Af Pia Møller, pressechef
Demokratiet kommer i fare, hvis en stor gruppe af befolkningen bare kigger på fra sidelinien, mener advokat Steen Lassen. Derfor har han taget initiativ til Mangfoldighedsprojektet, der skal få flere nydanskere ind på jurastudiet. Hans håb er, at politimestre, dommere og professorer med tiden også kan have en anden etnisk baggrund end dansk.
Anklageren har sine etniske rødder i Tyrkiet, dommeren er fra Pakistan, den tiltalte har iranske forældre, og forsvareren er fra Holbæk. I dag et temmelig urealistisk billede af den etniske sammensætning i en retssal. Men det behøver det ikke at være i fremtiden, mener advokat Steen Lassen, der er partner i Lassen Ricard.
- Udlændinge og deres efterkommere udgør en betydelig del af det danske samfund. Alligevel indtager de kun få betydelige poster i samfundet og slet ingen i den juridiske verden. Jeg har kigget mig rundt og har stort set ikke kunnet finde politimestre, dommere, advokater eller professorer med en ikke-vestlig baggrund.
- Det er et problem, fordi unge med udenlandsk baggrund har brug for at se, at sådan nogle som dem også er en del af samfundet og det demokrati, det bygger på. Nydanskere kommer som alle andre i samfundet i kontakt med retssystemet, men kun få uddanner sig inden for området. Det kunne være rart, hvis den unge tyrker, der skulle møde i retten som tiltalt, mødte en dommer med udenlandsk baggrund bare en gang imellem. Det, tror jeg, ville øge hans tillid til systemet.
Alle skal være med
Steen Lassen sidder sammen med jurastuderende Samina Lanewala i sit kontor foran et 300 år gammelt sjal, som han har købt i Kashmir. På skrivebordet ligger en klump rav fra Fanø, i vindueskarmen står to vaser hjembragt fra Afghanistan ved siden af en afrikansk ”rainmaker” fundet i Uganda.
Den 61-årige partner og den 21-årige jurastuderende hos Lassen Ricard fortæller om Mangfoldighedsprojektet – et integrationsprojekt, som er blevet til i samarbejde mellem Sportgoods-Fonden, hvor Steen Lassen er formand, Lassen Ricard og Vestre Borgerdyd Gymnasium. Fonden leverer de økonomiske midler, mens Steen Lassen og Samina Lanewala har stået for det praktiske arbejde med at udvikle, beskrive og koordinere projektet.
Formålet er at anspore flere unge generelt – og nydanskere specielt – til at deltage mere i den offentlige debat og engagere sig i samfundets udvikling. Projektet foregår i første omgang på Vestre Borgerdyd Gymnasium, hvor andelen af unge nydanskere er ca. 40 procent. Resultatet skulle gerne være, at flere unge nydanskere søger ind på jura og med tiden vil indtage poster i det offentlige system og retsvæsnet.
- Det er vigtigt, at denne gruppe også er at finde på nogle af samfundets betydeligste poster, fordi de så er med til at præge debatten, træffe beslutninger og ikke mindst er synlige. De skal også deltage og høres i debatten. Ellers har vi ikke den samtale, som er fundamentet for demokratiet.
- Hvis vi skal gennemføre demokratiet fuldt ud, så skal alle have mulighed for at være med. Hvis vi har en gruppe i samfundet, som står uden for debatten og indflydelsen, er det farligt. Så vil der ske en polarisering, som er dårlig for vores samfund, siger Steen Lassen.
Foredrag og priser
Mangfoldighedsprojektet blev sat i søen den 21. april med et foredrag af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Vestre Borgerdyds 500 elever deltog, og spørgelysten var stor. Det følges op af en række arrangementer, hvor jurastuderende og unge jurister med anden etnisk baggrund fortæller skolens elever om, hvad jurastudiet er, og ikke mindst hvad man kan arbejde med som færdiguddannet jurist.
- Mange unge nydanskere ved ikke rigtig, hvad jurister laver, og de opfatter jurastudiet som noget, der er meget dansk orienteret. De unge på Vestre Borgerdyd lever i et meget internationalt miljø, fordi der er så mange nationaliteter på gymnasiet, og de er meget tilbøjelige til at vælge en videregående uddannelse, som de ved, man kan bruge i alle lande, f.eks. læge eller ingeniør, fortæller Samina Lanewala.
Projektet består også af en række små og store legater eller priser, der kan opnås af både danskere og nydanskere. Det største legat gives dog til en ung med anden etnisk baggrund. Det er på 30.000 kr. over seks år og går til en elev, der optages på jurastudiet. Ud over pengene tilbydes eleven også støtte og vejledning fra advokatkontoret.
Samina Lanewala studerer jura på tredje år på Københavns Universitet. Hendes far er pakistaner og hendes mor dansk. Da hun startede på jurastudiet, var der kun to studerende med anden etnisk baggrund på hendes hold – hende selv og en ung kvinde fra Rumænien.
- Der kommer flere og flere ind med anden etnisk baggrund, men de fleste foretrækker stadig f.eks. medicin. Jeg synes selv, at det ville have været rart, hvis vi havde været flere. Forskellige kulturer ville også gøre diskussionerne i undervisningen mere interessante.
- Det kan være et stort skridt at tage en længerevarende uddannelse, f.eks. hvis forældrene ikke er uddannede, og man derfor slet ikke kender universitetsverdenen. Nogle er også lidt skræmte ved at skulle læse så meget, især hvis de ikke har kendskab til jurastudiet og ved, hvor uddannelsen leder dem hen bagefter. Derfor er det så vigtigt at få nogle rollemodeller med en anden baggrund end dansk i den juridiske verden, mener den unge jurastuderende, hvis mor er pædagog, og hvis far i kortere perioder har læst på universitetet.
Ingen forskelsbehandling
I år kører Mangfoldighedsprojektet kun på Vestre Borgerdyd Gymnasium, men planen har hele tiden været at udvide til andre gymnasier, hvis det blev en succes. Og succesen er hjemme, mener både Steen Lassen og Samina Lanewala. Fremmødet til arrangementerne har været overvældende, og de unge har haft kaskader af spørgsmål om jura, demokrati og ytringsfrihed.
- Jeg er sikker på, at vi allerede har fået nogle til at ændre kurs og interessere sig for jurastudiet, siger Samina Lanewala.
Kommer der flere nydanskere, får Lassen Ricard måske også lettere ved at finde unge studentermedhjælpere, fuldmægtige og advokater med en anden baggrund end dansk.
- Vi har faktisk kun Samina i øjeblikket, men vi ville meget gerne have flere med udenlandsk baggrund. Vi skriver det altid i vores opslag, og vi får da også enkelte ansøgninger i ny og næ. Men der har hidtil ikke været så mange, der kunne leve op til vores kvalitetskrav.
- Vi går ikke ind for positiv forskelsbehandling. Det vil være at gøre de unge en bjørnetjeneste. Mange af dem er jo utrolig dygtige og vidende, vi skal bare have nogle flere af dem til at søge ind på jura.
Mangfoldighedsprojektet 2006
Finansieret af Sportgoods-Fonden. Planlagt i et samarbejde mellem fonden, Lassen Ricard og Vestre Borgerdyd Gymnasium.
Foredrag af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Arrangementer for elever, der overvejer at læse jura, hvor en ung jurist med indvandrerbaggrund holder foredrag om ytringsfrihed, og jurastuderende, og hvor unge jurister med anden etnisk baggrund fortæller om jurastudiet.
Essayopgave om emnet: Set i en samfundsmæssig sammenhæng, hvordan kan de unges uddannelsesmuligheder og demokratiopfattelse så styrkes?
Uddeling af legater til:
Fire vindere af essaykonkurrencen.
Fire elever i 2.g. der har forbedret deres karakterer mest eller gennemgået den største faglige udvikling.
Et legat på 30.000 kr. over seks år til en nydansk elev, der optages på jurastudiet. Pengene følges af faglig bistand fra Lassen Ricard.
Sportgoods-Fonden
Stiftet af ægtefællerne Chr. Helmer Jørgensen og Inge Jørgensen. Først drev fonden virksomheden Sportgoods A/S, som stod bag import og salg af Adidas i Danmark. Chr. Helmer Jørgensen, der selv som ung politimand kom i tysk koncentrationslejr, arbejdede efter krigen for et åbent, samarbejdende og demokratisk Europa.
I 2001 blev virksomheden solgt, og fonden støtter i dag en række projekter, der skal fremme demokratiet og skabe et samfund, hvor alle skal have mulighed for at klare sig selv gennem uddannelse og arbejde.