Ikke mange ved det. Men med retsreformen har Sø- og Handelsretten fået mulighed for at rykke ud i provinsen og gør det gerne, hvis sagerne er rigtige. Det styrker retssikkerheden, mener advokat og Dansk Industri (DI).
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist
Scenen er sat. Den starter med et selskab på otte personer omkring et bord dækket op med rundstykker og kaffe. Vi er på et lager i byen Møldrup ca. 20 kilometer uden for Viborg den 1. juli 2009 kl. 9.30.
Efter morgenkaffen er det tid til at besigtige de omkring 25 sofaer af “den billigere slags”, som står opmagasineret på lageret.
Sofaerne bliver studeret ganske nøje. De har faktisk hovedrollen i denne sag.
Så kører deltagerne i fire biler i kortege til lånte lokaler i Retten i Viborg. Klokken 10.30 sættes Sø- og Handelsretten i sagen om hævdet plagiat af sofaer fra møbelvirksomheden Betzona Danmark.
Et godt tilbud
Scenen kunne også have set helt anderledes ud. Sagsøger og sagsøgte samt parternes advokater plus skønsmand og de sagkyndige dommere kunne have taget flyveren til København for at møde op til retssagen i Sø- og Handelsrettens historie-emmende lokaler i Bredgade.
Her kunne dommerne have set på billeder af sofaerne i stedet og forsøgt at bedømme, hvorvidt der var tale om plagiater eller ej. Hvis altså ikke sagsøgtes advokat, Jørgen Horstmann, havde fået et godt tilbud – nemlig at Sø- og Handelsretten rykkede til provinsen og nedsatte retten der.
- Jeg anede ikke, at den mulighed eksisterede, før jeg ringede til vicepræsident i Sø- og Handelsretten, Mette Christensen, for at tale om sagen, fortæller Jørgen Horstmann.
Kitler nemmere end sofaer
Viborg-advokaten kunne ikke se en eneste grund til ikke at få sagen kørt i Jylland. Snarere tværtimod. Begge parter i sagen og deres advokater kom fra Jylland og kunne på den måde spare en tur til København. Men hvad der talte endnu mere for Jørgen Horstmann og hans klient var, at både den juridiske dommer og de to sagkyndige dommere kunne vurdere møblerne ved selvsyn.
- Jeg har mødt flere gange i Sø- og Handelsretten i København. En gang drejede det sig om kitler. Og det var jo noget nemmere at transportere med i retssalen end sofaer. Alternativet i denne sag var, at retten ikke havde set sofaerne på andet end billeder. Og det giver uvægerlig et andet indtryk, mener Jørgen Horstmann, der ikke vil tøve med at kalde det en gevinst for retssikkerheden, når dommerne får mulighed for fysisk at se de varer, retssagen handler om.
Pomade i håret
I Bredgade i København viser retspræsident Henrik Rothe rundt i Sø- og Handelsrettens retssale, voteringsværelset og de øvrige lokaler. På væggene hænger gruppefotos af de tidligere dommere – både de juridiske og sagkyndige. Det er nogle alvorlige herrer med stive moustacher og pomade i håret. Manufakturhandler, søkaptajn og grosserer står der blandt andet under billederne, der også bærer navne, som vækker genklang hos mange: Mads Øvlisen, Henning Kruse Pedersen og Niels Foss.
Kendetegnende for sagsgangen i Sø- og Handelsretten er, at der er nogle sager, der SKAL behandles i netop denne ret – f.eks. sager om EF-varemærker. Mens der er mange sager, der KAN anlægges ved Sø- og Handelsretten eller henvises hertil fra byretten– f.eks. hvis sagen har principiel betydning.
Top of the pop
Før retsreformen var Sø- og Handelsretten udelukkende en Københavner-domstol. Nu er den så en landsdækkende specialdomstol – og det giver stor mening, hvis man spørger retspræsident Henrik Rothe.
- Man bruger også sagkyndige dommere i andre sager. Men vores korps adskiller sig i både ekspertise og tyngde. Der er en meget stor prestige i at være sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten. Så når vi beder om at få indstillet dommere, så får vi “top of the pop”, mener Henrik Rothe.
Netop den ekspertise vil komme både sagsøger og sagsøgte til gode i sager, som man måske tidligere ville have anlagt ved byretterne, men som i virkeligheden lige så godt kan anlægges ved Sø- og Handelsretten i provinsen, nu hvor reglerne er lavet om.
- Disse sager er ofte nogle meget komplicerede sager, som det kan tage rigtig lang tid for en byretsdommer at sætte sig ind i. Her vil der være et ressourcemæssigt perspektiv i, at sagen i stedet bliver behandlet i Sø- og Handelsretten, der sættes ude i landet, siger Henrik Rothe og giver et eksempel på en anden gevinst:
- Der vil være sager, hvor f.eks. begge parter har rødder i Nordjylland og der f.eks. skal føres vidner, der også er lokale. Her kan man ud fra en samlet vurdering af de samfundsmæssige økonomiske omkostninger sige, at det vil være mest hensigtsmæssigt at rykke dommerne fra Sø- og Handelsretten i København til Nordjylland fremfor at hive 17 mennesker til København, siger Henrik Rothe.
Vigtigt med geografisk fleksibilitet
- I DI for erhvervslivet hilser man også den nye ordning velkommen. Under retsreformen var DI ivrigt fortaler for at fastholde Sø- og Handelsretten, fordi man her har den nødvendige ekspertise i komplicerede erhvervsforhold, fortæller direktør Tine Roed.
- Og vi synes også, at det er meget vigtigt med den geografiske fleksibilitet, at man nu kan henlægge sager til provinsen. Sø- og Handelsretten har den viden, der er påkrævet i disse sager om erhvervslivets forhold. Og det skærper retssikkerheden, at vi ved, at vi har en kompetent domstol. Fordelene er flere, opsummerer hun.
Det er mere attraktivt for en virksomhed i f.eks. Jylland, hvis sagen kan køre vest for Storebælt. Samtidig bliver det mere attraktivt for kyndige erhvervsfolk at lade sig indstille som sagkyndige dommere, hvis de f.eks. bor i Herning og kan nøjes med at tage til Viborg frem for til København.
Strandhugst i byretten
Der har dog også været kritik af den nye praksis. En byretspræsident har udtrykt bekymring over, hvorvidt Sø- og Handelsretten går på ’strandhugst’ og tager alle de gode og spændende sager fra byretterne.
Til det siger retspræsident for Sø- og Handelsretten, Henrik Rothe:
- Vi er bestemt ikke ude på at komme og stjæle en masse sager fra nogen. I f.eks. en stor retskreds som Århus forestiller vi os, at der årligt måske vil være 4-5 sager, hvor Sø- og Handelsretten har den rette ekspertise og derfor kan være med til at behandle sagen hurtigere end byretten. Og her mener vi så, at vi skal være med til at implementere retsreformen på den måde, den var tænkt. Så domstolene bliver så effektive for brugerne som muligt.
Henrik Rothe understreger, at det er vigtigt, at Sø- og Handelsretten ikke bare skal have revl og krat ind til behandling, fordi man ved at anlægge en sag her får direkte adgang til at indbringe afgørelsen for Højesteret. Og Højesteret skal ikke belastes unødigt.
- Det skal være sager, der egner sig til Sø- og Handelsretten. Vi skal ikke puste rettens sagsantal kunstigt op. Men til gengæld skal vi heller ikke have frasorteret sager på forhånd, fordi parterne ikke kender til muligheden. Så derfor skal vi have udbredt den velbevarede hemmelighed – at hvis parterne vil have os til Århus eller Aalborg, så kommer vi, siger retspræsident Henrik Rothe.
Fakta om sager i Sø- og Handelsretten
I retsplejelovens §§ 225 og 227 kan man læse, hvilke sager Sø- og Handelsretten enten SKAL eller KAN behandle.
Sager anlagt ved Sø- og Handelsretten kan indbringes direkte for Højesteret.
Hvis en sag anlægges ved byretten, kan den ene af parterne kræve, at sagen flyttes fra byretten til Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten har ca. 300 sager om året.
Sø- og Handelsrettens sager behøver ikke være tunge økonomiske sager for at få principiel betydning – som for eksempel sager om nethandel.
Sø-og Handelsretten har i 2010 foreløbig haft 8 sager uden for København.
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist
Scenen er sat. Den starter med et selskab på otte personer omkring et bord dækket op med rundstykker og kaffe. Vi er på et lager i byen Møldrup ca. 20 kilometer uden for Viborg den 1. juli 2009 kl. 9.30.
Efter morgenkaffen er det tid til at besigtige de omkring 25 sofaer af “den billigere slags”, som står opmagasineret på lageret.
Sofaerne bliver studeret ganske nøje. De har faktisk hovedrollen i denne sag.
Så kører deltagerne i fire biler i kortege til lånte lokaler i Retten i Viborg. Klokken 10.30 sættes Sø- og Handelsretten i sagen om hævdet plagiat af sofaer fra møbelvirksomheden Betzona Danmark.
Et godt tilbud
Scenen kunne også have set helt anderledes ud. Sagsøger og sagsøgte samt parternes advokater plus skønsmand og de sagkyndige dommere kunne have taget flyveren til København for at møde op til retssagen i Sø- og Handelsrettens historie-emmende lokaler i Bredgade.
Her kunne dommerne have set på billeder af sofaerne i stedet og forsøgt at bedømme, hvorvidt der var tale om plagiater eller ej. Hvis altså ikke sagsøgtes advokat, Jørgen Horstmann, havde fået et godt tilbud – nemlig at Sø- og Handelsretten rykkede til provinsen og nedsatte retten der.
- Jeg anede ikke, at den mulighed eksisterede, før jeg ringede til vicepræsident i Sø- og Handelsretten, Mette Christensen, for at tale om sagen, fortæller Jørgen Horstmann.
Kitler nemmere end sofaer
Viborg-advokaten kunne ikke se en eneste grund til ikke at få sagen kørt i Jylland. Snarere tværtimod. Begge parter i sagen og deres advokater kom fra Jylland og kunne på den måde spare en tur til København. Men hvad der talte endnu mere for Jørgen Horstmann og hans klient var, at både den juridiske dommer og de to sagkyndige dommere kunne vurdere møblerne ved selvsyn.
- Jeg har mødt flere gange i Sø- og Handelsretten i København. En gang drejede det sig om kitler. Og det var jo noget nemmere at transportere med i retssalen end sofaer. Alternativet i denne sag var, at retten ikke havde set sofaerne på andet end billeder. Og det giver uvægerlig et andet indtryk, mener Jørgen Horstmann, der ikke vil tøve med at kalde det en gevinst for retssikkerheden, når dommerne får mulighed for fysisk at se de varer, retssagen handler om.
Pomade i håret
I Bredgade i København viser retspræsident Henrik Rothe rundt i Sø- og Handelsrettens retssale, voteringsværelset og de øvrige lokaler. På væggene hænger gruppefotos af de tidligere dommere – både de juridiske og sagkyndige. Det er nogle alvorlige herrer med stive moustacher og pomade i håret. Manufakturhandler, søkaptajn og grosserer står der blandt andet under billederne, der også bærer navne, som vækker genklang hos mange: Mads Øvlisen, Henning Kruse Pedersen og Niels Foss.
Kendetegnende for sagsgangen i Sø- og Handelsretten er, at der er nogle sager, der SKAL behandles i netop denne ret – f.eks. sager om EF-varemærker. Mens der er mange sager, der KAN anlægges ved Sø- og Handelsretten eller henvises hertil fra byretten– f.eks. hvis sagen har principiel betydning.
Top of the pop
Før retsreformen var Sø- og Handelsretten udelukkende en Københavner-domstol. Nu er den så en landsdækkende specialdomstol – og det giver stor mening, hvis man spørger retspræsident Henrik Rothe.
- Man bruger også sagkyndige dommere i andre sager. Men vores korps adskiller sig i både ekspertise og tyngde. Der er en meget stor prestige i at være sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten. Så når vi beder om at få indstillet dommere, så får vi “top of the pop”, mener Henrik Rothe.
Netop den ekspertise vil komme både sagsøger og sagsøgte til gode i sager, som man måske tidligere ville have anlagt ved byretterne, men som i virkeligheden lige så godt kan anlægges ved Sø- og Handelsretten i provinsen, nu hvor reglerne er lavet om.
- Disse sager er ofte nogle meget komplicerede sager, som det kan tage rigtig lang tid for en byretsdommer at sætte sig ind i. Her vil der være et ressourcemæssigt perspektiv i, at sagen i stedet bliver behandlet i Sø- og Handelsretten, der sættes ude i landet, siger Henrik Rothe og giver et eksempel på en anden gevinst:
- Der vil være sager, hvor f.eks. begge parter har rødder i Nordjylland og der f.eks. skal føres vidner, der også er lokale. Her kan man ud fra en samlet vurdering af de samfundsmæssige økonomiske omkostninger sige, at det vil være mest hensigtsmæssigt at rykke dommerne fra Sø- og Handelsretten i København til Nordjylland fremfor at hive 17 mennesker til København, siger Henrik Rothe.
Vigtigt med geografisk fleksibilitet
- I DI for erhvervslivet hilser man også den nye ordning velkommen. Under retsreformen var DI ivrigt fortaler for at fastholde Sø- og Handelsretten, fordi man her har den nødvendige ekspertise i komplicerede erhvervsforhold, fortæller direktør Tine Roed.
- Og vi synes også, at det er meget vigtigt med den geografiske fleksibilitet, at man nu kan henlægge sager til provinsen. Sø- og Handelsretten har den viden, der er påkrævet i disse sager om erhvervslivets forhold. Og det skærper retssikkerheden, at vi ved, at vi har en kompetent domstol. Fordelene er flere, opsummerer hun.
Det er mere attraktivt for en virksomhed i f.eks. Jylland, hvis sagen kan køre vest for Storebælt. Samtidig bliver det mere attraktivt for kyndige erhvervsfolk at lade sig indstille som sagkyndige dommere, hvis de f.eks. bor i Herning og kan nøjes med at tage til Viborg frem for til København.
Strandhugst i byretten
Der har dog også været kritik af den nye praksis. En byretspræsident har udtrykt bekymring over, hvorvidt Sø- og Handelsretten går på ’strandhugst’ og tager alle de gode og spændende sager fra byretterne.
Til det siger retspræsident for Sø- og Handelsretten, Henrik Rothe:
- Vi er bestemt ikke ude på at komme og stjæle en masse sager fra nogen. I f.eks. en stor retskreds som Århus forestiller vi os, at der årligt måske vil være 4-5 sager, hvor Sø- og Handelsretten har den rette ekspertise og derfor kan være med til at behandle sagen hurtigere end byretten. Og her mener vi så, at vi skal være med til at implementere retsreformen på den måde, den var tænkt. Så domstolene bliver så effektive for brugerne som muligt.
Henrik Rothe understreger, at det er vigtigt, at Sø- og Handelsretten ikke bare skal have revl og krat ind til behandling, fordi man ved at anlægge en sag her får direkte adgang til at indbringe afgørelsen for Højesteret. Og Højesteret skal ikke belastes unødigt.
- Det skal være sager, der egner sig til Sø- og Handelsretten. Vi skal ikke puste rettens sagsantal kunstigt op. Men til gengæld skal vi heller ikke have frasorteret sager på forhånd, fordi parterne ikke kender til muligheden. Så derfor skal vi have udbredt den velbevarede hemmelighed – at hvis parterne vil have os til Århus eller Aalborg, så kommer vi, siger retspræsident Henrik Rothe.
Fakta om sager i Sø- og Handelsretten
I retsplejelovens §§ 225 og 227 kan man læse, hvilke sager Sø- og Handelsretten enten SKAL eller KAN behandle.
Sager anlagt ved Sø- og Handelsretten kan indbringes direkte for Højesteret.
Hvis en sag anlægges ved byretten, kan den ene af parterne kræve, at sagen flyttes fra byretten til Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten har ca. 300 sager om året.
Sø- og Handelsrettens sager behøver ikke være tunge økonomiske sager for at få principiel betydning – som for eksempel sager om nethandel.
Sø-og Handelsretten har i 2010 foreløbig haft 8 sager uden for København.