Statens juridiske rådgiver, Kammeradvokaten, topper de unges hitliste over populære arbejdspladser. Medarbejderstaben er fordoblet på få år. Hvad sker der lige for den tidligere lidt støvede og stive advokatvirksomhed?
Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet
Karsten Hagel-Sørensen er en mand, der vinder ved nærmere kendskab.
Dermed ikke noget ufordelagtigt sagt i første omgang, men statens advokat, Kammeradvokaten, har nu engang den rolle at tryne de borgere, der lægger sag an mod staten. Eller har han?
Måske er det rigtigste at lade Karsten Hagel-Sørensen selv fortælle en anekdote, da han mener, anekdoterne er centrale for at vise, at retsprincipperne i arbejdet bliver til virkelighed.
Jeg havde engang en sag om store, kæmpestore værdier, hvor min modpart vandt, efter at vi havde været en tur forbi EU-Domstolen. Han fortalte mig nogen tid senere, at nu gad han ikke længere være advokat. Da jeg havde overvundet min overraskelse, så sagde han: Jeg er træt af bare at have sager, hvor jeg flytter penge fra den ene lomme – hvor de hverken gør fra eller til – over til den anden lomme, hvor de heller ikke gør hverken fra eller til.
Karsten Hagel-Sørensen nikker frem for sig, og fortsætter:
Den oplevelse har du aldrig her. Du har oplevelsen af at have næsen i plovfuren, dvs. jordforbindelse mellem principper og de mennesker, de angår.
Næsen i plovfuren vender vi tilbage til, for Karsten Hagel-Sørensen er en mand, der er glad for anekdoter.
- Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg trækker et eksempel frem, men det er på en eller anden måde med til bedre at illustrere sagen, siger han flere gange i løbet af den næste time.
Vi har bedt Kammeradvokaten fortælle om det særlige dna, som advokatvirksomheden har udviklet siden 1936, hvor virksomheden indgik aftale om at varetage den juridiske rådgivning for staten.
Politik eller jura
Advokatfirmaet Poul Schmith er som statens advokatkontor bundet uløseligt til klienten. Når regeringen inddrages i skelsættende politiske debatter med juridisk efterspil, er det derfor Kammeradvokaten, som skal forsvare de politiske beslutninger i retten.
Advokaterne hos Kammeradvokaten er derfor helt tæt på mange af de sager, som går over i danmarkshistorien. Gør det Kammeradvokatens advokater til en hær af små politikere? Hagel-Sørensen griber til en anekdote:
Jeg førte en sag om, hvorvidt Københavns Havn kunne omdannes fra en selvejende institution til et aktieselskab. Den lov var blevet vedtaget i Nyrup-regeringens tid med en eller to stemmers flertal, fordi den borgerlige blok mente, at det var ekspropriation og grundlovsstridigt. Så blev sagen anlagt, og imens kom Fogh Rasmussen-regeringen til, og sagen skulle føres ved landsretten. På det tidspunkt var ministeren Flemming Hansen (dav. konservativ transportminister, red.), som mente, at loven var grundlovsstridig. Det interessante er, at den borgerlige regering ikke fik den tanke at ændre loven, så sagen kørte videre. Min modpart, Jens Auken, spurgte mig, hvordan det blev oplevet at forsvare lovens grundlovsmæssighed, når min klient mente, det var grundlovsstridigt? Dertil er der bare at sige: Loven var vedtaget af Folketinget. Om jeg selv mente, det var klogt eller ikke klogt, det var irrelevant.
Umiddelbart forekommer forholdet til klienten – den nærmest eneste klient for firmaet – altså ikke at være så meget anderledes end for andre advokater. Klientens politiske ståsted er irrelevant.
- Man bliver apolitisk i den forstand, at på samme måde som embedsværket skal kunne betjene en hvilken som helst regering, så skal firmaet her også kunne forsvare en hvilken som helst regering. Det, vi gør, er at forsvare de regler, der er vedtaget i Folketinget. Det kan godt være, Folketinget får en lidt anden sammensætning, men det er ikke den politiske side, der er afgørende for vores arbejde.
Men klienten selv – og de sager, det fører med sig – udgør et helt selvstændigt kapitel i den branding, som Advokatfirmaet Poul Schmith med Karsten Hagel-Sørensens egne ord foretager målbevidst.
- I det her firma oplever man det privilegium, at sagerne ganske ofte har en bredere samfundsmæssig interesse. Det, at man er med i sager, som kan have betydning for den generelle fortolkning af vigtige regler eller ligefrem sager som vedrører en lovs forhold til grundloven. Eller for at tage en af de vigtigste sager, jeg har ført – om Maastricht-traktaten. Det er en meget interessant og samfundsmæssig relevant del af arbejdet, som i virkeligheden er vores styrke i vores egen branding af foretagendet.
- Vi har i øjeblikket en branding, når vi annoncerer, som hedder ’Løft Blikket’. Og det er at løfte blikket fra den sag, man sidder med, og til, hvad sagens samfundsmæssige kontekst er, fortæller Karsten Hagel-Sørensen. Den succesfulde branding af advokatvirksomheden vender vi tilbage til.
Klienten har ikke altid ret
Det helt særlige for Kammeradvokaten er, at én eneste kunde nærmest udgør hele forretningen. Kammeradvokatens etiske retningslinjer, som bl.a. skal forhindre interessekonflikter, afholder advokatvirksomheden fra at tage sager, hvor klienterne kan havne i en tvist med det offentlige.
Denne særlige kunde har også et krav til den juridiske rådgivning, som adskiller sig fra andre kunder: Sagen skal ikke vindes for enhver pris. Kammeradvokaten skal holde sig for øje, at staten skal yde borgerne retfærdighed. Der er et hensyn til andre end klienten selv i rådgivningen.
- Vores klient kan i udgangspunktet ikke anlægge en cost-benefit betragtning. Du kunne sagtens forestille dig, at du har en sag om et beløb, der er forholdsvis beskedent, og, man i en privat virksomhed ville sige, at det er livet for kort til, og pengene slipper for hurtigt op til at føre en fuld retssag – kunne du ikke finde et forlig. Det får vi ofte ikke mulighed for. For et forlig, som fraviger det, en dom ville gå ud på, ville jo kunne få en form for præcedensvirkning, fortæller Karsten Hagel-Sørensen. Hos os er ingen sag for lille. Vi behandler store såvel som små sager med samme høje kvalitetskrav. Hvor retssager kan fortsætte i det uendelige.
Nogle sager skal altså føres for at få fastlagt en retstilstand, som borgerne kan navigere efter.
- Det er skyggevirkningen ved legalitetsprincippet, at når alle skal behandles lige, kan det ikke nytte noget, at nogle ved at være besværlige eller højtråbende slipper for at overholde gældende ret.
Hvor gode er I til at holde jer for øje, at der er et hensyn til borgerne og en højere retfærdighed?
- Jeg tror, vi er ret gode til at holde os det for øje i den forstand, at vi lukker sagen uden dom, hvis det er overvejende sandsynligt, at vores klient ville tabe sagen. En beføjelse til med det samme at lukke sagen uden dom er det samme som at åbne statskassen. Og jeg er ekstremt fedtet.
Bonede gulve
Normalt er det ikke job, der smager alt for meget af den offentlige forvaltning, der får unge til at komme væltende i hobetal. Derfor var Karsten Hagel-Sørensens reaktion på Danske Advokaters såkaldte omdømmeanalyse – de unge juristers syn på advokatvirksomhederne – også:
- Det kom som lidt af en overraskelse for mig. Vi har bevæget os langt. Vi har udviklet os meget over 10-15 år.
De unge placerede i seneste undersøgelse fra 2010 Kammeradvokaten helt i top på denne hitliste. Hvad skete der lige for Karsten, der, ville de unge spørge.
Hagel-Sørensen tilskriver det, han kalder en “kendthedsfaktor”, en del af æren:
- Hvis du spurgte for ti år siden, hvad de unge kendte til Kammeradvokaten, ville mange måske sige, at det var en myndighed som Domstolsstyrelsen er i dag, siger han.
- Og vi har mange unge, der er ambassadører for os. Meget sker på rygtebasis, tilføjer han.
Så vender han tilbage til den særlige ånd, han gerne vil have præger alle i advokatvirksomheden.
- Flere i mit firma er meget aktive i retshjælpen. Vi gør meget ud af at lære de unge, at livet også har skyggesider. Det er vi meget opmærksomme på, fortæller han.
De unge fuldmægtige får nemmere et større ansvar for sagerne end hos de øvrige store advokatvirksomheder, mener han. Ikke således, at de unge bare kastes ud på dybt vand. Men partnernes åg kastes måske lidt hurtigere af de unge. Nogle af de sager, som giver Kammeradvokatens unge advokater et blik ind i en verden langt fra de bonede gulve er sager om tvangsfjernelser af børn.
- Det er en sagstype, som er i stigning. For os er det en måde at sørge for, at medarbejderne ikke kun ser de bonede gulve, siger Karsten Hagel-Sørensen.
- Det er skrækkeligt at skulle fjerne børn fra deres forældre, tilføjer han, så når det er nødvendigt af hensyn til barnet, ser man megen elendighed.
Flere andre forhold gør Advokatfirmaet Poul Schmith attraktivt for de nye advokater, mener han: Foruden det politiske og samfundsmæssige tilsnit i sagerne, skal Kammeradvokaten ofte grave helt i bund i et sagsområde, når retstilstanden skal fastlægges.
- Jeg tror, at det interessante også er at sætte tid og ressourcer af til at grave helt ned til kineserne. Der er noget ved ikke kun at blive målt på resultatet, men også på kvaliteten.
Fuldmægtigene skifter desuden mellem tre af firmaets afdelinger i fuldmægtigtiden og kommer derfor i kontakt med flere områder end på flere af de andre store kontorer.
Helt tæt på
Så tilbage til det, som tydeligvis får Hagel-Sørensen til at rykke frem i stolen. De politiske sager.
Tag loven om Nem Konto – den er skrevet af mig. Nu følger den næste anekdote fra Hagel-Sørensen. Han illustrerer den pointe, at firmaets advokater i dag i stigende grad også er konsulenter i skabelse af ny lovgivning og rådgivere i de politisk-juridiske processer.
- Vi kommer tættere på klienterne og udvikler vores evne til at forstå, hvordan klienten tænker. Vi får flere tilbagemeldinger, hvor klienter siger, at de oplever, at vi har en anderledes hands-on fornemmelse, fordi vi ved, hvordan man tænker på Slotsholmen, forklarer Hagel-Sørensen.
Netop den mere rådgivende funktion er det, som i dag kan udløse kritik fra kolleger i advokatkredse. For kan Kammeradvokaten bevare sin objektivitet, når man på et tidligt tidspunkt har rådgivet staten om, hvordan en lovgivning skal skrues sammen?
Hagel-Sørensen svarer med en anekdote:
Bendt Bendtsen (økonomiminister i Fogh-regeringen, red.) ville give lejere i almene boliger krav på at kunne købe deres egne boliger. Da man var kommet et godt stykke med modellen, spurgte man mig. Jeg sagde, at det ville være ekspropriation og grundlovsstridigt. Og på baggrund af en udtalelse fra mig og fra Justitsministeriet blev modellen opgivet. Modellen blev i stedet, at de enkelte afdelinger kunne tilbyde at sælge boligerne til lejerne. Der blev anlagt en sag, som vi vandt 5-4 i Højesteret.
- Jeg oplever det ikke som vanskeligt at sige til klienten, at noget ikke går. Vi er ikke så forlovede, konstaterer Karsten Hagel-Sørensen. Vi er statens advokat, men vi skal samtidig sikre den lovlighed og retssikkerhed alle borgere i Danmark har krav på.
Desuden går efterspørgslen i stigende grad på, at Kammeradvokaten netop yder rådgivning i en tidlig fase af den politiske proces og er med til at finde en løsning.
- Jeg oplever ofte, at klienten ikke er tilfreds, hvis man bare siger nej. Klienten vil finde en vej til målet. Tidligere besvarede vi flere henvendelser med et responsum. Nu skal vi tidligere ind i processen for at finde en løsning.
Vækst i firmaet
Kammeradvokaten budgetterer med 358 medarbejdere i år mod 206 fem år tidligere. Partnerkredsen er relativ lille – 25 advokater er deciderede partnere.
Aftalen med staten
Staten har en aftale med Advokatfirmaet Poul Schmith, som indebærer, at staten som udgangspunkt skal bruge firmaet til alle typer af juridiske opgaver. Til gengæld yder advokatvirksomheden en rabat på 33 procent. Den seneste tid har budt på kritik fra flere af Folketingets partier af aftalen med Kammeradvokaten. Politikerne mener, at der mangler kontrol med advokatfirmaets regninger, ligesom der sættes spørgsmålstegn ved den store vækst i statens udgifter til advokatbistand. Det er tidligere bestemt at aftalen om levering af juridiske ydelser til staten skulle i udbud. Status er nu, at finansministeren har besluttet at overveje spørgsmålet på ny og foreløbig har udskudt en stillingtagen.