Spring hovednavigationen over
Tilbage

Sidste mulighed for at komme med til Optakt til IBA 2026

Optakt til IBA 2026 går ind i sin afsluttende fase. Fra den 21. september er der fortsat mulighed for at deltage i en række arrangementer, der sætter fokus på blandt andet diversitet, menneskerettigheder og den næste generation af advokater. Tilmeld dig nu, hvis du vil nå at være med, inden den internationale IBA-konference løber af stablen i København i oktober.

Siden april har en række danske advokathuse, organisationer og foreninger stået bag arrangementer som optakt til IBA’s internationale advokatkonference, som i år finder sted i København.

Nu går optakten ind i sin afsluttende fase, men der er stadig mulighed for at nå med. Fra den 21. september venter de sidste arrangementer i programmet med fokus på blandt andet diversitet, menneskerettigheder og den næste generation af advokater.

21. september

Diversitet i advokatbranchen

Hovedarrangør: Advokatsamfundet, HortenDahl og Kvindelige Jurister
Sted: HortenDahl

Hvordan skaber advokatbranchen bedre rammer for diversitet – og hvad står i vejen for udviklingen? Arrangementet tager afsæt i ny forskning om kønsdiversitet i advokatbranchen og byder på både forskningsbaserede perspektiver og debat om, hvordan branchen kan omsætte viden til handling.

22. september

Den dynamiske udvikling i menneskerettighederne – hvad er advokaters og menneskerettighedsdomstolens rolle?

Hovedarrangør: Poul Schmith
Sted: Poul Schmith

Menneskerettighederne udvikler sig løbende i takt med nye samfundsmæssige udfordringer. Arrangementet sætter fokus på udviklingen og på den rolle, som både advokater og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol spiller i fortolkningen og beskyttelsen af menneskerettighederne.

3. oktober

Young Lawyers Committee Seminar

Hovedarrangør: Djøf Advokat
Sted: Djøf Rooftop, Indre By

Som den sidste aktivitet i optakten til IBA 2026 samler seminaret yngre advokater umiddelbart inden IBA-konferencen begynder i København.

Optaktsarrangementerne er en mulighed for at blive opdateret på aktuelle juridiske dagsordener og få nye perspektiver frem mod den internationale IBA-konference, der finder sted i København den 4.–9. oktober.

Se de resterende arrangementer og tilmeld dig her