Kredsene spiller en stor – om end ofte usynlig – rolle. Og de har blandt andet værdi som sparringpartnere og vidensbank, mener Asger Bagge-Jørgensen. Han er formand for 1. kreds og fortæller her om de særlige rammer og udfordringer, der er forbundet med at være den største kreds – som også dækker Grønland og Færøerne.
Af Dorthe Plechinger
Foto: Morten Holten
Jeg sagde ja til at gå ind i fagligt arbejde af lyst, men synes også, det giver mening at værne om vores stand. Vi skal så vidt muligt ordne ting i egne rækker. Det kræver selvfølgelig, at vi gør det på en ordentlig måde, så vi bevarer respekten fra omverdenen. Vores vigtigste aktiver er troværdigheden og vores uafhængighed. Det vil jeg gerne arbejde for, at vi bevarer. Tilliden mellem retssystemets aktører er vigtig for at bevare et velfungerende retssystem, som nyder befolkningens brede tillid. Advokater og domstolene skal kunne tåle kritik, men vi kan forebygge den ved at gøre os umage og være selvkritiske. Og jeg synes personligt, at det er vigtigt, at vi som advokater bakker retssystemet op, når kritikken bliver usaglig, angriber uafhængigheden eller kan skabe ubegrundet mistillid.
Vi adskiller os som kreds på flere områder. Vi har adskillige tusinde advokater fra København og repræsenterer også Grønland og Færøerne, og det giver nogle andre rammer for vores aktiviteter. Vi har for eksempel Københavns Advokatforening – en forening, der har en 90 års historik og er en kulturbærende forening i advokatlivet her – som arrangerer sociale og faglige ting. Det gør også de mange fagrelaterede foreninger og fora, der er opstået i takt med, at advokatverdenen er blevet stadig mere specialiseret, og helt overordnet er der et stort udbud af faglige og sociale aktiviteter i København.
Vi har meget stor faglig spændvidde i kredsbestyrelsen. Den består af seks medlemmer, og Københavns Advokatforening fungerer som en vælgerforening, der indstiller til kredsbestyrelsen. De skal have stor ros for deres arbejde med at få så stor en bredde i sammensætningen! I bestyrelsen sidder advokater fra både de allerstørste firmaer, de mellemstore og små kontorer samt kontorfællesskaber, og vi spænder fagligt fra international erhvervsret til straffe- og familieret. Det giver en styrke i vores konkrete arbejde med klagesagsbehandling, at vi er så bredt sammensat. Og det er sundt, at vores offentlighedsrepræsentant fungerer som bagstopper i forhold til borger- og forbrugerhensynet, hvis vi kommer op i de helt høje advokat-luftlag.
Det er givende og inspirerende at få indspark fra kongerigets yderpunkter i kredsen. Lige nu har vi advokat Peter Schriver fra Grønland med i bestyrelsen. Det ligger i smuk forlængelse af, at vi også tidligere har haft et medlem med relation til Færøerne. Gennem Peter, der er formand for Grønlandske Advokater, kan vi få input fra det grønlandske retsliv om, hvordan de gør dér i forskellige sammenhænge. For eksempel om sikkerhedskontrollen i retten. Jeg ville ønske, at der i den kommende periode kunne laves et mere indgående samarbejde med den lokale advokatforening, for der er helt sikkert områder som retssikkerhed, hvor det vil være til gensidig gavn.
Klagesagerne giver rigtig god mening for os i kredsene – især når de er af mere principiel karakter. Vi har for eksempel haft sager om inhabilitet, hvor en advokat fra ét kontor skiftede job til et andet kontor, og hvad betyder det, når de to kontorer har klienter, der har sager mod hinanden? På den ene side skal klienterne føle, at tingene går rigtigt til, på den anden er der hensynet til de unge advokater – de skal ikke være låst til et bestemt kontor. Den slags faglige snakke, synes vi i kredsen helt grundlæggende, er sjove og inspirerende, og vi vil meget gerne bidrage med vores viden og holdninger. Også Responsumudvalget har i enkelte tilfælde henvendt sig med forespørgsler, og hvor man har kunnet trække på hele underskoven – os i kredsene. Det betyder, at der pludselig er et erfaringsgrundlag, der hedder 20-30 advokater. Al erfaring viser, at når man breder de vanskelige diskussioner ud, bliver de mere nuancerede. Man får i højere grad øje på hullerne, og dermed virker det som en yderligere kvalitetssikring. Derfor kan kredsene i høj grad bruges som vidensbank og sparringpartnere.
Kredsen spiller ofte mere usynlige roller. For eksempel sidder vi med i Kontaktudvalget for Københavns Byret og har her et virkelig godt samarbejde med uformelle drøftelser af praktiske emner med dommerne. Vi har jo et fælles ønske om, at retssystemet er godt, trygt og velfungerende. Lige nu diskuterer vi adgangskontrollen til byretten. Domstolene har som en forsøgsordning arbejdet på at opstille forskellige sikkerhedsforanstaltninger, blandt andet visitation. Men skal det også gælde advokater, der har retten som en arbejdsplads? Det er et relevant emne. Personligt synes jeg, det er grænseoverskridende, hvis en eller anden skal kunne kigge ned i min taske og tage en sag op. Min taske svarer til mit kontor, det er mit, det er min fortrolige og uafhængige advokatverden, en vagt glor ned i. Omvendt kan jeg da også godt forstå domstolspersonalets behov for en tryg arbejdsplads.
Jeg bruger gerne en time af mit i øvrigt travle arbejdsliv på, at kolleger kan tale sig til rette. Og en del af de sager, hvor en advokat klager over en anden, eller hvor man blot er blevet lidt uenige, kan klares over en kop kaffe. Selvfølgelig kan der være gode grunde til, at kolleger klager over hinanden, og jeg skal ikke bestemme, om en klagesag skal rejses eller ej, men jeg bliver glad, hvis nogen kan se en mulighed i mægling med kredsbestyrelsens uformelle hjælp. Så giver jeg gerne en kop kaffe. Man undgår at belaste systemet med en mulig klagesag, men der er også tale om to parter, der jo kan komme til at have sager med hinanden i fremtiden, og ingen har interesse i, at man render rundt og bekriger hinanden. Jeg har også fungeret som kredsens øjne og ører i nogle sager og har for eksempel cyklet ud for at se, hvordan det står til med advokater, der ikke svarer på henvendelser. Det kan skyldes mange ting – også alvorlige. Alle kan komme i en krise, men vi har også et hensyn til, at vores klienter ikke lider et retstab. Der må vi kollektivt som stand gå ind og tage ansvar, og der er jeg bare en lille brik i hele det system. Det arbejde er heller ikke særlig synligt, men i høj grad meningsfyldt. Både i forhold til den kollega, som har brug for hjælp, men også i mere overordnede termer i vores standsomdømme: At der ikke er klienter, der falder igennem.
Asger Bagge-Jørgensen
Advokat. Arbejder primært med strafferet og arbejds- og ansættelsesret. Juridisk kandidat i 1998. Beskikket i 2001. Møderet for Højesteret i 2006.
Han har været konstitueret landsdommer i Østre Landsret (2007 og 2010-2011). Fra 2015 medlem af Procesbevillingsnævnet. Formand for Kredsbestyrelsen for 1. kreds (København) og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg.
Asger Bagge-Jørgensen har studeret i USA og har tidligere undervist som ekstern lektor i bevisret og arbejdsret på Københavns Universitets juridiske fakultet. Han underviser i dag på Advokatuddannelsen og er gæsteunderviser på universitetet
Danmark rundt
Interviewet med Asger Bagge-Jørgensen er det sidste i serien De Lokale Rødder. Læs de samlede artikler på Advokatsamfundet.dk, hvor der ligger interviews med Advokatsamfundets otte lokale advokatkredse.