Advokater kan ende som brikker i et fintmasket net, når kriminelle vasker sorte penge hvide, fordi de har mulighed for at håndtere økonomiske midler. De kan blandt andet oprette selskaber og håndtere penge på klientkonti, som kan misbruges til kriminalitet.

”Advokater har en speciel status i samfundet, og man skal ikke undervurdere, at kriminelle forsøger at misbruge den status til hvidvask – også uden at advokaterne selv er klar over det. Mit klart bedste råd til advokaterne er derfor, at man skal forsøge at være djævlens advokat over for sig selv og sin forretning. Stil de kritiske spørgsmål: Hvordan kan jeg blive misbrugt, hvad er mine svagheder, og hvilke risici indeholder min forretningsmodel?” siger Erkam Ok, som er national ekspert i EU-Kommissionens hvidvaskenhed.

Han har en advokatuddannelse bag sig og kender indersiden af det internationale arbejde med hvidvaskregulering. Erkam Ok har arbejdet med området i Finanstilsynet siden 2018 og var fra 2021-2025 leder af den danske delegation for FATF. Han var desuden assessor, da organisationen for nylig evaluerede Oman.

Gennem sit internationale arbejde kan han bekræfte, at advokater i den grad er blevet en del af fokus i kampen mod at forhindre og forebygge hvidvask. Hvor fokus tidligere lå på banker og pengeinstitutter, ser FATF og EU nu i højere grad mod den ikke-finansielle sektor, herunder rådgivere som eksempelvis revisorer og advokater. Og ikke uden grund.

”Det finansielle tilsyn er mere modent end den ikke-finansielle sektor, hvor der historisk aldrig har været den samme grad af tilsyn. Det gælder helt generelt og ikke kun i Danmark. Bankernes complianceniveau er styrket betydeligt igennem mange år, og derfor er opmærksomheden nu rettet mod andre brancher, hvor niveauet skal løftes.” siger Erkam Ok.

Hans klare indtryk er, at advokater yderst sjældent medvirker til hvidvask med vilje:

”Men advokater bliver misbrugt til hvidvask, så har man sager omfattet af hvidvaskloven, er det vigtigt at stille skarpt på sin egen forretning for at beskytte sig selv,” siger Erkam Ok.

Ved at betragte sin advokatvirksomhed samt sine arbejdsprocesser udefra og stille sig selv de svære spørgsmål, kan man ifølge ham identificere og vurdere risici forbundet med klienter, ydelser og transaktioner.

”Næste skridt er så at indføre nogle faste politikker, forretningsgange og kontroller, som styrer og minimerer risiciene. Det betyder blandt andet løbende at overvåge klienternes transaktionsmønstre og være opmærksom på mistænkelige forhold. Hvis ikke man kan afkræfte en mistanke, skal Hvidsekretariatet underrettes.”

Han understreger, at det på ingen måde handler om at gøre advokater til politi.

”Det handler om at kende sine klienter, så man er opmærksom på røde flag. Som klient må man også forvente, at advokaten skal vide, hvem man er, hvad formålet med at gå til advokaten er, og hvor pengene, advokaten skal håndtere, kommer fra. Advokater er klientens mand og skal selvfølgelig opretholde deres tavshedspligt. Det gælder, indtil advokaten identificerer, at klienten har lyssky bagtanker, og så er det vigtigt at agere.”

Kriminaliteten udvikler sig hurtigt

I EU’s hvidvaskenhed arbejder Erkam Ok både med at udarbejde EU’s hvidvaskregler og med at monitorere implementeringen i medlemslandene. Fra juli 2027 træder et nyt EU-regelsæt for hvidvask i kraft. De nye regler er en del af en Anti-Money Laundering-pakke fra EU, som blev vedtaget i 2024. Erkam Ok fremhæver, at de nye regler betyder, at EU-landene får en single rulebook. Det betyder i praksis, at kravene bliver samlet i ét dokument, som gælder direkte i hvert enkelt land, så der ikke kommer til at være forskelle i de forskellige landes implementering.

”I EU ser vi sådan på det, at kriminaliteten udvikler sig meget hurtigt, mens myndighederne halter lidt bagefter. Det skyldes blandt andet, at kriminaliteten er grænseoverskridende. Derfor er det afgørende, at der kommer en øget harmonisering, så kriminelle ikke kan udnytte forskelle på tværs af landegrænser. Oprustningen udspringer af de bekymringer, og det er vigtigt, at vi sætter ind over for hvidvask. Pengene stammer fra alt fra svindel til menneskesmugling og narkotikakriminalitet – kriminalitet, som rammer hele samfundet.

Det er ikke kun lovgivningsmæssigt, at der fra EU’s side bliver oprustet. Tidligere på året påbegyndte en ny EU-tilsynsmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority) sit arbejde. AMLA skal føre tilsyn med udvalgte finansielle institutioner, men får også en central rolle i at fastsætte fælles standarder og koordinere tilsynspraksis på tværs af medlemsstaterne. Ifølge Erkam Ok vil AMLA’s arbejde også få betydning for den ikke-finansielle sektor, fordi AMLA skal overvåge og evaluere de nationale tilsynsmyndigheders arbejde og dermed også tilsynet med advokater.

Myndigheder bliver grillet

EU-Kommissionen er medlem af den internationale organisation FATF, og Erkam Ok er i sin nuværende stilling også en del af EU-Kommissionens FATF-delegation. Antihvidvask-organisationen udarbejder hvidvaskregler på internationalt plan, der ifølge Erkam Ok som udgangspunkt implementeres i EU-lovgivningen.

Organisationen påbegynder snart evalueringen af Danmarks indsats mod hvidvask over en femårig periode frem mod sommeren 2027. Her kommer en håndfuld såkaldte assessorer til Danmark for at evaluere, om Danmark lever op til de globale hvidvaskstandarder. Erkam Ok fortæller, at forventningerne til implementeringen i den ikke-finansielle sektor, som også omfatter advokater, nu også er i centrum, når FATF fører tilsyn:

”Advokater har været omfattet af hvidvaskregler siden starten af 00’erne både i regi af FATF og EU. Når FATF generelt bliver ved med at se dårlige compliance-niveauer, er der nødt til at ske noget, og derfor er kravene skærpet. Tidligere var det lovgivningsmæssige meget i fokus, mens omdrejningspunktet nu er, hvad myndigheder og virksomheder gør i praksis, fordi landene har fået styr på lovgivningen. Barren er derfor løftet betydeligt for advokaterne og de selvregulerende organer, som Advokatsamfundet er iblandt.”

Når organisationen besøger et land, taler assessorholdet både med virksomheder og myndigheder for at evaluere indsatsen. Da Danmark sidst blev evalueret, var det tæt på, at Danmark røg på den såkaldte ’grå liste’, som betyder, at man er et højrisikoland og ved hjælp af en handlingsplan skal rette op på sine svagheder. Der er også en sort liste, men den ender man kun på, hvis man ikke vil samarbejde. Erkam Ok fortæller, at det blandt andet kan få konsekvenser for finansielle transaktioner på tværs af landegrænser at ende på den grå liste, da banker afhængigt af deres risikoappetit eksempelvis kan vælge at begrænse eller helt afvise overførsler til et højrisikoland.

”Evalueringen i 2017 viste en række væsentlige svagheder på det danske tilsynsområde på tværs af sektorer. Det gjaldt også Advokatsamfundet. En assessor, der kommer til Danmark, vil som minimum gå tilbage og så kigge på, hvad Danmark har gjort siden dengang. Evalueringen viste overordnet set, at håndhævelsen ikke var effektiv. Her tror jeg, at den danske måde at gøre tingene på – altså at vi er meget dialog- og tillidsbaserede – spiller ind. Det vil en assessor fra USA for eksempel have svært ved at forstå.”

Bødeniveau i fokus

Hvis det er første gang, at en advokat tilsidesætter god advokatskik, er udgangspunktet i Advokatnævnet en ”normalbøde” på 10.000 kroner og 20.000 kroner i grove tilfælde.

”Som assessor kigger man blandt andet på, hvor afskrækkende bøden er i forhold til forretningen. Jeg tror, at en bøde på 10.000 kroner ofte vil blive betragtet som en forretningsomkostning, og i den henseende er bødestørrelsen ikke særlig effektiv. Spørgsmålet, man som myndighed skal stille sig selv, er, om niveauet er højt nok til at ændre en adfærd,” siger Erkam Ok.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvordan han vurderer status for den danske advokatstand i forhold til den kommende evaluering, men han siger helt generelt:

”Kritik af ikke-finansielle tilsynsmyndigheder særligt i forhold til risikoforståelse og håndhævelse går igen i stort set alle FATF’s evalueringsrapporter.”

Erkam Ok understreger, at advokater bør skærpe fokus på at forebygge hvidvask ikke på grund af den forestående evaluering, men helt generelt.

”Som advokatvirksomhed skal man leve op til hvidvaskloven, og man skal have styr på sine risici, og hvordan man håndterer dem,” siger han, men slår samtidig fast, at FATF’s evaluering har stor betydning:

”Jeg tror, at man som advokat ikke skal undervurdere, hvor stor en øvelse Danmark skal igennem. FATF er for mange et fjernt begreb. De har nogle standarder et eller andet sted. Det er ikke så vigtigt for mig, tænker man måske. Men det bliver vigtigt, fordi konsekvenserne ved ikke at leve op til standarderne kan være alvorlige. Det kan for advokatbranchen blandt andet betyde skrappere krav og et øget tilsynstryk.”

Helt lavpraktisk råder Erkam Ok advokater til at gøre brug af vejledningsmateriale, der allerede er tilgængeligt.

”Der ligger vejledninger tilgængeligt online fra Advokatsamfundet, FATF og Finanstilsynet, som er brugbare, når man som advokat skal kortlægge sine risici. Det er også vigtigt at orientere sig i de nationale risikovurderinger, som man finder på Hvidvasksekretariatet og PET’s hjemmesider. Det er de dokumenter, som et assessorhold tager udgangspunkt i blandt andet i forhold til, om tilsynet fører tilsyn med de rette områder, og om advokater har styr på, hvad de kan blive udsat for. Advokater skal have de nationale risici med i deres vurdering af egne risici,” siger han og uddyber:

"Som advokat arbejder du typisk mange timer og har travlt. Men når Advokatsamfundet udarbejder en vejledning eller sender et nyhedsbrev, så er der utroligt meget information at hente, så det er en god idé løbende at holde sig orienteret.”