43-årige Lise Heide-Jørgensen er advokat i Holland, hvor sort kåbe og hvidt slips stadig er påkrævet uniform i retten. Det sværeste har været at lære sproget på højeste niveau.
Af Rikke Gundersen, journalist
På den ene væg hænger en indrammet plakat af Tivoli, en anden er dekoreret med to malerier af den danske kunstner Axel Munck med motiver af et røgeri og en bondegård. Også to PH-lamper møder blikket, når man træder ind i det cirka 20 kvadratmeter store kontor på første sal i den røde murstensvilla i Amsterdam, hvor den danske advokat Lise Heide-Jørgensen arbejder og bor.
- Jeg har tit danske klienter hernede, og de kan nikke genkendende til motiverne og møblerne. De er ikke et fremmed sted, men kan føle sig mere hjemme, siger Lise Heide-Jørgensen.
Men der er også en anden årsag til, at det er dansk udsmykning og ikke Vincent van Gogh, som dominerer de hvide og grønne vægge.
For den danske advokat, som har boet 23 år i Holland, har det hårdeste – på det personlige plan – ved at bosætte sig i udlandet været at være væk fra de danske traditioner. Så derfor er det rart at kunne kigge på nogle danske minder, fortæller Lise Heide-Jørgensen.
Hun tog til Amsterdam tilbage i 1989 for at få et pusterum fra jurastudiet i København og for at besøge sin daværende hollandske kæreste. Først var tanken at være der et halvt år, men Lise Heide-Jørgensen faldt rigtig godt til i byen og lærte både at tale og skrive hollandsk, så derfor endte det med, at hun fortsatte studiet i Amsterdam. Og siden da er hun fortsat livet i Holland, hvor hun de sidste seks år har haft eget advokatselskab med fokus på proces- og erhvervsret sammen med sin mand Camilo Schutte og en tredje advokat.
Sproget udfordrede
Hvad har været den største faglige udfordring ved at arbejde i Holland?
- Det har været sproget. Jeg kunne sagtens tale og skrive flydende hollandsk efter mine år på universitetet. Men jeg har derefter måttet tilegne mig det specielle jurasprog med alle dets vendinger og talemåder ved simpelthen at kaste mig ud i det og skrive udkast til domme og formelle breve, som i starten var fulde af rettelser med rød pen. Det var helt klart en udfordring, som jeg efterhånden fik bugt med, siger Lise Heide-Jørgensen, som efter de mange år med hollandsk sprog og kultur ikke har nogen planer om at vende snuden mod Danmark.
Men hvis det sker, er hun ikke i tvivl om, at det vil være en fordel at have haft fast græsgang i et andet land. Derfor vil hun også anbefale andre at tage et ophold i udlandet i kortere eller længere tid.
- Man kommer ind i en anden tankemåde at gøre tingene på og lærer, hvordan systemet fungerer i et andet land, sige hun og giver et eksempel:
- Jeg ved, hvilke ingredienser der skal være i en aftale i Holland for, at den er holdbar. Hvis jeg kommer til Danmark og ser en dansk aftale, så kan jeg måske se, at der skal lidt mere salt og peber i for at gøre den stærkere, fordi jeg har gode erfaringer med det fra aftaler i Holland, siger den 43-årige danske advokat og fortæller, at hun vist er ved at være sulten.
Men inden hun bevæger sig nedenunder i villaen for at tilberede aftensmaden, deler hun ud af nogle af sine erfaringer som advokat i Holland. Hun har ikke arbejdet i Danmark som advokat, men kender alligevel lidt til forholdene i advokatbranchen og til retssystemet i Danmark.
I Danmark er der intet krav om, at advokater i byretten ifører sig kappe. Det er der i Holland, hvor både advokater, anklagere, retssekretærer og dommere ifører sig en sort kåbe og et hvidt slips. En tradition, som blev indført, da Holland var besat af Frankrig tilbage i 1800-tallet – og den tradition synes Lise godt om.
- Man klæder sig på til det spil, det er, at gå i retten. I det øjeblik jeg binder slipset, så bliver jeg virkelig mentalt klar til at træde ind i retten, sige Lise Heide-Jørgensen og sammenligner det med en skuespiller, som træder ind på scenen.
En hjælpende højre hånd
På det arbejdsmetodiske plan nævner hun en anden praksis, som danske advokater kan lade sig inspirere af.
- Når jeg skal afhøre et vidne i retten, har jeg altid en anden advokat med, som skriver ned, hvad vidnet siger. I Danmark er det min opfattelse, at man går i retten alene. Ved at være to advokater kan den ene koncentrere sig om at stille spørgsmålene, mens den anden skriver. Det giver større mulighed for at reagere adækvat på de svar, et vidne giver, fordi man lytter hundrede procent. Samtidig kan din advokatkollega samle trådene og eventuelt forberede tillægsspørgsmål, siger Lise Heide-Jørgensen.
Til gengæld er der et andet forhold, som hæmmer hendes arbejde: de danske EU-forbehold. Hun ville ønske, de blev afskaffet.
- Jeg har ofte at gøre med danske klienter, der har indgået aftale med hollandske parter. I den forbindelse støder jeg tit på det problem, at Danmark ikke er fuldt ud med i EU, og må så henvise til traktater, som de hollandske dommere for længst har glemt, eller til supplerende aftaler mellem Danmark og EU, som dommerne ikke kender til. Det gør arbejdet mere omstændeligt, siger Lise Heide-Jørgensen.
Pas på resultatkontrakter
Mens Danmark gerne må gøre som Holland i forhold til EU-forbeholdene, altså droppe dem, vil den danske advokat advare sit moderland mod at indføre den resultatkontrakt-orienterede tankegang, som præger Danmark i flere af de offentlige instanser, som budgetsystem for domstolene, hvilket er tilfældet i Holland.
Jo flere domme domstolen skriver, jo højere er deres budget i Holland, mens domstolene i Danmark stadig bliver betalt efter deres faktiske omkostninger til blandt andet husleje og lønninger.
I Holland har det ifølge Lise Heide-Jørgensen betydet, at det er sekretærer, som skriver dommene i stedet for dommere.
- Det er billigere at have fem sekretærer ansat end fem dommere. Sekretærerne kan skrive en masse domme, og så skal man bare have en dommer til at læse dem igennem. Men sekretærerne er typisk nybagte jurister, og det kommer ikke kvaliteten af dommene til gode, siger Lise Heide-Jørgensen og fortsætter:
- En dommers kreativitet og objektivitet er derfor ikke nødvendigvis en ingrediens, man støder på i en dom, der derimod tit er præget af standardovervejelser. Det går i sidste ende ud over klienterne, som godt kan studse over dårligt argumenterede eller kortfattede domme, siger Lise Heide-Jørgensen som det sidste, inden aftensmaden i den røde murstensvilla skal tilberedes i stueetagen.
Blå bog
Lise Heide-Jørgensen, 43 år, advokat i Holland
1993: Cand. jur. i international- og EU-ret ved universitetet i Amsterdam
1998: Cand. jur. i hollandsk ret ved universitetet i Amsterdam
1997-1999: Stafjurist ved landsretten i Haag
1999-2003: Personlig medhjælper for Rigsadvokaten ved anklagemyndighedens hovedkontor i Haag
2003-2006: Advokatfuldmægtig ved advokatkontoret Wladimiroff i Haag
2006-: Partner i eget advokatselskab Schutte Schluep & Heide-Jørgensen i Amsterdam
Derfor skal du tage af sted
Lise Heide-Jørgensen giver tre grunde til, hvorfor man som dansk advokat med fordel kan tage et job i udlandet i kortere eller længere tid:
1. Du får gode kontakter til udenlandske advokater. Det er enormt værdifuldt, hvis du har sager, som er grænseoverskridende.
2. Selve advokatpraksissen som for eksempel at opstille en kontrakt eller føre proces kan være forskellig fra land til land. Så ved at se, hvordan de gør andre steder, kan der være ting, som du kan bruge i dit eget arbejde.
3. Dagligdagen på et udenlandsk kontor kan være med til at inspirere dig på din egen arbejdsplads, når du kommer tilbage.
Sådan kommer du til udlandet
Lise Heide-Jørgensen giver tre råd til, hvordan man kommer til udlandet med sit arbejde:
1. Forhør dig hos dine advokatkolleger, om de har kontakter til advokater i udlandet. Et udenlandsophold er som regel lettere at få realiseret, hvis der allerede er en personlig kontakt.
2. Følg din interesse. Vær opmærksom på advokatkontorernes forskellige fokusområder og gør op med dig selv, om du vil snuse til et stort advokatkontor eller til et mindre specialiseret kontor.
3. Vent ikke for længe med at komme af sted. Jo tidligere i din karriere, du gør erfaringer i udlandet, jo mere vil du kunne bruge dem i resten af din advokatkarriere.