I de seneste år har et korps af unge på vegne af staten kørt ud for ulovligt at indkøbe alkohol og nikotin i kiosker og dagligvarebutikker og dermed teste, om butikkerne beder om at se ID, eller om de sælger til mindreårige.

Kontrolkøberordningen har kørt på forsøgsbasis i to år, og med et nyt politisk lovforslag lægges der op til at forlænge den med yderligere to år – denne gang frem til 2028. 

I Dansk Erhverv og Advokatsamfundet er vi ikke begejstrede for brugen af disse unge agenter. 

“Idéen om de unge som “påvirkningsagenter”, der skaber en situation med et ulovligt køb, er i sig selv utraditionel i dansk kontekst  

Lad os først slå det fuldstændig fast: Vi er enige i, at børn og unge naturligvis ikke skal kunne købe nikotin og alkohol, hvis de ikke er gamle nok til det. Men der findes flere måder at forhindre det på, og kontrolkøberordningen har nogle indbyggede retssikkerhedsmæssige problemer, som er betænkelige. 

Idéen om de unge som “påvirkningsagenter”, der skaber en situation med et ulovligt køb, er i sig selv utraditionel i dansk kontekst, og selve påvirkningssituationen kræver meget præcise juridiske rammer.

Hvis et salg til en af de unge agenter gennemføres, sender Erhvervsstyrelsen sagen videre til politiet med en anbefalet bøde. Det vil altså sige, at der er tale om en straffesag, når styrelsen politianmelder et fiktivt salg til en kontrolkøberagent. 

I straffesager er det anklagemyndighedens pligt at bevise ud over enhver rimelig tvivl, at der er begået et strafbart forhold. Kontrolkøbersagerne indeholder et stort element af skøn: Ser køberen ud til at være over eller under aldersgrænsen? Og er det uagtsomt at skønne personens alder forkert? 

Disse sager kan altså ikke behandles på samme måde som hastighedsoverskridelser i trafikken, hvor fotokontrollen kan måle med stor sikkerhed, om man har kørt for stærkt. Men med den flod af standardiserede bødeforelæg, som flyder ud til virksomhederne, tyder det på, at sagerne behandles som sådan. Det skal virksomhederne selvfølgelig ikke acceptere. Derfor har sagerne også hobet sig op – ifølge styrelsens egen opgørelse var 75 pct. af sagerne fortsat ikke afgjort – da man fra politisk side valgte, at ordningen skulle forlænges.

Det usikre kontrolregime anvendes i særdeles vid udstrækning. På trods af rigtig mange uafsluttede sager samt en manglende sikkerhed for, om ordningen har den ønskede effekt, har man alligevel i ordningens toårige levetid valgt at gennemføre over 3500 kontrolkøb. For at sætte det lidt i perspektiv: der blev kun foretaget 164 myndighedskoordinerede kontroller i kiosker i 2025 og første halvdel af 2026. Kontroller, der vel at mærke afslørede omfattende kriminalitet og sort økonomi. 

Lovforslaget om at forlænge kontrolkøberordningen skal behandles politisk i denne uge. 

Grundig evaluering

Det kunne være ønskeligt, at man evaluerede mere grundigt på ordningen – som er helt særlig i dansk kontekst – forud for beslutningen om at forlænge. 

Det gælder særligt de juridiske aspekter, hvor det synes nødvendigt at få samlet erfaringerne fra de regionale anklagemyndigheder. Særligt vil det være hensigtsmæssigt med en reel undersøgelse af, om de retsgarantier, som ordningen er betinget af, rent faktisk overholdes.

Vi mener derfor, at det ville være konstruktivt, at man fra lovgivers side indbød til drøftelse og dialog med erhvervet om modellen. Både for at belyse de praktiske udfordringer for butikkerne, men også de juridiske rammer og effekten af ordningen, så man sikrer retssikkerheden. 

Derudover ville det være oplagt også at drøfte alternativer til at nå samme slutmål. Det kunne eksempelvis være et købsforbud, der ville sende et tydeligt signal til både unge og forældre samt effektive digitale alderskontrolløsninger.

Læs hele indlægget i Børsen her