Spring hovednavigationen over
Tilbage

Strafreform sikrer bedre beskyttelse af advokater

Advokatsamfundet ser flere positive elementer i den politiske aftale om strafreform. Blandt andet er det en kæmpe milepæl, at beskikkede forsvars- og familierets advokater fremover opnår beskyttelse under §119 på linje med andre i offentlige hverv i retssalen, og så er det positivt, at der lægges op til øget brug af fodlænke i varetægtsforløb. Til gengæld kan de skærpede straffe skabe en afsoningskrise, fordi der mangler fængselspladser og -betjente.

Den netop indgåede brede politiske aftale om en strafreform indeholder et lang række initiativer. Men særligt ét af initiativerne har gennem mange år været efterspurgt blandt advokater. Aftalen sikrer, at forsvars- og familieretsadvokater fremover vil blive omfattet af §119, der giver en særlig beskyttelse til ansatte i det offentlige. Hidtil har advokater været de eneste i retssalen i et offentligt hverv uden beskyttelsen.

”Vi har arbejdet i årevis på at få advokater beskyttet, fordi vi ser rigtig mange trusler mod advokater og deres familier. Så det glæder mig meget på vegne af de mange advokater, som ufrivilligt har haft trusler som en del af deres hverdag, at de nu får beskyttelse, som de andre i retslokalet. Det er meget vigtigt for både den enkelte advokat, men også for retssikkerheden, så vi sikrer, at advokater ikke trues væk fra særlige typer af sager eller klienter. Beskyttelsen vil dels kriminalisere noget af det, der i dag er i gråzonen, og så vil det betyde, at der også fra myndigheder og politi er en skærpet opmærksomhed på hurtigt at rykke og hjælpe de advokater, som modtager trusler. Det er vi meget tilfredse med,” siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.

Advokatsamfundet er ligeledes positive overfor aftalens initiativ om, at flere skal varetægtsfængslet i fodlænke. Ifølge de seneste tal fra Rigsadvokaten er 32 procent af alle fængslede i Danmark varetægtsfængslede, hvilket i udgangspunktet er ensbetydende med, at de er indsat alene i 23 timer i døgnet og ofte uden mulighed for besøg og for at modtage breve. Længden af varetægtsforløbene er steget fra 3,9 måneder til 6,8 måneder i gennemsnit fra 2018-2023 og antallet, der sidder over to år, er femdoblet på få år.

”Varetægtsfængsling er et meget indgribende tiltag, som vi mener bør begrænses mest muligt. Derfor er det kun positivt, at man nu fra politisk hold vil åbne mere op for varetægt i fodlænke. Det kan ikke stå alene i forhold til at rette op på situationen, men det er et rigtig godt initiativ, og vi kommer til at følge nøje med i, hvor meget Anklagemyndigheden kommer til at gøre brug af denne mulighed i praksis,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Aftalen rummer også strafskærpelser for forskellige lovovertrædelser - blandt andet grov vold m.fl. Strafniveauer er som udgangspunkt op til de politiske partier at fastlægge, men til gengæld fordrer skærpede straffe også, at der er fængsels-kapacitet til at huse de ekstra mennesker, der fremover skal afsone. På det punkt mener Advokatsamfundet ikke, at aftalen er kommet helt i mål.

Aftalen afsætter midler til nye fængselspladser, men den nye kapacitet vil ikke stå klar før efter 2030.Det fremgår ikke af aftalen, om de nye byggerier er fuldt finansieret, eller om det kræver nye politiske aftaler, for at få økonomien til at hænge sammen. 

”Vi anerkender, at der er tænkt i kapacitet, og at partierne er villige til at investere i fængelspladser. Det er godt og stærkt nødvendigt, for situationen er, at der er massiv overbelægning og underbemanding i vores fængsler. Så hvis man skærper straffene nu, men først har kapacitet i 2036, så efterlader man et gevaldigt problem på den korte bane, hvor vi endnu ikke har set beregninger eller fået præsenteret en sammenhængende plan for, hvordan det bliver håndteret,” siger Andrew Hjuler Crichton. 

Der er de seneste år gjort en stor indsats for at få mere personale i kriminalforsorgen – bl.a. er lønnen hævet. Men endnu har man ikke set de reelle forbedringer – tværtimod er antallet af fængselsbetjente faldet 13 år i træk.

”Med skærpede straffe - og dermed flere indsatte - risikerer man at køre pressede institutioner ud over kanten, så endnu flere fængselsbetjente søger væk. Og så der ingen er til at føre alle de positive rehabiliterende elementer i aftalen ud i livet. Vi vil derfor opfordre til, at kapacitetsopbygningen i forhold til fængsler og personale bliver en vedvarende og langvarig indsats, som er i fokus blandt retsudvalgets medlemmer,” siger Andrew Hjuler Crichton.