Offer og gerningsmand sidder over for hinanden. De taler om forbrydelsen. Vender dagen, hvor livet tog en ny og uventet drejning. Fortæller om de følelser og tanker det førte med sig. I konfliktråd får både offer og gerningsmand mulighed for at høre hinandens historier. Det skaber større forståelse på begge sider.
Tekst: Kirsten Winding
Det skete på et splitsekund. Og verden ændrede sig for kvinden, da hendes barn blev dræbt af en spritbilist.
Kvinden erklærede forud for konfliktrådet, at hun bare ønskede at skælde ham hæder og ære fra, hun ville aldrig kunne tilgive ham, erkendte hun. Det var gerningsmanden indstillet på at stille op til. Han var så ulykkelig over det skete, at han gerne ville gøre det for hende. Hvis det på nogen måde kunne lette hendes smerte og vrede en smule, så hun kunne komme videre i sit liv, ville han gerne møde hende. Det var det mindste, han kunne gøre.
I et andet konfliktråd havde en 15-årig under pres fra venner begået et indbrud. Det var først, da han sad ansigt til ansigt med et menneske, der fortalte, at hun havde været nødt til at flytte for at kunne sove roligt igen, at han forstod omfanget af sin forbrydelse. Omvendt fik offeret mulighed for at se, at det ikke var en stor, farlig mand, der havde været i hendes soveværelse, men en lille fyr, der i øvrigt kunne fortælle, at han ville være vendt om på stedet, hvis hun havde været hjemme.
Det er snart 20 år siden, det første konfliktråd blev holdt i Danmark, og siden er det blevet mere og mere udbredt. I 2010 blev det en lovfæstet mulighed, og i dag afholdes der konfliktråd i alle landets politikredse. Resultaterne er positive. De fleste konfliktråd er en succes, da både offer og gerningsmand synes at få et positivt udbytte.
Konfliktråd gennemføres især i straffesager om vold, tyveri, overfald og røveri. En forudsætning for at holde konfliktråd er, at gerningsmanden har tilstået, og at både offer og gerningsmand har sagt ja til at møde hinanden. Det er også vigtigt, at parterne er forberedt grundigt på mødet, og at man har vurderet, om deres forventninger til mødet stemmer overens.
- Ellers risikerer man for eksempel, at en forurettet møder op med en forventning om, at gerningsmanden angrer og undskylder. Og så møder vedkommende måske en gerningsmand, der synes, at den forurettede selv lagde op til et knytnæveslag. I så fald kan et konfliktråd gøre mere skade end gavn. Men i de fleste tilfælde går både gerningsmand og offer lettede fra mødet, konstaterer cand.jur. Ida Helene Asmussen, der skriver ph.d. ved Københavns Universitet om emnet.
- Til gengæld bør man ikke på forhånd udelukke, at et konfliktråd kan være meningsfuldt, også i meget alvorlige sager, hvis man forbereder begge parter ordentligt på mødet, siger Ida Helene Asmussen.
På offerets præmisser
I 2012 blev der holdt 596 konfliktråd i Danmark, og tallet stiger lidt hvert år. Til sammenligning afholdes der hvert år over 6.000 i Norge. Her er konfliktråd blevet en del af retspraksis og kan erstatte en retssag i mindre alvorlige sager.
Det er ikke tilfældet i Danmark. Uanset hvor meget offer og gerningsmand måtte blive forsonet i et konfliktråd, skal sagen stadig for retten.
- I Danmark er man bekymret for at lade konfliktråd træde i stedet for straf. Man er bange for, at det kan få gerningsmænd til at simulere anger for at slippe for straf. Konfliktråd kan dog indgå i strafudmålingen som en formildende omstændighed, siger Ida Helene Asmussen.
Uanset om det gælder et konfliktråd i Danmark eller Norge, skal det ske på offerets præmisser. Det afholdes på et neutralt sted, for eksempel i et mødelokale, på et bibliotek eller i et beboerhus. Til stede er en mægler samt offer og gerningsmand. Mægleren har ikke læst politiets rapporter inden mødet, han eller hun skal forholde sig helt åbent spørgende til det, offer og gerningsmand fortæller. Hvis offer og gerningsmand indgår en aftale, skriver mægleren den ned. Mægleren har tavshedspligt og følger op på sagen ved at kontakte offer og gerningsmand igen efter et stykke tid.
- Flere undersøgelser tyder på, at konfliktråd og lignende tiltag har en kriminalpræventiv effekt. Det skal formentlig ses i lyset af, at gerningsmanden bliver konfronteret med den konkrete betydning, kriminaliteten har haft for hans offer, siger Ida Helene Asmussen.
Men ikke alle sager er lige sort-hvide.
- Det kan for eksempel forekomme, at både offer og gerningsmand har skyld i det skete, at de måske nærmest er lige gode om det. Offeret kan for eksempel have provokeret gerningsmanden voldsomt. I så fald kan begge parter som regel bringes til at forstå hinandens situation bedre og se sagen fra den andens side, forklarer hun.
Komplicerede tilfælde
Konfliktmæglerne skal være uddannede til at varetage de samtaler, der sker i konfliktrådet. I september 2012 var der uddannet 68 mæglere fordelt på de 12 politikredse.
Psykolog Anette Jensen er en af de meget brugte mæglere på Sydsjælland og Lolland-Falster. Siden 2010 har hun været mægler i en lang række konfliktråd, især i de mere komplicerede sager, hvor offer og gerningsmand har en nær relation til hinanden.
- Parterne er ofte nervøse, når de går ind til mødet, og de skal helst gå lettede derfra begge to. Og mægleren skal være skarp og kunne styre mødet mellem de to. Ellers kan det kamme over i, at den forurettede ligefrem får medlidenhed med gerningsmanden, forklarer hun.
Mægleren skal ikke kun være mødeleder, hun skal også kunne gribe ind, hvis det kører ud ad et forkert spor.
- Ideelt set skal mødet ende med, at offeret forstår, hvad der har udløst ugerningen. Og at det ikke var ham eller hende som person, gerningsmanden gik efter. Og gerningsmanden skal indse, at hans gerning ikke har gavnet ham selv samtidig med, at den har skræmt offeret. Han skal erkende, at det vil være dumt at gøre noget tilsvarende igen.
Både Anette Jensen og Ida Helene Asmussen håber, at konfliktråd på længere sigt bliver en helt integreret del af dansk retspleje.
- Lige nu er det en lille ordning med en stor effekt. Jeg er ikke i tvivl om, at et vellykket konfliktråd er besparende for samfundet, både rent økonomisk og rent menneskeligt, da de deltagende som regel lettes for store menneskelige omkostninger, siger Anette Jensen.
I Norge forstår man ikke, hvorfor konfliktråd ikke er mere anvendt i Danmark.
- Vi sidder desværre lidt fast i en gammeldags retsopfattelse, der siger, at ‘med ondt skal ondt fordrives’. Det ville være dejligt, om vi kunne få ændret på den holdning. Både for de impliceredes – og for samfundets skyld, siger Anette Jensen.
Offerfonden
Offerfonden skal yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser. Offerfonden finansieres af et offerbidrag på 500 kroner, som betales af lovovertrædere i sager, hvor der
- vedtages bødeforelæg eller idømmes straf, forvaring eller ungdomssanktion for overtrædelse af straffeloven,
- idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller ungdomssanktion for overtrædelser af andre love end straffeloven,
- vedtages eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, hvor der vedtages eller idømmes kørselsforbud, eller hvor den pågældende lovovertrædelse efter færdselsloven indebærer et såkaldt klip i kørekortet.
Politiet varetager opkrævningen af offerbidragene. Fondens økonomi hviler i sig selv. Der vil således årligt kunne udbetales midler svarende til indtægterne fra offerbidragene fratrukket omkostningerne til administrationen af ordningen. Loven træder i kraft 1. januar 2014.
Kilde: Justitsministeriet
Anette Jensen
Autoriseret psykolog, uddannet lærer 1980 fra Haslev Seminarium. Master i konfliktmægling MMCR Københavns Universitet 2007, systemisk supervisor og coach.
Ida Helene Asmussen
Cand. jur. fra Københavns Universitet 2003, Ph.d. Stipendiat ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Ekstern konsulent ved Det Kriminalpræventive Råd 2004-05. Dommerfuldmægtig ved domstolsstyrelsen 2004-06. Afleverer Ph.d. i juni 2013 baseret på observationer af konfliktråd i Danmark og Norge.