Generationen, der vil gøre det anderledes
Årgang 2013 har fået et år mere på cv’et. Som anden års advokater har de hver sine udfordringer både fagligt og privat, tanker om fremtiden og holdninger til advokatstanden. Advokaten følger Naaika Himidi, Martin Sørensen, Anja Deleurang og Claus Pedersen de kommende år.
Tekst: Hanne Hauerslev
Der skal være en fælles forståelse
Når det ikke længere er en naturlig del af advokatens dna at gå i retten, skal der andre klare værdier til, som skaber en fælles forståelse for, hvad en advokat står for, mener Naaika Himidi.
Hvad har været din største udfordring det seneste år?
Først og fremmest rokerede jeg ved årsskiftet fra vores afdeling med insolvensret tilbage til finansieringsret. Derudover er jeg nu nået dertil, hvor jeg skal indgå i husets interne lederuddannelse, som alle advokater løbende skal igennem.
Det giver for mig god mening at få lederværktøjer for at udfylde rollen som advokat. Det er vigtigt, at du kan instruere en kollega optimalt, sådan at opgaven bliver løst bedst muligt. Måden du bedst overleverer en opgave på afhænger af, hvem du giver opgaven til, og jeg øver mig i at blive mere bevidst om, hvem jeg taler med, og hvordan opgaven skal serveres, så min kollega er tryg ved at gå i gang – på den måde er der også større sandsynlighed for, at det jeg får tilbage, stemmer overens med det, jeg havde forestillet mig.
Det samme gælder i forhold til klienten, for når du er en yngre advokat, sidder du ofte i en situation, hvor du skal guide klienter, der er væsentlig ældre end dig selv og samtidig har mere erfaring. Det er vigtigt, at finde en god balance mellem at have den juridiske kompetence og samtidig respektere klientens faglighed.
Jeg er glad for, at jeg er ansat et sted, hvor der er en stejl læringskurve. Jeg vil gerne udfordres hele vejen igennem. Jeg har ikke noget ønske om at nå til et sted i livet, hvor jeg føler, at jeg har lært nok. Jeg vil gerne udvikle mig hele tiden, og ville kede mig, hvis jeg bare kørte derudaf efter den samme formel.
Hvad ser du som den største forskel mellem den unge og den ældre generation af advokater?
De partnere, som jeg arbejder for, er mellem 40 og 50 år, så i dagligdagen oplever jeg ikke den store forskel mellem generationerne. Men når jeg hører om, hvordan det var at starte i branchen for en kvindelig partner, som i dag er omkring de 50 år, så er der sket en del, særligt da der nu er markant flere kvinder i standen end dengang.
Jeg synes, at der er en bedre dynamik, hvis der er nogenlunde ligevægt mellem mænd og kvinder. På den anden side har jeg det heller ikke sådan, at der skal være kvinder af princip – for eksempel er jeg i en afdeling nu, hvor der er flest mænd, og det er ikke noget problem. Men i forhold til identifikation skal man nok ikke undervurdere, hvad det kan betyde for yngre advokater og klienter, om der er kvindelige partnere.
Hvad ser du som de vigtigste værdier for standen?
Troværdighed – både over for din klient og dine kolleger. Det bør være et varemærke. Det gælder ikke bare inden for dit eget advokatkontor, men også over for modparterne.
Hvordan vil du gerne have, at advokatstanden udvikler sig?
Det er jo ikke længere en naturlig del af vores dna at gå i retten. Derfor er det også vigtigt, at det mere er vores adfærd, der giver identitet. For mig at se er det vigtigste, at vi holder fast i at være ordentlige. Advokater taler pænt til hinanden, også selvom vi har hver sin interesse i én sag. På det punkt kan vi virkelig adskille os fra andre rådgivere.
Troværdigheden skal fortsat være høj. Man skal kunne stole på det, der bliver sagt, når det kommer fra en advokat. Når vi laver en aftale, så har vi en aftale. Jeg taler ikke om rygklapperi i branchen, men om en fælles forståelse for, hvad vi står for. Måske lyder det banalt, men for mig er troværdighed et godt adelsmærke.
Naaika Himidi
Uddannet jurist i 2010 fra Københavns Universitet. Fuldmægtig hos Kromann Reumert. Advokat i 2013.
Alder: 31 år
Bopæl: Vesterbro
Arbejdsplads: Kromann Reumert
Fritid: Koncerter, byliv, fitness, rejser
Jeg får energi af at have mange bolde i luften
Martin Sørensen er i fuld gang med at bygge en ny afdeling af Isaksen & Nomanni op i Odense og ville ønske, at døgnet havde mere end 24 timer, for han mangler tid til at nå rundt om alle opgaver i et år, som også har budt på personlige udfordringer.
Hvad har været din største udfordring det seneste år?
Det tager tid at få gang i butikken her. Det kommer ikke fra én dag til en anden, for her kender folk ikke vores navn eller standard. Så udover at passe opgaverne her på kontoret sammen med en sekretær, så deltager jeg i netværk, sætter markedsføringsaktiviteter i gang og vurderer, hvilke tiltag der virker efter hensigten. Her efter et år er jeg blevet bedre til at sortere og har fået strategien rettet til, så jeg investerer min tid i det rigtige. For det er jo mig, der skal løfte opgaverne i dagligdagen og er nærmest til at vide, hvad der skal stoppes igen, dog med rigtig god sparring fra mine kolleger.
Lige for øjeblikket er jeg også tilknyttet det københavnske kontor. Det er rigtig fint, men også tidskrævende, fordi transporttid ikke er helt så effektiv som den tid, jeg har her på kontoret. Desuden har klienterne en anden indstilling end dem, jeg ellers har beskæftiget mig med, hvilket er udfordrende på den gode måde, men det tager dermed også mere tid. Så alt i alt ville jeg ønske, at døgnet havde flere timer.
På den absolut positive side er, at jeg virkelig godt kan lide at have mange bolde i luften, så jeg trives med denne her rolle, og det giver mig energi at have udfordrende sager. Men energien har også været vigtig at hente et sted, da de seneste måneder har været præget af en graviditet, som gik galt. Min kone var gravid, men cirka halvvejs kom der komplikationer, og hun fødte alt for tidligt. Det betød, at vi mistede barnet efter kort tid, og det har selvfølgelig påvirket os begge og også præget mit arbejde. Det er klart, at det betyder, at alt bliver sat på standby i en periode.
Jeg har valgt at være åben om det, for det er jo en del af mig, og det bidrager med et perspektiv på alt, som jeg beskæftiger mig med. Det kan være, hvad der er vigtigt – eller omvendt helt ligegyldigt. Det giver mig en bedre evne til at skære ind til benet for at fokusere på det, som er vigtigt, og jeg har fået en bedre forståelse for andre mennesker, som står i en svær situation. Jeg synes, at min spændvidde har flyttet sig, og så er det gået op for mig, hvor vigtigt det er at lytte. At være til stede og høre, hvad andre mennesker siger i stedet for at have en bemærkning til alt.
Hvad ser du som den største forskel mellem den unge og den ældre generation af advokater?
Hele den unge generation har en anden indstilling til klienterne. Jeg tror, at vi tænker mere hele vejen rundt om en opgave – og ikke kun ser på det juridiske. Dermed er vi også advokater på en anden måde, selvom de grundlæggende værdier nok ikke har ændret sig. Jeg kan også se, at vi er mere serviceorienterede i dag, for det meget konkurrenceprægede marked har betydet, at vi skal være der for klienterne og ikke omvendt, hvilket klienterne også sætter stor pris på. Det er i alt fald den feedback, jeg får fra mange klienter, som ringer og siger tak for, at jeg tog mig tid blandt andet til virkelig at forklare tingene, så de forstod, hvad jeg sagde og desuden følte, at det var helt i orden at spørge en ekstra gang.
Hvad ser du som de vigtigste værdier for standen?
Jeg synes, at det kollegiale ansvar er vigtigt. Vi skal ganske enkelt hjælpe hinanden. Rigtig mange advokater er super gode til at være kollegiale omkring deres fag og tage diskussioner lidt mere uformelt, og det er vigtigt for, at vi får en god dialog om værdierne – og det er en god ting, at du altid kan ringe til modpartens advokat for at vende en sag uden omsvøb men i god tone – uden at du bagefter får skudt noget i skoene.
Hvordan vil du gerne have, at advokatstanden udvikler sig?
Vi skal værne om, at standen holder sig på dydens smalle vej. Der er så mange rådgivere derude, som mener, at de kan det samme som os og til den halve pris. Men vi er nogle af de få, der kan bryste os af, at vi altid har helt rent mel i posen, at vi altid er objektive og uafhængige af andre. Det er nok det vigtigste for mig.
Martin Sørensen
Uddannet jurist i 2009 på Syddansk Universitet i Odense – som en af de første årgange. Fuldmægtig hos Bjarne Skøtt Jensen, Jensen Advokatfirma ApS i Vejle. Advokat i 2013.
Alder: 30 år
Arbejdsplads: Isaksen & Nomanni, Odense
Arbejdsområde: Bolighandeler og generel erhvervsrådgivning.
Privat: Gift
Fritid: Familie, venner, hundetræning, motion
Vores generation er på døgnet rundt
Anja Deleurang ser det som en udfordrende kunst at balancere arbejdsliv og privatliv. Den store forskel mellem generationerne er indførelsen af it, mener hun, for tilgængelighed og hurtighed er to begreber, der er en integreret del af den unge advokats dna.
Hvad har været din største udfordring det seneste år?
Med to små drenge på fem og otte år, er det en udfordring at få en god balance mellem arbejde og privatliv, og det har jeg arbejdet med at få til at fungere det seneste år. Der er masser af deadlines for os alle sammen, og min funktion er blandt andet kendetegnet ved, at jeg arbejder med kolleger fra hele verden på tværs af alle tidszoner. Men jeg ser det faktisk som en fordel. For når Asien er åben om morgenen, fokuserer jeg på dem, mens der er ro på den del af verden, som ligger vest for os. De kolleger har jeg så i stedet kontakt med senere, når USA vågner. Det betyder, at jeg som udgangspunkt er på kontoret i tidsrummet klokken syv til tre for så indimellem at arbejde om aftenen, når børnene er lagt i seng. Jeg ser det som noget rigtig positivt, at jeg har fleksibilitet til at organisere min arbejdsdag, og opgaverne bliver også løst bedre, når jeg har ro på hjemmefronten.
Til gengæld tror jeg, at vores generation lever med en følelse af altid at være bagud – både mænd og kvinder med små børn. Derfor er det også vigtigt for mig, at jeg kan levere, hvis andre kolleger har brug for hjælp, for i morgen kan det være mig, der har brug for hjælp.
Hvad ser du som den største forskel mellem den unge og den ældre generation af advokater?
Min generation har adgang til enorme mængder af data, men kunsten er at navigere rundt i den information uden at bruge for meget tid på det.
De seneste års udvikling inden for it gør også, at du er tilgængelig på en anden måde i dag end tidligere. Det skaber en kultur, hvor det forventes, at du skal give hurtigt svar og være tilgængelig. For alle har mobil med mailadgang til forskel fra tidligere, hvor advokaterne i højere grad var bundet til kontoret. Jeg tror ikke, at vi unge advokater holder fri på samme måde som den generation, der er på vej på pension, men der er både fordele og ulemper ved de flydende grænser. For eksempel er jeg glad for, at jeg ikke er nødt til at blive her på kontoret for at vente på en telefonsamtale fra Brasilien. I stedet har jeg mulighed for at tage samtalen, mens jeg er til fodboldtræning med børnene, når jeg alligevel sidder og venter.
Hvad ser du som de vigtigste værdier for standen?
Vi arbejder meget med begrebet ‘simplification’ her hos Mærsk. Juraen inden for forsikringsret, som jeg arbejder med, kan være kompliceret at formidle, men vi forsøger både over for vores kunder og kolleger at gøre vores svar enkle, brugbare og lette at forstå. Vi gør meget for at sætte os i modtagerens sko. Det er så nemt at gøre tingene komplicerede, og hvis vores råd derfor ikke bliver brugt, er det spild af tid for alle.
Vi taler også meget om, at vi ikke må blive showstoppere. Det er én ting at gennemgå en kontrakt, sætte røde streger der, hvor kontrakten er ufordelagtig for os. Men det er ikke nok. Vi er nødt til at præsentere alternativer, så vores tilbagemelding bliver mere konstruktiv. Det betyder, at vi må sætte os grundigt ind i kollegaens arbejde for at kunne præsentere noget, som er virkelig brugbart.
Jeg kunne ønske, at det er noget, hele standen tager til sig, fordi det er med til at skabe værdier, som er vigtige. Vi sidder på en viden, og vi skal være tillidvækkende i vores formidling. For mig at se hænger det sammen med at have en vis portion ydmyghed over for opgaven og evnen til at spille sammen med kommercielle interesser.
Hvordan vil du gerne have, at advokatstanden udvikler sig?
Det første, jeg tænker på, er retskaffenhed. Vi skal kunne stole på hinanden i stedet for at bruge energi på at holde ryggen fri, for så bliver det nemmere at få tid til det væsentlige. God karma smitter. Så enkelt er det.
Anja Deleurang
Uddannet jurist i 2005 fra Københavns Universitet. Fuldmægtig hos A.P. Møller Mærsk. Advokat i 2013.
Alder: 37 år
Arbejdsplads: A.P. Møller Mærsk
Privat: Gift og har to børn på fem og otte år.
Fritid: Løber og spiller firmatennis.
Klienterne kræver specialister
Claus Pedersen satser på at nå en vigtig milepæl i år, når han får møderet for landsretten.
Hvad har været din største udfordring det seneste år?
Det bliver virkelig en milepæl for mig at få møderet for landsretten, hvilket jo også er nærliggende, når jeg arbejder i Viborg. Nu har jeg bestået min første prøvesag, og den anden er berammet i november. Det regner jeg med kommer til at gå rigtig godt, og jeg har to mulige sager – en entrepriseretssag og en arbejdsskadesag.
I praksis vil det betyde rigtig meget for mig at få egen møderet. Det er både praktisk og vigtigt for mig som advokat med speciale i proces- og ansættelsesret.
En anden udfordring, som er konstant for mig, er at udvide mit netværk. Jeg skal hele tiden arbejde forretningsorienteret for at opbygge mit netværk. Det arbejde har lige resulteret i en aftale med Hobro IK, som har stor succes i superligaen. Jeg har forhandlet en sponsoraftale på plads, og jeg skal sammen med Hobro IK lave kurser i blandt andet ansættelsesret til deres sponsorer. Jeg har spillet fodbold i mange år og kører gokart, selvom der lige for øjeblikket ikke rigtig er tid tilovers til det, for jeg løber hurtigt tør for timer. Til gengæld så giver gokartinteressen mig også netværk, hvor vi både har fælles oplevelser sammen, men også skaber relationer rent forretningsmæssigt.
Hvad ser du som den største forskel mellem den unge og den ældre generation af advokater?
For os unge advokater er det svært at finde en god balance mellem privatliv og job, for der er ikke tid til det hele, og vi vil gerne være hjemme i ordentlig tid, i hvert fald en gang imellem. For at være tilstedeværende hjemme har jeg fundet en løsning med at møde klokken seks om morgenen, sådan at jeg i alt fald nogle gange kan gå hjem klokken fire og eksempelvis tage min søn med til svømning.
Holdningen i branchen er lidt, at det er de unge, som skal møde først og gå sidst. Jeg har heldigvis en arbejdsgiver, der har en forståelse for, at man skal have ansat hele mennesker, hvilket giver mig mulighed for mere fleksible arbejdstider. Der er meget fagligt arbejde, og derudover er der i forhold til tidligere sket en kæmpe forandring i forhold til, hvilke forventninger der er til, at vi netværker og skaber egne klienter. På den måde er jobbet som advokat blevet meget mere udadvendt.
Jeg oplever også, at udviklingen har budt på mere specialisering. Reglerne er blevet mere komplicerede med tiden, og klienterne efterspørger rådgivere, som virkelig ved noget på et felt. Det her med standard hyldevarer, kan du ikke rigtig sælge mere.
Hvad ser du som de vigtigste værdier for standen?
Jeg håber at være med til at skabe en kultur, hvor også privatlivet er vigtigt. Det kræver en kæmpe bevidsthed, da der kommer mails og opringninger konstant. Men jeg prøver selv at holde weekenderne fri, tager ungerne med i skoven eller som her i sommer, på en badeferie, hvor jeg kun tændte min telefon en gang i døgnet for at tjekke, om der var vigtige mails. Det lyder måske lavpraktisk, men det virker faktisk at justere på små ting.
Hvordan vil du gerne have, at advokatstanden udvikler sig?
Jeg synes, at vi skal holde godt fast i de gamle dyder, som for eksempel uafhængighed. Det er det, standen bygger på. Og så er jeg selv meget opmærksom på, at det er vigtigt at turde give de rigtige råd til klienten – også selvom det kan blive ubehageligt i første omgang. Folk skal vide, hvor de står. Det er vigtigt, at vi tager ansvar for det.
Claus Pedersen
Uddannet jurist i 2010 fra Aarhus Universitet. Fuldmægtig hos Lett i Aarhus. Advokat i 2013.
Alder: 32 år.
Arbejdsplads: Dahl Advokatfirma, Viborg.
Privat: Kæreste, to børn på tre og fire år.
Fritid: Kører motorcykel og gokart.