Moderator Thomas Svaneborg indledte med at slå fast, at fængslerne i dag er under massivt pres, og at det både er svært at komme ind i systemet og svært at komme ordentligt ud igen. Panelet bestod af Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, retsordfører for Enhedslisten, Eva Flyvholm, Morten E.G. Brautsch, retsordfører for Moderaterne, Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, og Bo Yde Sørensen, forbundsformand for Fængselsforbundet.

“Det går ad helvede til,” lød den kontante vurdering fra Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet.

Ifølge ham er problemet ikke mangel på fængselspladser, men mangel på personale. I dag er der omkring 4.400 indsatte og kun cirka 1.900 fængselsbetjente – mod omkring 3.600 indsatte og 2.700 betjente i 2013.

Dobbeltbelæg skaber konflikter og pres

Dobbeltbelæg, hvor to indsatte ofte deler en celle på blot otte kvadratmeter, er ifølge både ansatte og tilsynsmyndigheder en central kilde til problemer.

Bo Yde Sørensen understregede, at det er noget af det, der slider mest – både på de indsatte og på personalet.

”To mennesker, der ofte ikke kender hinanden og ikke har valgt hinanden, skal opholde sig tæt sammen i store dele af døgnet. Det skaber stress, konflikter og utryghed. Vold og overgreb mellem indsatte bliver ofte ikke anmeldt, fordi der hersker normer om, at man ikke ’stikker’ sin cellemakker, og fordi en klage kan føre til yderligere problemer og flere tæsk,” sagde han.

Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, bekræftede billedet fra sine besøg i fængslerne. Indsatte peger gentagne gange på, at presset betyder mindre adgang til uddannelse, beskæftigelse og besøg.

“Når jeg besøger fængslerne, peger de indsatte blandt andet på, at personalemanglen betyder, at de ikke får adgang til uddannelse, beskæftigelse og besøg. Der er simpelthen ikke personale nok til at sikre de aktiviteter, som ellers er en del af afsoningen,” sagde han.

Resocialisering under pres

Konsekvenserne rækker længere end trængsel og dårlig trivsel. Flere af deltagerne pegede på, at den resocialiserende indsats – altså arbejdet med at sikre, at indsatte kan vende tilbage til samfundet uden at ende i ny kriminalitet – er stærkt udfordret.

“Den del af opgaven er ved at forsvinde,” sagde Bo Yde Sørensen.

Det bekymrer også Eva Flyvholm, tidligere MF for Enhedslisten og retsordfører, som kalder situationen “sindssygt alvorlig”.

“Hvis mennesker løslades uden støtte, behandling, beskæftigelse og kontakt til familien, stiger risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Vi risikerer, at folk kommer dårligere ud, end de kom ind. Og så skaber vi i virkeligheden flere ofre på sigt,” sagde hun og kritiserede, at politikerne fortsætter med at hæve strafniveauet uden at sikre kapaciteten.

Hun efterlyser både alternative afsoningsformer og en pause i yderligere strafskærpelser.

”Man skal ikke investere i resocialisering for de indsattes skyld alene, men fordi det er en god forretning for samfundet at undgå, at de kommer ud og begår ny kriminalitet,” medgav Bo Yde Sørensen.

Retssikkerhed i spil

Retsordfører Morten E.G. Brautsch (M) anerkendte problemerne, men understregede samtidig, at der også er et legitimt hensyn til ofrene.

“Retsfølelsen er vigtig. Der er sager, hvor jeg også selv har tænkt, at vi har straffet for mildt,” sagde han.

Samtidig erkendte han, at fængslernes kapacitet i praksis er blevet styrende for retspolitikken.

“Det er lidt vildt, men det er realiteten, at kapaciteten sætter nogle grænser,” sagde han og efterlyste en mere nuanceret offentlig debat om, hvad det faktisk vil sige at sidde i fængsel.

For Advokatsamfundet er situationen ikke kun et driftsproblem, men et retssikkerhedsspørgsmål. Generalsekretær Andrew Hjuler Crichton advarede om, at mismatch mellem politik og kapacitet risikerer at underminere både straf og resocialisering.

“Begge dele falder fra hinanden, hvis der ikke er kapacitet,” sagde han.

Advokatsamfundets analyser peger på, at presset kun vil vokse frem mod 2030, hvis udviklingen fortsætter. Derfor efterlyser Andrew Hjuler Crichton en midlertidig opbremsning eller justering af reformer, indtil der er tilstrækkelig kapacitet.

En central konflikt i debatten var spørgsmålet om ansvar. Flere deltagere pegede på, at politikerne på Christiansborg udmærket kender situationen, men alligevel har vedtaget reformer, der øger presset yderligere.

“Man ved godt, at det ikke hænger sammen,” sagde Eva Flyvholm.

Andrew Hjuler Crichton supplerede:

“Vi ved, at der kommer flere indsatte, end der er plads til. Så må man også forholde sig til, hvor de skal være.”

Et system i ubalance

”Der er flere mulige håndtag: Man kan sætte tempoet ned for, hvor mange der kommer ind i systemet, man kan udskyde dele af reformen, eller man kan se på, om andre faggrupper midlertidigt kan aflaste visse funktioner,” sagde Andrew Hjuler Crichton.

Bo Yde Sørensen advarede dog imod løsninger, der udhuler fængselsbetjentenes faglighed.

”Mange ansatte forlader allerede systemet, fordi arbejdet er blevet tømt for indhold og reduceret til kontrol og overvågning. Hvis man fjerner endnu flere meningsfulde opgaver fra fængselsbetjentene, så får vi ikke flere betjente – så får vi færre.”

Han afviste også tanken om private fængsler og understregede, at det må være en statslig kerneopgave at straffe og frihedsberøve borgere.

Debatten efterlod et klart indtryk: Der er bred enighed om, at de danske fængsler er under alvorligt pres, og at situationen ikke er holdbar i længden.

Uenigheden handler i høj grad om tempo og prioritering. Men fælles for panelet var erkendelsen af, at retspolitik ikke kan føres isoleret fra virkeligheden i fængslerne.

Hvis ikke der er plads og personale til at håndtere flere indsatte, risikerer konsekvenserne at ramme både retssikkerheden, arbejdsmiljøet – og i sidste ende samfundets sikkerhed.