Er det gået ud over kvaliteten af den klassiske jurauddannelse, at den har gennemgået store forandringer de senere år, og vil det hele nu blive ændret igen med regeringens nye fremdriftsreform? Professor Per Andersen fra Aarhus Universitet er bekymret. Vi skal piske de studerende igennem et fuldtidsstudium, og der kommer vi til at stå i et modsætningsforhold til vores aftagere, mener han.
Af Dorthe Plechinger
Historisk set har jurauddannelsen været en af de mest traditionsbundne og forandringsresistente uddannelser med nogenlunde samme fag som for mere end 100 år siden, og en af de sidste bastioner for forelæsninger.
Sådan lyder det fra Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet og tidligere dekan for Københavns Universitet, Juridisk Fakultet, hvor han var med til at ændre studieordningen.
Han har selv kun oplevet én anden større ændring før studiereformen i 2011 – nemlig i 1994, da jurauddannelsen fik sin bachelorstruktur:
-Vores uddannelse har været præget af store forelæsninger og den gamle tankpasserpædagogik, hvor underviserne blot hælder på de 150-300 studerende og regner med, at de suger til sig. Det er jo i sagens natur ikke en særlig aktiv undervisning, og vores undersøgelser viste, at læringsudbyttet var yderst begrænset. Derfor var den største reform med studieordningen på det pædagogiske og didaktiske område, siger han, men tilføjer:
-Det var jo ikke sådan, at vi opfandt den dybe tallerken eller gjorde noget, der fik verden til at spærre øjnene op. Vi gjorde i realiteten bare det, som man i lang tid har gjort i andre uddannelsesinstitutioner.
Så hvad skete der egentlig med uddannelsen?
-På baggrund af en række undersøgelser både herhjemme og i udlandet af, hvilke redskaber man bruger, når man skal lære nogen noget, var svaret, at det gør man ved at arbejde med stoffet selv, forklarer Henrik Dam og henviser til en berømt østrigsk skilærer, som sagde til sine elever: “Jeg kan ikke lære jer at stå på ski, men jeg kan lære jer, hvordan I selv kan lære at stå på ski.” Det vil sige, at vi ville give de studerende nogle redskaber, men til gengæld forlangte vi, at de aktivt arbejdede med disse redskaber for at lære sig selv stoffet, siger han om den problembaserede læring og forklarer, at man beder de studerende arbejde med det i grupper, så de kan hjælpe hinanden, samtidig med at underviserne støtter grupperne.
Større forståelse for stoffet
- Én af de ting, som censorerne har lagt vægt på, da vi målte deres tilfredshed med den nye studieordning, var, at vi skulle sikre os, at de studerende stadig ville have det store overblik, når vi gik så dybt ned i problemerne. Her har vi faktisk arbejdet med justeringer, siden vi startede på reformen, og den balance skal der arbejdes videre med.
På spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet har været nødt til at ændre uddannelsen – og om aftagere og studerende ikke var ganske tilfredse med den, som den var, er svaret imidlertid et nej!
- De nye kandidater fra den nye studieordning i København fra 2014 er ikke på gaden endnu. Men Københavns Universitet har foretaget en række målinger undervejs, og både undervisere og censorer siger, at det fungerer langt bedre, at de studerende er aktive og velforberedte som aldrig før i undervisningen og har en langt større forståelse af stoffet, forklarer han – men altså med censorernes påpegning af, at man skal vogte over overblikket, blandt andet ved også at holde fast i forelæsningerne.
En anden grund til at ændre uddannelsen i København har i øvrigt været, at den sikre og traditionelt gode afsætning af kandidaterne ikke var helt så sikker mere. Under krisen er arbejdsløsheden steget ganske markant for dimittender, hvor den nu for jurakandidater er oppe i tocifrede procenter – 41 pct. pr. 1. januar 2014. Og selvom det hidtil har udlignet sig hen ad vejen, må man se i øjnene, at jurauddannelsen ikke som hidtil kan blive ved at afsætte over halvdelen af juristerne til den offentlige sektor.
-Derfor var vi nødt til at indrette vores uddannelse, så den fik en lidt bredere appeal og også tiltalte ejere af små og mellemstore virksomheder. Så det, der har været kunsten, var at etablere en uddannelse, der stadig passede til det traditionelle arbejdsmarked, samtidig med at den fik en appeal ud over det.
Internationalt orienterede kandidater
Endelig var en tredje grund til ændringerne, at aftagerpanelet i stigende grad efterspørger mere internationalt orienterede kandidater. Mange større organisationer, selskaber og kontorer har i dag engelsk som forretningssprog, og deres klienter arbejder ofte på tværs af grænserne, ligesom vi er en del af EU og et internationalt samfund, hvor retssystemerne kan være ret forskellige.
-Det stiller også helt nye krav til vores studerende. De skal nu ikke mere bare være i stand til at gennemskue, hvorfor dansk ret bliver påvirket i den retning, den gør, af EU og FN og internationale domstole, men rent faktisk også i stigende grad være i stand til at tale med deres kolleger i udlandet og forstå, hvad de siger, siger Henrik Dam og forklarer, at juraen i de enkelte lande hviler på vidt forskellige retstraditioner, og derfor har jurister ikke – som for eksempel læger på tværs af grænserne – et fællessprog. Så med den nye studieordning blev der lagt et fag ind om udenlandske retssystemer.
Så langt så godt i forhold til de ændringer, der er sket, men der er flere på vej, der risikerer at medføre helt andre grundlæggende forandringer og ikke mindst stiller universiteterne og aftagerne i et reelt modsætningsforhold.
Per Andersen er studieleder og professor, ph.d. ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, der lige nu har travlt med at få matchet regeringens nye fremdriftsreform med en højt hævet faglig fane på stedet.
Per Andersen har netop samlet høringssvarene fra aftagerne, og de har generelt udtrykt tilfredshed, forklarer han, ligesom de også har gjort med den ændring af uddannelsen, som Aarhus Universitet foretog i 2007-2008. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra den rimelig høje afsætning af kandidaterne. I Aarhus har man “en lidt mere konservativ tradition” end København, mener Per Andersen, og selvom man også her har obligatorisk gruppearbejde, er der ikke så meget af det som i København, og der sker det mest i starten af uddannelsen, forklarer han.
Ikke plads til studiejob
Men Per Andersen er meget bekymret over, hvad der vil ske med regeringens fremdriftsreform af flere grunde. Lige præcis når det gælder de jurastuderende har rigtig mange af dem et studierelevant job og meget ofte i advokatfirmaer. Det er karrierefremmende, og advokatfirmaerne lægger meget vægt på det.
- Med den nye reform er der ikke plads til den slags. Vi skal piske de studerende igennem et fuldtidsstudium, og der kommer vi til at stå i et modsætningsforhold til vores aftagere, som vi ellers har et rigtig godt forhold til. Det, synes jeg, er ret bekymrende, forklarer han.
Per Andersen frygter også – på linje med andre – at reformen vil medføre en ‘sneplovseffekt’, da de studerende risikerer at komme til at skubbe eksamener foran sig, fordi de skal bestå dem løbende inden for normeret tid, og skal indskrives til næste semester, selvom de er dumpet i enkelte fag. Det betyder ikke bare, at de studerende risikerer at knække halsen på alt for hurtige reeksamener, men også at de måske ikke får den nødvendige tid eller ro til at fordybe sig i deres fag. Erfaringen er, at de af de studerende, der hidtil har haft problemer med eksamenerne, faktisk er modnet og kommet igennem, hvis de vælger at blive på uddannelsen, men med den nye ordning kan presset blive for stort, siger han.
Reelt opstår der et kæmpe dilemma med den nye reform, mener han.
Universiteterne bliver straffet økonomisk, hvis for mange studerende dumper, og derfor kan deres logiske modsvar blive at lempe på eksamenernes sværhedsgrad – for eksempel løsne op på de store og komplekse eksamener i mindre og lettere bidder – så flere gennemfører, og universiteterne får penge og slipper for bøder.
-Men det udfordrer vores faglighed og den kompleksitet, som vi gerne vil have i uddannelsen, siger Per Andersen og giver eksemplet Formueret, som er et af de fag, “hvor aftagerne ubetinget lægger mest vægt på karaktererne.”
-Det er et af de mest komplekse fag på studiet, og derfor er det også her, de store, tunge og svære eksamener er, hvor dumpeprocenten generelt ligger mellem 15-20. Hvis man – for at få de studerende hurtigere igennem – valgte at bryde det sædvanlige pensum på 2.000 sider i Formueret op i 2 gange 1.000 sider og to eksamener, ville det blive nemmere for de studerende at bestå og komme igennem på normeret tid, men fagligheden ville risikere at gå tabt. Det ville betyde, at de studerende i sidste ende kom ud til en virkelighed, der er kompleks, men den har de ikke mødt på universitetet, fordi eksamen her er delt op i små appetitlige bidder. Vi er simpelthen bange for, at de studerende mister den komplekse dybde ved den måde at gøre det på. Aarhus Universitet har derfor valgt at trække Køberetten ned på første år, så der bliver mere luft på sjette semesters fag og eksamen i det komplekse og svære Formueretsfag.
Fakta
- 1. september 1987 gik kandidatuddannelsen til jura fra en 4 ½ års uddannelse til en femårig. Med virkning fra 1. september 1994 blev der indført en bachelorstruktur, så uddannelsen blev delt i en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse.
- Uddannelsen kan tages fire steder og er på flere områder forskellig på henholdsvis Aalborg, Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet, alt efter hvilken studieordning man har indført under den overordnede rammelov.