Advokatsamfundet har udarbejdet en sprogpolitik, som ligger i en layoutet udgave på www.advokatsamfundet.dk, så de advokater, der har lyst, kan bruge den. Men hvordan implementerer man politikken, så den ikke bare samler støv på hylden? Tre virksomheder, hvis sprogpolitik har nogle år på bagen, giver deres bud. I de to foregående numre var det Domstolsstyrelsen og Grundfos og i dette nummer Bech-Bruun.
Sprog som konkurrenceparameter
Det er ikke nok, at sprogpolitikken ligger fremme på bordene – den skal også bruges. En konkret skriveguide kan være et godt hjælpemiddel i hverdagen.
Af Henriette Faber, translatør, og Joanna White, sproglig chef, Bech-Bruun
I de seneste år har Bech-Bruun udviklet sine ydelser meget i forhold til at levere juridisk rådgivning på klientens præmisser. Vi har f.eks. indført key account-partnere, oprettet brancheteams og erstattet de lange juridiske responsa med velunderbyggede løsningsforslag. Alt sammen for at imødekomme vores klienters behov.
I den forbindelse fandt vi det naturligt at inddrage sproget som et blandt flere konkurrenceparametre. Vores evne til at formidle komplicerede juridiske problemstillinger i et klart og direkte sprog skal være en del af den ekstra service, vi tilbyder klienten.
For at skabe en fælles linje i det sprog, vi bruger, var det nødvendigt at udarbejde en sprogpolitik. Vores kommunikationsafdeling blev ansvarlig for projektet og arbejdede sammen med to af vores translatører. I processen rådførte arbejdsgruppen sig med advokater med særlig interesse for sprog, og det endelige resultat blev godkendt af vores bestyrelse. Vi var ikke i tvivl om, at ledelsesmæssig opbakning var essentiel for en succesrig implementering af sprogpolitikken.
Under udarbejdelsen af selve sprogpolitikken blev arbejdsgruppen opmærksom på, at et væsentligt element i godt sprog er korrekt sprog. Derfor valgte vi også at udarbejde en skriveguide – en minihåndbog med de vigtigste regler for det danske sprog – så alle nemt kan finde svar på ting, de bliver i tvivl om i skriveprocessen. Tanken er, at skriveguiden løbende skal udvides i takt med, at medarbejderne stiller spørgsmål, der (endnu ikke) besvares af skriveguiden.
Da sprogpolitikken og skriveguiden efter en længere proces lå færdig, blev de introduceret på et informationsmøde og samtidig på Bech-Bruuns intranet, hvor alle kunne deltage i en konkurrence om en iPod ved at sende korrekte svar på 13 spørgsmål om det danske sprog.
Introduktionen af sprogpolitikken var første skridt, men det er langtfra nok, at politikken ligger fremme på bordene. Den skal også bruges i hverdagen. For at skabe ekstra opmærksomhed om de to nye publikationer deltog arbejdsgruppen i et morgenmøde i firmaets faggrupper. På disse møder drøftede arbejdsgruppen og medarbejderne sprogpolitikken med udgangspunkt i en autentisk tekst fra faggruppen. Samtidig var det en god mulighed for at få feedback – hvad var godt, og hvad var svært at vænne sig til?
Når man ønsker at forenkle juridisk sprogbrug, møder man tit indvendinger som "juraens præcision går tabt, hvis vi forenkler" eller "juraen beskæftiger sig med nogle meget abstrakte begreber, som kan være vanskelige at formidle enkelt og stadig dækkende uden brug af svære fagtermer." På morgenmøderne var de fleste dog enige i, at det ikke er nødvendigt med de maratonlange sætninger, forældede udtryk og overflødige ord, som man stadig kan finde i juridisk sprogbrug. I mange tilfælde kan enklere sætninger endda øge præcisionen. Dog var der i stort set alle faggrupper enkelte medarbejdere, der var forbeholdne over for visse aspekter af sprogpolitikken. Præsentationerne i faggrupperne gav et godt forum til at vende sprogpolitikken og måske endda flytte lidt på medarbejdernes sproglige vaner.
Efter lanceringen er det nu faggruppeledernes ansvar at sikre, at vores sprogbrug kan blive et tilbagevendende tema i faggrupperne. Derudover har kommunikationsafdelingen planer om at følge op med en konkurrence på intranettet, opfølgning på faggruppemøder og fokusuger.