Regeringen er på vej til at indføre landsdækkende konfliktråd. Selve mæglingen bliver lukket land for advokater.
Af Ole Dybdahl
Der er længe imellem, at der sker store ændringer i strafformerne og konfliktløsningen i straffesager. Dette er formentlig også nødvendigt, idet reformer inden for dette område kræver omfattende indsamling af bl.a. udenlandske erfaringer og længerevarende forsøgsordninger med henblik på at sikre, at man ændrer til det bedre. Af sådanne store nyordninger kan nævnes samfundstjenesten og ordningen med elektroniske fodlænker, som blev gjort permanente i henholdsvis 1992 og 2008. Begge ordninger må siges at have vundet almindelig accept som alternativer til traditionel afsoning.
Et nyt tiltag, der på afgørende måde vil ændre konfliktløsningen i straffesager, er justitsministerens forslag til en lov om konfliktråd – den ordning hvor offer og gerningsmand får mulighed for at møde hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om forbrydelsen.
Siden 1994 har der været gennemført forskellige regionale forsøgsordninger i Danmark med konfliktråd i straffesager, og erfaringerne for både ofre og gerningsmænd har generelt været meget positive. Landsdækkende ordninger med konfliktråd findes allerede i Norge, Sverige og Finland, og også erfaringerne hér synes generelt at være positive.
Offer møder gerningsmand
I et konfliktråd får ofret og gerningsmanden til en forbrydelse mulighed for at møde hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om forbrydelsen. Konfliktråd giver ofret mulighed for at komme til orde over for gerningsmanden og give udtryk for, hvordan ofret har oplevet forbrydelsen, og hvilke konsekvenser den har haft. Mødet med gerningsmanden giver også ofret mulighed for at indgå en aftale med gerningsmanden, f.eks. om en undskyldning fra gerningsmanden eller en aftale om erstatning. Konfliktråd kan således medvirke til, at ofret får bearbejdet en eventuel vrede og angst som følge af det skete, så ofret får en følelse af større tryghed.
Konfliktrådet giver samtidig gerningsmanden mulighed for at se og forholde sig til de menneskelige følger af sin forbrydelse og for i direkte kontakt med ofret at påtage sig ansvar for handlingen. Konfliktråd kan dermed medvirke til at øge gerningsmandens ansvarlighed og dermed til, at han eller hun ikke begår ny kriminalitet.
Gennemføres lovforslaget, kommer ordningen med konfliktråd til at gælde for hele landet. Reglerne kommer til at fremgå af en særlig lov om konfliktråd, der fastlægger de overordnede rammer for ordningen. Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1501/2008 fra udvalget om konfliktråd og svarer i vidt omfang til udvalgets lovudkast. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet tilrettelægge den landsdækkende konfliktrådsordning i overensstemmelse med udvalgets overvejelser og anbefalinger. Justitsministeren vil således fastsætte nærmere regler om udpegning af mæglere, henvisning af sager til konfliktråd, mægleres virksomhed mv.
Rigspolitiet vil få det overordnede ansvar for den nærmere tilrettelæggelse af konfliktrådsordningen. Der vil herudover i samtlige politikredse blive udpeget en lokal koordinator til bl.a. at varetage den endelige visitation af sagerne til mæglerne og den løbende kontakt mellem politiet og mæglerne. Ved udpegelse af mæglere vil det blive tilstræbt, at mæglerkorpset udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, men det afgørende kriterium vil dog være, at mæglerne findes egnede til at mægle i straffesager, herunder i kraft af almindelig livserfaring mv. Mæglerne, der vil få et fast vederlag pr. mægling, skal gennemføre en konfliktmægleruddannelse eller have en lignende kvalificerende uddannelse.
Efter lovforslaget kan alle typer af forbrydelser behandles i konfliktråd, hvis de øvrige betingelser for konfliktrådsbehandling, herunder sagens konkrete egnethed, i øvrigt er opfyldt. Det må forventes, at de sagstyper, der under forsøgsordningen har været kerneområdet for ordningen, også fremover naturligt vil være kerneområde for konfliktrådene, dvs. navnlig sager om vold, indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk. Efter lovforslaget er deltagelse i konfliktråd frivillig både for gerningsmand og offer. Det er endvidere en betingelse, at gerningsmanden i det væsentlige har tilstået det strafbare forhold.
Ingen advokater
Lovforslaget indeholder desuden regler om mæglerens funktion under konfliktrådet. Mæglerens opgave er at fungere som mødeleder og stå for mødets struktur og rammer og sørge for, at “spillereglerne" for konfliktråd bliver overholdt, herunder navnlig at parterne lytter og taler til hinanden på en ordentlig måde. Mægleren skal ikke træffe nogen form for afgørelse i sagen, men må godt bistå med at udfærdige en skriftlig aftale om f.eks. erstatning.
Mægleren kan tillade, at andre end ofret og gerningsmanden deltager i konfliktrådet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ofret er afgået ved døden eller f.eks. på grund af alvorlig sygdom ikke er i stand til at møde i konfliktrådet, hvor ofrets nære pårørende efter omstændighederne i stedet vil kunne deltage. I de følgeregler, som vil blive fastsat, vil Justitsministeriet i overensstemmelse med udvalgets forslag bestemme, at en advokat ikke kan deltage som bisidder i konfliktråd, medmindre den pågældende ikke deltager i sin egenskab af at være advokat, men f.eks. fordi pågældende er en af parternes nære pårørende. Begrundelsen er, at brugen af advokater som bisiddere kan indebære en risiko for at ”retsliggøre” behandlingen af sagen i konfliktråd og en fare for, at parterne ikke længere opfatter konfliktrådene som uafhængige af det almindelige retssystem.
Lavere straf
Konfliktrådsbehandling skal efter lovforslaget være et supplement til en sædvanlig straffesag og således ikke træde i stedet for straf eller andre retsfølger af forbrydelsen. Det er samtidig forudsat, at den retspraksis, der har udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen med konfliktråd, videreføres. Gerningsmandens deltagelse i konfliktråd kan således efter rettens konkrete vurdering indgå som en formildende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen. Deltagelsen i et konfliktråd vil også kunne indgå som et blandt flere konkrete momenter i Kriminalforsorgens sagsbehandling vedrørende straffuldbyrdelsen.
Ordningen med konfliktråd skal efter lovforslaget træde i kraft til årsskiftet. Advokater, der beskæftiger sig med straffesager, må derfor belave sig på at skulle orientere sig i og blive fortrolige med nyordningen, så de som forsvarere og bistandsadvokater kan rådgive gerningsmænd og ofre om, hvorledes de skal forholde sig over for et eventuelt tilbud om et konfliktråd.
I en tid, hvor retspolitikerne overgår hinanden i kommentarer til verserende straffesager, typisk med krav om strengere straffe, og med udmeldinger om at være “tough on crime”, at bruge “jernnæven” mv., og hvor lovgivningen fra i fjor anses for utilstrækkelig til at løse dagens problemer, er det en fornøjelse at se resultatet af en velovervejet og gennemarbejdet reform blive til virkelighed i god ro og orden.