Står der jagt, golf og biografture med børnebørnene på ønskesedlen over en god pensionisttilværelse? Eller ligger den gode energi i at skabe en ny karriere fra grunden? Advokaten har talt med voldgiftsdommeren, der har skabt sig en ny karriere, efter af han fyldte 67 og advokaten, der glæder sig til at få et nyt liv som fuldtidspensionist, hvor den største luksus er friheden til at være spontan i hverdagen.
Temaet er skrevet af Hanne Hauerslev
Jeg planlagde en ny karrierevej syv år inden, jeg faldt for aldersgrænsen i Kromann Reumert
Planlægningen begyndte syv år før Mogens Skipper-Pedersen nåede aldersgrænsen hos Kromann Reumert. I dag har han en ny karriere som international voldgiftsdommer. Som med alt andet kræver et karriereskifte solid planlægning og hårdt arbejde.
Det startede med en projektbog. Ikke noget læderindbundet værk med guldtryk på ryggen, men en af de kinabøger med røde hjørner, som fås for under en tier hos boghandleren. Projektbogen kom til at spille en væsentlig rolle for den karriere, advokat Mogens Skipper-Pedersen har opbygget siden 2007, og han har den endnu stående i reolen på Copenhagen Chambers kontor i ØK’s gamle domicil på Indiakaj i København.
Men før han løfter sløret for bogens indhold, fortæller han om baggrunden for beslutningen om at skifte karriere i stedet for at gå på en velfortjent pension for at hellige sig golf, bridge, løbeture og familie.
- Jeg ville først og fremmest have et aktivt og udfordrende fagligt liv, også efter at jeg udtrådte som partner i Kromann Reumert. Jeg trives ganske enkelt med faglige udfordringer, forklarer Mogens Skipper-Pedersen, der i 1990 var med til at indføre advokatfirmaets daværende aldersgrænse på 67 år. Det skete i forbindelse med fusionen mellem advokatfirmaerne Erik Münter og Kromann, Nørgaard & Friis, der med 50 jurister var landets største på det tidspunkt.
- I de fleste advokatfirmaer, som har en fast aldersgrænse for partnerne, får du ikke nogen pension med dig. Princippet er, at partneren går ‘nøgen’ ind og ud af partnerskabet, det vil sige, at du ikke betaler goodwill for at blive partner, og derfor heller ikke får en pension med dig, når du forlader partnerskabet. Du må klare dig selv.
- Det kan selvfølgelig føles urimeligt over for dem, der har lysten og viljen til at fortsætte. Men en aldersgrænse er god for et stort advokatfirma, fordi det ikke er alle, der ældes på samme måde og har energien til at lægge den indsats, der kræves. Samtidig skaber det dynamik, fordi der hele tiden kommer nye kræfter til, og det er godt for et advokatfirma, hvor magten ligger i toppen. Det er partnerne, der bestemmer, hvordan udviklingen skal forme sig, og hvis der sidder en kreds af 80-årige, kan det blive meget svært at tiltrække unge, dygtige advokater. Faktisk tror jeg, at det har været med til at ødelægge mange advokatvirksomheder, at de unge blev holdt uden for magtens centrum, fordi de gamle ikke ville give slip.
Planlægning af ny karriere
Mogens Skipper-Pedersen besluttede ved årtusindeskiftet, at han ville forsøge at skabe sig en karriere som voldgiftsdommer fra det tidspunkt, hvor han faldt for firmaets aldersgrænse, der for ham var 67 år.
Selvom jeg har en baggrund som erhvervsadvokat, har jeg indimellem fungeret som voldgiftsdommer og har i det hele taget været fascineret af det internationale voldgiftsarbejde, siden jeg arbejdede i New York i 1967-68.
- Det, som interesserer mig ved voldgiftsarbejdet, er særligt den internationale dimension. Det er spændende, udfordrende og fascinerende at sidde i en voldgift med parter og voldgiftsdommere fra forskellige retssystemer og med forskellige processuelle regler og praksis. Det kræver en stor arbejdsindsats, åbenhed, tolerance og en god portion humor. Og hvis du er formand desuden en aktiv og effektiv procesledelse. På det personlige plan er det berigende at være sammen med spændende, dygtige og begavede mennesker. Men det kan være arbejdsmæssigt belastende – som den opgave jeg har lige nu, hvor jeg sidder som voldgiftsdommer i tre uger i London i en omfangsrig og kompliceret voldgiftssag, som jeg har brugt næsten en måned på at forberede.
- Jeg har altid arbejdet meget og fundet energi igennem mit arbejde. Når valget af en ny karriere faldt på voldgiftsarbejdet, var det også af betydning, at der ikke er behov for et stort kontor med mange medarbejdere og fast kontortid. Den enkelhed og fleksibilitet var nemmere for mig at overskue. Det ville have været noget helt andet, hvis jeg skulle have haft ansvaret for ti mand, understreger han.
Mindmaps til planlægningen
Spørgsmålet var, hvorfra Mogens Skipper-Pedersen skulle udøve denne nye faglige aktivitet. Han kunne være fortsat i Kromann Reumert som ansat advokat.
- Jeg kunne sagtens have kørt voldgiftssager i Kromann Reumert regi, og det var da også utroligt fristende, fordi der var mange unge advokater at samarbejde med, god sekretærhjælp og en fremragende kantine. Men når jeg valgte anderledes, hang det primært sammen med, at det kunne blive en hæmsko for mine planer at være ansat der på grund af de mange potentielle interessekonflikter, der kunne forhindre mig i at få voldgiftssager. Desuden skal man ikke underkende, at det kan være svært at gå fra at være partner med stor indflydelse til at være ansat advokat. Men jeg vil da sige, at det havde været nemmere at blive siddende, siger Mogens Skipper-Pedersen, der i stedet kørte en ny karriere i stilling som voldgiftsdommer i ind- og udland.
For at visualisere hele processen, har han medbragt sin projektbog med de håndskrevne mindmaps til illustration af, hvordan planlægningen af den ny karriere blev til. Her findes blandt andet en liste med de fordele og ulemper, der var ved at drive sin voldgiftsdommervirksomhed fra Kromann Reumert, fra et af de advokatkontorer, der tilbød ham ansættelse, fra hjemmeadressen, fra kontorhotel eller fra eget kontor ude i byen. Valget faldt på den sidste model og i et samarbejde med sin gode ven og kollega Jan Erlund, der samtidig var faldet for aldersgrænsen i Gorrissen Federspiel.
- Vi stiftede Copenhagen Chambers, og var de første, der stiftede en nichevirksomhed i voldgift. Vi har været så heldige, at vore kolleger har taget rigtig godt imod os, og jeg har registreret ca. 50 voldgiftssager i de seneste 5-6 år. Det skader ikke at være oppe i årene, for på dette fagområde er alder en kvalifikation i sig selv, siger Mogens Skipper-Pedersen, der som 71 årig har været udsat for at blive kaldt ‘junior’ i en international voldgiftssag, hvor de andre dommere var 73 og 76 år.
Procenter på privatlivet
Procesbogens mindmap indeholder et punkt om privatlivet. Det har overskriften ‘40 procent’.
- Dengang planlagde jeg, at min arbejdsuge skulle være på 37 timer i stedet for de sædvanlige 70 timer, hvilket dog i første omgang blev ødelagt af, at jeg sammen med min kollega Henrik Stenbjerre blev bedt om at gennemføre en advokatundersøgelse af Roskilde Bank og fire andre nødlidende banker. Men selve ønsket om en 60-40 fordeling af de 37 timer var båret af, at jeg ville have mere tid til at se mine børn og børnebørn, jeg ville ud og spille mere golf, løbetræne, lære at spille bridge, dyrke musik og opera samt fordybe mig i Københavns historie. Det sidste driller min kone mig lidt med, for det får jeg ikke gjort meget ved. Men jeg besøger min ældste datter og tre børnebørn i Boston tre gange om året. Det skal der være tid til.
Mogens Skipper-Pedersen råder andre, der hellere vil have en ny karriere end at gå på pension, til at planlægge i rigtig god tid.
- Spørg dig selv: Hvad vil du med dit liv, når du er 63 eller 67? Har du råd til at stoppe? Kan du finde energien til at starte en ny levevej? Eller bliver du tilfreds med at spille golf seks dage om ugen? Når du har besluttet dig, så læg en plan, forklarer Mogens Skipper-Pedersen, der selv startede med at køre den nye karriere i stilling ved blandt andet at være medinitiativtager til stiftelsen af Dansk Forening for Voldgift og blev dens første formand. Han blev desuden formand for et udvalg om international voldgift, var aktiv i internationale voldgiftsfora i ind- og udland, skrev faglige artikler og holdt foredrag. Hos Kromann Reumert skiftede han arbejdsområde, og blev leder af ‘Dispute Resolution’ afdelingen.
- Desuden besøgte jeg kolleger i Finland og Frankrig, som havde gjort det samme, og det var til stor nytte og inspiration at få del i deres erfaringer. Jeg spurgte blandt andet, om det overhovedet var en god idé. Der er jo ikke noget ved det, hvis du ikke kan lave en forretning ud af det.
Når beslutningen er truffet
- Når først beslutningen er truffet, skal du i gang med arbejdet. Du skal have markedsført dig selv, hvis du skal have en chance for at komme ind på et nyt arbejdsområde. For mig handlede det især om at få det rette netværk, for det er jo primært advokater, der beslutter, hvem der skal udpeges som voldgiftsdommer. Så netværket skal være stort, og det skal være tydeligt, at det her er noget, du brænder for – at du er på det hold nu. Der er mange om buddet, så hvis det skal lykkes, kræver det som alt andet en stor indsats. Desværre bliver en ny karriere ikke serveret på et sølvfad.
Hvad sker der med identiteten som advokat, når der pludselig står voldgiftsdommer på visitkortet?
- Det har nu ikke været svært. Jeg er glad for begge karrierer, der har beriget mig på hver sin måde. Det sværeste har været, at jeg ikke længere omgås et team af dygtige unge advokater eller har en sekretær, der forkæler mig med service. På det punkt var det lidt af en hård opbremsning at starte for sig selv, for det kræver jo, at jeg selv er inde i alt IT og selv håndterer de administrative forhold vedrørende virksomheden. Det er en stor og lidt belastende omvæltning, og en af grundene til, at jeg anbefaler andre til nøje at overveje at fortsætte i nogle år endnu i et advokatfirma, hvis muligheden er der.
Et andet råd er at få kontor ude i byen – gerne sammen med en god kollega. Det virker mere seriøst end at drive virksomhed fra hjemmeadressen. Der er også store fordele ved at gå sammen med andre kolleger, mener Mogens Skipper-Pedersen.
- Vi har god sparring og har et godt og hyggeligt kollegialt samvær, når vi er på kontoret på samme tid. Det er også en fordel at der her i Asia House er et aktivt liv udover Copenhagen Chambers med seminarer og foredrag i Asia Business Forum, der har administrationen i huset.
Mogens Skipper-Pedersen
Advokat og medgrundlægger af nicheadvokatfirmaet Copenhagen Chambers i 2007, der udelukkende har fokus på voldgift. Tidligere partner i Kromann Reumert igennem 33 år. Arbejder i dag udelukkende som voldgiftsdommer i ind- og udland. Var formand for et udvalg om international voldgift, der blev nedsat af Advokatrådet og Voldgiftsinstituttet i år 2000. Medinitiativtager til stiftelsen af Dansk Forening For Voldgift i 2002, og formand for bestyrelsen til 2008. Er af Udenrigsministeriet udpeget til ICSIDs voldgiftsdommerpanel for perioden 2012-2018 og er medlem af en række andre udenlandske voldgiftspaneler. Var medlem af Advokatrådet 1984-89, og herunder formand for Rådets Erhvervsudvalg. Er kandidat fra Aarhus Universitet 1966 og New York University (MCJ) i 1968. Har arbejdet i Justitsministeriet i fem år afbrudt af udstationeringer.
Hvis jeg skal have noget ud af min tredje alder, så skal det være snart, at jeg skal skifte jobbet ud med et liv som pensionist.
Søren Lyager går på pension inden for en overskuelig fremtid. Det er spændende at være advokat, men det står ikke længere mål med det, han ellers vil. Spontane rejser, håndværk, fotografi, dage på golfbanen og jagt er den største luksus, der venter.
Alle overvejelserne om, at arbejdslivet en dag slutter, kom til advokat Søren Lyager i forbindelse med, at han stoppede som næstformand i Advokatrådet i 2011. Det faldt sammen med, at han var fyldt 65.
- Vi har en aftale i firmaet om, at partnerne træder ud af ejerkredsen, når man runder de 65 år. Året før havde jeg haft en snak med vores bestyrelsesformand, som spurgte, om jeg var klar til at stoppe eller hvordan jeg så mig selv. På det tidspunkt havde jeg ikke taget stilling til det, men det satte nogle tanker i gang. Ved fælles hjælp fandt vi ud af, at det ville være en god løsning, at jeg fik en senioraftale, hvor jeg var partner uden at være en del af ejerskabet. Det var jeg rigtig glad for, da det gav mulighed for at fortsætte uden at skulle ud og skabe et andet arbejdsliv, fortæller Søren Lyager.
De to lovede dog hinanden at kunne sige gensidigt farvel forholdsvis hurtigt. Aftalen blev på tre måneder. Samtidig gav de hinanden håndslag på at se et år frem ad gangen.
- Det har vi gjort siden, og det er en god ting, fordi der kan ske så meget på et år. Måske svigter energien, lysten til at gå på arbejde eller helbredet.
Men det har nu ikke været tilfældet. Alligevel har Søren Lyager valgt at stoppe og dermed blive fuldtids pensionist om knap et år. Der er nemlig så meget andet end jobbet, der trækker i ham.
- Jeg har fået pirret min faglige nysgerrighed, det jeg ville. Jeg har ikke flere faglige udfordringer, der står mål med det, jeg ellers gerne vil, siger Søren Lyager, der blandt andet er en passioneret golfspiller.
Den største luksus
På pensionisttilværelsens to-do-liste står der også fotografering, der rækker langt ud over de fleste danskeres fotoserier fra diverse familiekomsammener. Lyager går professionelt til værks også på det punkt, ligesom når det gælder jagt, tennis, badminton og fodbold, der alt sammen har været en del af hans 68-årige liv.
- Lige nu er den største luksus spontanitet i hverdagen. Hvis jeg tidligere skulle være sammen med mine børnebørn, skulle det planlægges måneder frem i tiden. I dag kan jeg tage fri, når børnene ringer, sådan har det været, mens jeg har været partner uden lederansvar, og det er den mulighed, der bliver skruet op for nu, hvor jeg går på pension. Og jeg vil det virkelig. Det er ikke sådan, at jeg kommer til at sige nej til børnene, fordi jeg skal ud og spille golf eller luge i haven. Det kan jeg gøre en anden dag.
- Jeg har hele tiden tænkt, at 70 år er min bagkant. Hvis jeg skal have noget ud af min tredje alder, så skal det være snart, at jeg skifter jobbet ud med et liv som pensionist. Fastsættelsen af en dato er kommet stille og roligt til mig. Lige før påske i år tænkte jeg på, hvor jeg ville være om et år. Jeg fandt ud af, at det nye liv trækker, og at det vil passe helt perfekt, hvis jeg stopper 1. juli 2015, fordi alt det, jeg er engageret i, er afsluttet. Så det blev datoen, og da det var endeligt besluttet, meldte jeg det først ud internt og senere til omverdenen, siger Søren Lyager, der har været glad for muligheden for helt at udleve sit arbejdsliv.
- Jeg sætter stor pris på at være en del af en virksomhed, som giver mig mulighed for at blive klar til at stoppe. Jeg tror, at det var blevet en alt for stor opbremsning, hvis det hele stoppede den dag, jeg fyldte 65. Og mit arbejdsliv har forandret sig. Min rolle er blevet noget anderledes her de seneste par år, og det har været meget positivt. Jeg er den, man kan komme til for at få et ærligt svar. Som den ældste partner, tør jeg sige tingene ligeud. Min dør har altid været åben, for jeg synes, at det er vigtigt, at man hjælper hinanden, men princippet er blevet forstærket, og det har fået stor opbakning. For nylig var der en af de nye advokater, der skulle præsenteres for mig, og som der blev sagt: Her har du Søren, han ved alt om fast ejendom, han er vores seniorpartner og stedet for gode råd og eftertænksomhed.
Processen
Rollen som firmaets nestor står i skarp kontrast til det arbejdsliv, som Søren Lyager har haft, siden han blev selvstændig i 1976. Overgangen fra arbejdsliv til den kommende pensionisttilværelse er sket over tre år.
- I mange år arbejdede jeg i mindst 70 timer om ugen. Jeg blev næstformand i Advokatrådet på et godt tidspunkt i mit arbejdsliv, fordi det gav mig nye udfordringer, og her lagde jeg en del timer. Da jeg i 2011 stoppede efter seks år her, besluttede jeg mig for, at den tid ikke skulle fyldes op med arbejde. Det er lykkedes nogenlunde at holde den kurs.
- Her begyndte jeg så småt at bruge mere tid med familie og venner. Tage på ferie med vinklubben, små rejser med familien og fridage med børnebørnene. I den periode fandt jeg ud af, at den største luksus er at stå op uden at vide, hvad dagen bringer. Jeg fandt ud af, at muligheden for spontanitet er en gave, siger Søren Lyager, der også mener at en del af processen har været, at nysgerrigheden har fundet nye veje.
- Hele mit liv har jeg kastet mig ud i opgaver, som jeg har haft et stort engagement i. Det er nysgerrigheden, der driver mig. Det er den, der giver mig energi og drive. Hvis rutinen begynder at indfinde sig, er det ikke optimalt, og så er det, at nysgerrigheden finder andre veje, og det går altså mere i retning af det nye liv som pensionist, siger han.
Fuldt fritidsbeskæftiget
Søren Lyager er helt sikker på, at det ikke kommer til at udfolde sig foran fladskærmen hjemme i Aarhus.
- Jeg har altid haft svært ved at sige nej, hvis folk ringer og spørger, om jeg vil være med til at løse en opgave. Det er ikke jura alt sammen. Jeg elsker at lave ting med mine hænder, og hvis de ringer fra den lokale sportsklub, siger jeg måske ja, for jeg har lysten til at gøre noget, hvor andre ikke gider. Jeg bliver helt sikkert fuldt fritidsbeskæftiget, når jeg går på pension.
- Det her med at ligge på sofaen og tænke, at jeg er ganske overflødig, det kommer jeg aldrig til. Til gengæld maser jeg mig heller ikke ind, hvor jeg ikke bør være. For eksempel har jeg nu sagt farvel til alle mine bestyrelsesposter, for når du stopper med dit aktive erhvervsliv, så mister du også følingen med det, du netop skal bibringe bestyrelsen og som er din eneste berettigelse til at have en plads der. Derfor siger jeg også farvel til poster i fonde og udlejerforeninger. Jeg trapper helt ned.
Hvordan hænger den ny tilværelse som pensionist sammen med identiteten som advokat igennem et langt arbejdsliv?
- Jeg har altid gjort, hvad jeg kunne for at have min helt egen identitet. Det er den, der fylder advokatrollen ud. Ikke omvendt. Jeg har aldrig gjort noget, fordi det er det, man forventer af en advokat. Det har jeg lagt vægt på, og derfor kommer jeg heller ikke til at mangle den. Folk kender mig og respekterer mig forhåbentlig for den, jeg er. Lige på det punkt kommer der ingen forandring.
- Det samme gælder mit netværk. Jeg har jo set andre savne deres faglige netværk, når de stopper. For mig er det den modsatte situation. Jeg har flere advokater, som er en del mit netværk. Ikke fordi de er advokater, men fordi de er gode venner. På det punkt kommer der heller ingen forandring.
Søren Lyager
Partner i DELACOUR Advokatpartnerselskab. Har primært beskæftiget sig med fast ejendom og rådgivning af erhvervsvirksomheder, og har i mange år tillige været involveret i kollegialt arbejde. Formand for Kredsbestyrelsen i Aarhus, formand for Aarhus Advokatforening og næstformand i Advokatrådet, hvor han tillige har arbejdet internationalt i CCBE og IBA. Er desuden Ridder af Dannebrog.
Før du går på pension
Alt fra forsikring til uddannelse skal være på plads, inden advokaten deponerer sin beskikkelse, og en ny tilværelse som fuldtidspensionist kan folde sig ud.
Der er en række faktorer, der skal være i orden, før beskikkelsen kan deponeres, og du kan hellige dig det nye liv som pensionist.
- Hvis du har et advokatselskab skal selskabet først og fremmest enten omdannes til et andet formål eller opløses, fordi der ikke længere er aktivitet i selskabet, siger Lars Økjær Jørgensen, der er chef for Tilsyn, Advokatsamfundet.
Hernæst er det vigtigt at sikre sig, at der er styr på forsikringerne.
- Der skal være en såkaldt afløbsforsikring, som dækker advokatens ansvar, når han har deponeret sin beskikkelse. Forsikringen dækker skader, der er indtrådt under advokathvervet. Den skal række fem år frem i tiden, og typisk er det en forsikring, som du køber en gang for alle. Tjek din forsikring, for nogle gange kan afløbsforsikring være en del af den dækning, du allerede har, siger Lars Økjær Jørgensen.
Det er altid advokaten selv, der har ansvaret for, at alle forsikringsforhold er helt i orden.
- Det gælder også, hvis du træder ud af et advokatfirma, før du deponerer – eksempelvis for selv at afvikle jobbet eller fordi du vil fortsætte med at have din beskikkelse i din ny tilværelse som pensionist. I den situation skal du selv sørge for forsikring, fordi du ikke længere er dækket af firmaet, forklarer han.
På to-do-listen over de ting, der skal være i orden, før en deponering kan ske, er også at afgive sluterklæring om klientkontoindestående.
- Som advokat skal du erklære, at der ikke er indeståender, og det betyder, at nogle oplever, at de må udsætte deres deponering, fordi de ikke kan afslutte sagerne helt. Sådan var det for eksempel for en advokat, der havde en arvesag, hvor arvingen ikke hævede en check på 700.000 kroner, og det viste sig faktisk nærmest at være svært at komme af med pengene. Så sørg for at gøre kontoen op, så enhver har fået sit.
Også uddannelsen og ansvaret for de 54 lektioner inden for treårs perioden kan drille.
- Perioderne er individuelle. Hvis din periode udløber ved årsskiftet, mens du deponerer 1. december, vil din forpligtelse til at opfylde efteruddannelseskravet blive suspenderet, fordi du ikke har haft en fuld periode, når du afslutter. Men vær opmærksom på, at kravet altså kommer til dig, hvis du vælger at få din beskikkelse igen.
- Hvis din periode stadig udløber ved årsskiftet, mens du deponerer 1. januar, så bliver efteruddannelseskravet ikke suspenderet. Det betyder, at du kan blive sanktioneret af Advokatnævnet for manglende opfyldelse af efteruddannelseskravet, og det giver typisk en bøde på 10.000 kroner.
Endelig er det vigtigt at tage hånd om klienterne, understreger Lars Økjær Jørgensen.
- Sørg for, at klienterne kommer videre til anden advokat eller få afsluttet deres sager helt, inden du deponerer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som advokat ikke kan købe eller sælge klienter. Det er altid klienterne selv, der beslutter, hvem der skal repræsentere dem i fremtiden. Du kan komme med et forslag, men det er der, grænsen går.
Har du spørgsmål til din pension? Kontakt Lars Økjær Jørgensen, telefon 33 96 97 84.
Tjekliste til deponering
- Hvis du har et advokatselskab, skal det enten omdannes til et andet formål eller opløses.
- Du skal sikre, at du har en afløbsforsikring, der dækker skader indtrådt i dit virke som advokat. Forsikringen skal række fem år frem i tiden.
- Hvis du træder ud af et advokatfirma, før du deponerer for eksempel for at afvikle jobbet, skal du selv sørge for forsikring, når du ikke længere er dækket af firmaet.
- Før deponering kan ske, skal du afgive sluterklæring vedrørende klientkontoens indestående. Kontoen skal være i nul.
- Sørg for, at klienterne kommer videre til anden advokat eller få afsluttet sagerne, inden du deponerer. I sidste ende er det klienten selv, der træffer valget af advokat.
- Sørg for, at efteruddannelseskravet er opfyldt, eller at det er blevet suspenderet.