Kan ansatte advokater gøres personligt erstatningsansvarlige?
Af advokat Eva Birgitte Nielsen, Codan Forsikring A/S, og advokat Christina Steen de Klauman, Advokatfirmaet Erritzøe
I forbindelse med anmeldelse af et erstatningskrav mod en advokat ses det ofte, at der eksisterer uklarhed og misforståelser i relation til rækkevidden af retsplejelovens bestemmelse om advokaters personlige hæftelse.
Det ses således ofte, at krav er baseret på, at en ansat advokat kan ifalde erstatningsansvar på lige fod med de partnere, der besidder aktier eller anparter i et advokatselskab.
Misforståelsens afsæt
Misforståelsen i relation til advokaters erstatningsansvar udspringer af retsplejelovens § 124b, som har følgende ordlyd.
“En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en klient.”
Med adgangen til at drive advokatvirksomhed som aktie- eller anpartsselskab ønskede lovgiver ved retsplejelovens § 124b at sikre, at advokaters erstatningsansvar ikke kunne begrænses beløbsmæssigt ved at udføre advokatgerning under beskyttelse af en selskabsskal. Det fremgår således af de kommenterede retsplejelov, at § 124b er en fravigelse af den normale regel om, at aktionærer eller anpartshavere ikke hæfter personligt for et selskabs forpligtelser.
Det fremgår af såvel lovforarbejderne som af den kommenterede retsplejelov, at “den enkelte advokat vil derfor, selv om han som ansat [forfatternes fremhævelse] eller medejer udøver sin advokatvirksomhed gennem et advokatselskab, personligt være fuldt ansvarlig for den bistand han yder.”
Ved anvendelsen af ordet “ansat”, er der tilsyneladende opstået den misforståelse, at ansatte advokater kan blive erstatningsansvarlige, uanset at de almindelige forudsætninger for ansattes erstatningsansvar ikke er til stede.
Det fremgår imidlertid af lovforarbejderne samt af den kommenterede retsplejelov, at det er en forudsætning, at advokaten kan siges at “drive” [forfatternes fremhævelse] advokatvirksomhed.
I relation til retsplejelovens § 124b er det således afgørende, om advokaten tillige ejer aktier/anparter i virksomheden, idet det alene er denne type ansatte, der sigtes til med bestemmelsen.
Det fremgår af den kommenterede retsplejelov, at det næppe kan antages, at ansatte advokater, der ikke ejer anparter eller aktier, skulle have fået udvidet deres erstatningsansvar med indførelsen af retsplejelovens § 124, stk. 2 (nu § 124b). I forbindelse med bestemmelsens tilblivelse udtalte justitsministeren følgende:
“De foreslåede regler i § 124, stk. 2, indebærer ingen ændringer i en advokats personlige ansvar, herunder i tilfælde, hvor der handles efter instruktion. En advokat, der er ansat i et advokatselskab, uden at eje aktier eller anparter i selskabet, vil således som hidtil kunne være ansvarlig, selv om den pågældende handler efter instruktion fra en anden advokat i advokatselskabet. Efter dansk rets almindelige regler herom vil der dog være mulighed for, at advokaten efter omstændighederne kan få sit personlige ansvar lempet i denne situation.”
Ved retsplejelovens § 124b (tidligere § 124, stk. 2) er der således ikke tiltænkt nogen ændring i det erstatningsansvar, som advokater kunne ifalde, før det blev muligt at drive advokatvirksomhed i selskabsform.
Erstatningsansvarsloven
Det almindelige principalansvar følger af DL 3-19-2. Derudover følger det af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, at en ansat ikke kan ifalde erstatningsansvar, hvis den ansattes tabsvoldende handling eller undladelse er dækket af arbejdsgiverens ansvarsforsikring, og hvis den ansatte ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Begge betingelser skal således være opfyldt.
Konsekvensen af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, er, at en arbejdstager vil være ansvarsfri, hvis arbejdsgiveren har tegnet en ansvarsforsikring og der alene er tale om simpel uagtsomhed. En ansat advokat, der ikke ejer aktier/anparter i virksomheden, og som stævnes, vil kunne frifindes med støtte i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3.
For det tilfælde, at en ansat advokat måtte ifalde et erstatningsansvar, kan den ansatte have regres over for sin principal, forstået som partner i advokatvirksomheden, hvis de nærmere betingelser i erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, er til stede.
Har den ansatte advokat handlet groft uagtsomt, kan han derimod ikke opnå ansvarsfrihedselvom hans ansvarsforsikring dækker grov uagtsomhed. Dette har betydning, hvis advokaten bliver mødt med et berettiget erstatningskrav, der er større end den tegnede forsikringssum.
Forsikringsdækning ved personligt ansvar
Det følger af Advokatsamfundets vedtægter, at enhver advokat, – herunder ansatte advokater, der ikke ejer aktier/anparter – er forpligtet til at tegne en advokatansvarsforsikring. Det er partneren, der som arbejdsgiver skal sikre, at denne forpligtelse er opfyldt.
Da Advokatsamfundets vedtægter foreskriver en minimumssum på forsikringsdækning, er alle advokater, herunder ansatte sikret en minimumsdækning for eventuelle krav på op til 2,5 mio. kroner.
Selvom en advokat er sikret en minimumsdækning, er der ingen garanti for, at der er tilstrækkelig forsikringssum til at dække ethvert erstatningskrav.
Mulighederne for forsikringsdækning varierer fra de enkelte forsikringsselskaber. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige løsning. Ansatte advokater (og for så vidt også partnere) opfordres til at udvise interesse for forsikringsdækning, herunder i relation til forsikringens dækningsperiode samt forsikringssummens størrelse, så der så vidt muligt kan foretages en gardering mod, at en advokat får påvirket sin privatøkonomi grundet erstatningskrav, der ikke kan opnås friholdelse for grundet manglende betalingsevne hos rette ansvarlige.
Sagen kort
Retsplejeloven foreskriver ikke, at ansatte advokater kan ifalde erstatningsansvar i videre omfang end ansatte inden for andre brancher. Ansatte advokater vil derfor på lige fod med ansatte generelt kunne opnå ansvarsfrihed, hvis betingelserne herfor i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, er til stede.
I det omfang ansatte advokater ikke er ansvarsfrie, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, vil ansatte advokater kunne få brug for advokatansvarsforsikringen.
Det er derfor aktuelt ikke blot for partneren, men også for den ansatte advokat at forholde sig til dækningen på den tegnede advokatansvarsforsikring.
Hvad gør du som ansat advokat?
Det er vigtigt at understrege, at advokaten i de fleste tilfælde ikke vil
blive personligt ansvarlig, da arbejdsgiveren oftest vil have en ikraftværende forsikring, der dækker de fejl, som den ansatte advokat har
begået.
For potentielle fejl, der begåes i den virksomhed, hvor medarbejderen aktuelt er ansat bør medarbejderen søge dialog med arbejdsgiveren om forsikringssummens størrelse.
For potentielle fejl der kunne være begået i den virksomhed, hvor medarbejderen tidligere har været ansat, bør medarbejderen ved jobskifte
tillige undersøge, hvorvidt den tidligere arbejdsgivers forsikring fortsat er i kraft eller afløst af en behørig afløbsdækning, som også dækker
tidligere medarbejders fejl.
Det er nemlig hovedreglen, at forsikringen skal være i kraft på det tidspunkt, hvor kravet rejses (og altså ikke det tidpunkt hvor fejlen
begåes). Det er derfor sandsynligt, at kravet først rejses efter det tidspunkt, hvor den ansatte advokat er skiftet til en ny virksomhed.
Disse undersøgelser er tillige relevante, selv om den ansatte advokat har regres efter erstatningsansvarslovens § 23 stk. 2, der der er risiko for, at den tidligere arbejdsgiver ikke har personlig betalingsevne.
Hvad er en afløbsforsikring ?
En afløbsforsikring er en forsikring, der dækker skader, som kan henføres til forsikringstiden, men hvor krav først rejses efter forsikringstidens ophør. En afløbsforsikring dækker typisk i 5- 10 år.
Retsplejelovens § 124b
§ 124 b. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient.
Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 3
Stk. 3. Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.