Af Pia Møller, pressechef
En af Brixtoftes forsvarsadvokater, René Offersen, har skrevet bogen ”Imperator – sagen uden om Brixtofte”. Vi har spurgt forfatteren, hvorfor han har skrevet bogen.
Det er jo højst usædvanligt, at en forsvarsadvokat skriver en bog om en verserende straffesag. Kan en advokat overhovedet gøre det?
Da bogen ikke handler om skyldsspørgsmålet overhovedet, og da Peter Brixtofte kunne acceptere udgivelsen af bogen, har der ikke været begrænsninger i min ytringsfrihed, der forhindrer udgivelsen nu. Så svaret er ja, og der er gode grunde til at udgive den nu.
Jeg vil nemlig med min bog sætte lys på de aktører udefra, der har blandet sig i processen på en unuanceret og problematisk måde. Bogen kan forhåbentlig få diverse aktører til at tænke sig om en ekstra gang, før de intervenerer under den resterende del af processen.
Det ville også være vanskeligt at forholde sig nøgternt til bogens kritikpunkter, hvis skyldsspørgsmålet var blevet afklaret før udgivelsen. Dømmes Peter Brixtofte, ville de fleste jo blot trække på skulderen over kritikken af, hvordan han blev behandlet undervejs.
Selv om du ikke går ind i selve retssagens substans, så beskriver du en række omstændigheder omkring sagsgangen og retsplejen. Har du ikke været bekymret for, om du kom til at bryde din tavshedspligt?
Peter Brixtofte har ved bogprojektets start og slutning givet sit samtykke til udgivelsen. Jeg er helt tryg ved, at Peter Brixtofte kan overskue betydningen af sit samtykke. Bogen indeholder reelt ingen oplysninger om straffesagens materie. Den kan man til gengæld læse om i detaljen på f.eks. Politikens hjemmeside.
Du beskriver også en række møder og forløb, som involverer de øvrige advokater, der har været forsvarere for Brixtofte – hvorfor har det været nødvendigt?
Hvis historien skulle fortælles, så hørte det nødvendigvis med.
Det afgørende er for mig at se ikke, om en oplysning hidrører fra et forløb, hvor der har været involveret en advokat, men indholdet og karakteren af oplysningen. Og min fortælling er i øvrigt kun et subjektiv bidrag om en sag, hvor der fra starten har været en meget omfattende mediemæssig bevågenhed – også for så vidt angår advokaterne.
Hvad tror du, andre advokater vil mene om en sådan bogudgivelse?
Blandt dem, der læser bogen, håber jeg på forståelse. Hvad de, der ikke læser bogen, mener, har jeg besluttet mig for ikke at bruge energi på at forholde mig til.
Hvorfor har du overhovedet bevæget dig ind i det felt, hvor du kan kritiseres?
Jeg kunne simpelthen ikke lade være, og jeg syntes naturligvis selv, at jeg havde nogle væsentlige pointer i en kontroversiel, politisk orienteret sag. Jeg blev derfor også utrolig glad, da Politiken i sin anmeldelse skrev, at bogen behandler retspolitiske spørgsmål, som alle 179 folketingsmedlemmer burde interessere sig for.
Mange vil nok se bogen som et partsindlæg for Brixtofte. Er den det?
Jeg håber så afgjort, at bogen især vil blive opfattet som et velkomment bidrag til det samlede billede af kollapset i Farum, som det offentlige bruger mere end 100 millioner kroner på at få endevendt. Men jeg kan ikke komme udenom, at bogen også er et partsindlæg til støtte for, at Peter Brixtofte under processen fremover skal have en ordentlig behandling.