Med sit juridiske eksamensbevis i hånden har en dansk advokat arbejdet i både England, Belgien og Tyskland. I dag arbejder hun i Berlin som partner i et af de største tyske advokatfirmaer. Den danske lov, som er vigtigst at lægge bag sig, er janteloven, mener hun.
Af Hanne Hauerslev, Komplot Kommunikation
Dansk advokat, engelsk solicitor og tysk Rechtsanwältin.
Siden Anne Rubach-Larsen fik sin kandidateksamen fra Aarhus Universitet i 1986, har hun arbejdet som advokat i Aalborg, London, Bruxelles, Frankfurt og Berlin.
I dag er den 44-årige advokat partner i en af de ti største, tyske advokatvirksomheder, Beiten Burkhardt, som er kendt for sine store erhvervskunder og som hovedsagelig arbejder med udbud, privatisering, fast ejendom og selskabret.
Anne Rubach-Larsen er den eneste af firmaets godt 300 advokater i Tyskland, som har en juridisk kandidateksamen fra udlandet, på trods af at firmaet er internationalt og også har kontorer i blandt andet Rusland og Kina.
Det gennemregulerede, tyske retssystem afskrækker formentlig en del andre europæiske jurister.
- Her i Tyskland er alle tænkelige juridiske situationer reguleret ved lov. Alene Civilloven, kaldet BGB, fra 1896 har mere end 2.000 paragraffer, siger Anne Rubach-Larsen, der ikke virker spor bekymret ved tanken.
- Som studerende i Danmark har jeg lært den juridiske metode, som virkelig har bragt mig meget – både som solicitor i England og Rechtsanwältin i Tyskland. Den giver en tilgang til problemerne, som hjælper dig til at finde en løsning. Det kan godt være, at du ikke ved præcis på forhånd hvilken lov, der gælder i en given situation, men du har en tilgang til sagen og kan løse den alligevel. Som fuldmægtig i Danmark har jeg også lært, at advokatens arbejde er et håndværk. Så alt i alt står du med en rigtig god ballast som dansk advokat. Og den kan sagtens bruges uden for landets grænser, siger Anne Rubach-Larsen.
Uddannelse før rejse
Efter tiden som fuldmægtig hos Advokaterne i Vingaardshus i Aalborg, rejste hun til London – først og fremmest for at komme ud i verden.
- Under min uddannelse var jeg gået den lige vej. Gymnasium, universitetet, fuldmægtig, advokat… Det var mest på grund af økonomien, at jeg ikke havde været ude og rejse et år. Jeg klarede mig igennem studietiden med rengøringsjobs og tænkte, at det var bedst at få uddannelsen i hus, før jeg rejste ud. Da jeg så havde fået min bestalling i 1989 fik jeg lyst til at tage til London for at læse EU-ret, for engelsk var det sprog, jeg kendte bedst på det tidspunkt.
Anne Rubach-Larsen tog en LL.M. på London School of Economics, og var så begejstret for byen, at hun havde lyst til at blive efter det første år.
- Hvis du skal have job på et engelsk advokatkontor, skal du bruge tre anbefalinger – gerne fra kendte professorer. Jeg var så heldig at have en anerkendt engelsk professor i EU-konkurrenceret, som gerne ville hjælpe mig. Hun skrev en anbefaling, ligesom jeg fik en udtalelse fra min gamle arbejdsgiver og fra min professor fra Aarhus Universitet.
Det gav et job på et stort, engelsk advokatkontor, Denton Hall.
- I England kan alle akademikere tage en kort eksamen og herefter begynde uddannelsen til advokat på lige fod med jurister. Du kan for eksempel være kunsthistoriker, og tage et etårigt “conversion course" på College of Law. Efter et års teoretisk uddannelse er du trainee på et advokatkontor i to år, og så er den hjemme. Derfor er advokater i England ekstremt specialiserede.
Engelsk ret er sjov
Med en dansk advokatbestalling i hånden skal den kommende solicitor bestå den såkaldte Qualified Lawyers Transfer Test.
- Jeg læste til eksamen om aftenen, og efter seks måneder fik jeg bestalling i England og kunne kalde mig solicitor. Det engelske retssystem bygger i det væsentlige på common law, og det betyder, at du som dansk advokat skal lære at tænke anderledes. Du har ofte ingen lovgivning at læne dig op ad, men kun domme at bygge din rådgivning på. Det er sjovt at arbejde på denne måde – blandt andet fordi du læser et hav af domme, som ofte er både malende og personlige.
Også kulturen på det engelske advokatkontor er anderledes end både den danske og tyske.
- På kontorerne sidder folk tæt, og der er bestemt ikke noget luksuriøst over det.
Skraldespanden er en plasticpose fra Harrods, og det er takeaway til frokost, der indtages hen over skrivebordet. Til gengæld er påklædningen ulastelig. De kvindelige advokater er selvfølgelig i nederdel og højhælede sko, så jeg var ude og købe nogle af de her Chanel-artige dragter i alle mulige farver – noget som i øvrigt aldrig ville gå an her i Tyskland, hvor kvindelige advokater derimod godt kan have bukser på. Til gengæld er det uhørt at bruge andre farver end sort, blå og grå. En beige dragt kan måske til nød gå an på en varm sommerdag. Men en orange skjorte ville være en revolution, siger Anne Rubach-Larsen, der med sit sorte, nålestribede jakkesæt og sin diskrete perlekæde har tilpasset sig den tyske job-kultur.
- For mig er det en uniform, som ikke betyder noget. Hvis du skal ud og arbejde uden for Danmarks grænser, er det vigtigt, at du er fleksibel og hurtig til at tilpasse dig.
Tysk bestalling
Efter tre år i London fik Anne Rubach-Larsen lyst til at arbejde mere med EU-ret, og søgte til Bruxelles. Her blev hun leder af advokatfirmaet Lett Vilstrup & Partneres filial.
– Her fik jeg det hele på første hånd og fik mulighed for at procedere for EF-Domstolen. Det var rigtig spændende, og i det hele taget er Bruxelles en by, hvor du møder mennesker fra hele verden.
Det var også her den nu 34-årige advokat mødte sin nuværende – tyske – mand.
- Det var jo oplagt at søge et job, hvor jeg kunne arbejde med EU-udbudsret, som jeg havde meget erfaring med. Jeg holdt øje med mulige jobs på de internationale hjemmesider, som FN og EU opslår stillinger på, og endte med at søge en international organisation, Eumetsat, ved Frankfurt am Main, hvor jeg fik job og arbejdede med udbud af satellitter. Hos Eumetsat var arbejdssprogene engelsk og fransk, så jeg stille og roligt kunne finde fodfæste i det tyske. Samtidig begyndte jeg at læse tysk ret om aftenen for at få bestalling som tysk advokat.
Den tyske eksamen hedder Eignungsprüfung, og forberedelsen hertil er et selvstudium. Eksamenen kan aflægges i flere af forbundsstaterne. En bestået skriftlig og mundtlig eksamen er adgangsbilletten til en bestalling – et alternativ til det mangeårige tyske juridiske studium, som du ellers skal igennem, og som giver dig adgang til at nedsætte dig som advokat – stort set uden praktisk erfaring.
- Som dansk advokat har du en stor fordel, fordi du har tiden som fuldmægtig, hvor du får den praktiske tilgang til faget. De tyske advokater er langt mere formelle og teoretiske i deres arbejde som advokat, siger Anne Rubach-Larsen, der også har erfaring for, at tyske advokater arbejder mere end danske.
Drop den falske beskedenhed
- Sædvanligvis arbejder vi fra ni morgen til otte aften. På papiret har vi tre ugers sommerferie, men det er meget få, der kan tage mere end to uger. Det betyder også, at det kan være svært at kombinere et job som advokat med at få børn. Her er kun tre måneders barselsorlov, og bagefter er det svært at få passet børnene. Så hvis du vil ud og arbejde i Europa, er det også noget, du skal tage højde for. For eksempel har Frankrig meget bedre vilkår for kvinder på barsel, forklarer Anne Rubach-Larsen, der selv har valgt børn fra.
Bortset fra den danske ligestilling kan hun savne den afslappethed, som er så stor en del af danskernes kultur. Til gengæld er hun sluppet af med janteloven, som det også er nødvendigt at ryste af sig, hvis man skal begå sig internationalt.
- Drop alt om falsk beskedenhed uden for Danmark. Hvor danskerne ville sige, at man er blæret, så mener tyskerne bare, at det er i orden at markere sig. Det er der mange af vore danske klienter, der har svært ved at vænne sig til. Det er lidt ligesom det med tøjet. Du skal vænne dig til den ny stil og til at sælge dig selv lidt mere, for at få den anerkendelse, du har krav på.
En anden vinkel på den tyske mentalitet er den direkte facon, som man skal vænne sig til – måske især efter et ophold i England, hvor selv de sureste bemærkninger serveres indpakket i høflige vendinger.
- Det er straks noget helt andet med tyskerne. Her er faconen meget direkte, og i starten blev jeg faktisk lidt chokeret over tonen, som kan føles hård. Men om ikke andet, så ved du altid, hvad en tysker mener – i forhold til englænderne, hvor man ofte er i tvivl, forklarer Anne Rubach-Larsen.
Hun har også arbejdet hårdt på at blive perfekt i det tyske sprog.
- Det er altid svært at tale et nyt sprog de første tre måneder, men så har du faktisk knækket koden. Det er vigtigt at komme ud over den grænse og rykke dig, for hvis du taler som en 12-årig, så tror dine omgivelser, at du også er på det niveau intellektuelt, siger Anne Rubach-Larsen, der i dag næsten udelukkende arbejder på tysk. Men om det fortsætter i fremtiden, ved hun ikke. Verden er stor.
Blå bog
Anne Rubach-Larsen er 44 år, opvokset i Århus, kandidat fra Aarhus Universitet i 1986, fuldmægtig hos Advokaterne i Vingaardshus fra 1986 til 1989.
Efter at have fået sin bestalling læste hun EU-ret på London School of Economics. Arbejdede herefter på det engelske advokatkontor Denton Hall i London. I 1993 fik hun jobbet som leder af det danske advokatfirma Lett Vilstrup & Partneres filial i Bruxelles.
I 1996 blev hun contracts officer hos Eumetsat i Frankfurt og i 2000 ansat i Berlin hos Beiten Burkhardt, der er et internationalt advokatfirma og et af Tysklands ti største erhvervskontorer. I dag er hun partner her.