foreløbig status, og jeg tror, det er dækkende at sige, at det går rigtig godt for organisationen. Kredsbestyrelserne yder fortsat et vigtigt bidrag blandt andet med kollegiale samtaler, bistand til nævnssekretariatet med videre, og Advokatrådet er også velfungerende med en god, arbejdsom stemning og mange bolde i luften. Også Advokatnævnet er i god gænge med en god stabil produktion, hvor sagsbehandlingstiden fortsat er faldende samtidig med, at det er lykkedes at fastholde en høj kvalitet i kendelserne.
Vi har i Advokatrådet netop godkendt årsregnskabet for Advokatsamfundet for 2015. Det er i den forbindelse meget tilfredsstillende, at vi nu for andet år i træk går ud med et lille plus på kontoen. Det er et resultat, som er udtryk for, at driften fortsat køres stramt, at der er stor tilbageholdenhed og i det hele taget fokus på at søge yderligere besparelser.
Stordriftsfordele er også noget helt centralt i Advokatsamfundets økonomi. Det gælder i forhold til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af Advokatuddannelsen, og det gælder i forhold til sekretariatsbetjeningen af Advokatnævnet. Det forhold, at en række basale funktioner, som eksempelvis it, reception og lokaler, er fælles for hele organisationen, fører til synergieffekter, som har en positiv indvirkning på regnskabstallene.
Vi har en forventning om, at det samlede udgiftsniveau for driften af Advokatnævnet vil kunne fastholdes. Den mest udgiftskrævende opgave i organisationen er fortsat klagesagsbehandlingen i Advokatnævnet, som tegner sig for mere end halvdelen af de samlede omkostninger. Det er dog lykkedes at reducere udgifterne en anelse, idet totaludgiften til salær til advokater, som repræsenterer Advokatnævnet ved domstolene i forbindelse med prøvelsen af nævnets afgørelser, er faldet en smule fra 2014 til 2015. Det hænger sammen med, at aktiviteten i Advokatnævnet i 2014 var usædvanlig høj som følge af indsatsen med at få nedbragt antallet af ældre, verserende sager – og i denne periode var ressourceforbruget derfor også tilsvarende højt. Når udviklingen i ressourceforbruget forventes at kunne fastholdes på nuværende niveau, er det selvfølgelig altid med den usikkerhed, som primært beror på sagstilgangen, sagernes karakter og antallet af afgørelser, der indbringes for domstolene – faktorer, som Advokatrådet ingen indflydelse har på.
Udvikling kræver ofte ressourcetilførsel her og nu, som kan give besparelser på sigt. Advokatsamfundet vil her i 2016 starte en proces over en årrække, hvor der bliver investeret i at udvikle digital kommunikation, digital håndtering af mødemateriale, digital sagsbehandling, elektronisk udsendelse af fakturaer med videre. Det vil kræve etableringsudgifter, men til gengæld skulle initiativerne gerne føre til udgiftsreduktioner på lidt længere sigt.
Ifølge generalforsamlingsbeslutningen på Advokatmødet i maj 2015 udgør medlemsbidraget 6.250 kroner i 2016. Denne mindre stigning i indtægtsgrundlaget i 2016 sammenholdt med en fortsat stram udgiftsstyring og rationaliseringer samt effektiviseringer i organisationen betyder samlet set, at vi forventer økonomisk status quo i 2016, det vil sige et fortsat begrænset positivt driftsresultat. Det er væsentligt for Advokatrådet, at der opretholdes denne fine balance mellem indtægter og udgifter.
Vi ønsker fuld transparens om organisationens økonomiske forhold, og derfor er hele årsregnskabet med tilhørende noter tilgængeligt på Advokatsamfundets hjemmeside. Jeg kan kun opfordre alle interesserede til at dykke ned i regnskabet for 2015 – og spørg endelig løs, hvis noget kræver en nærmere forklaring. Vi er her for det samme.