19.03.2026
Manglende medvirken til tilsyn kan føre til frakendelse
Advokatrådet ser med stor alvor på, at der på det seneste har været en række sager, hvor advokater ikke medvirker til ti...
Advokater, hvis efteruddannelsesperiode udløber den 31. december 2025, skal have gennemført de krævede 54 lektioner senest denne dato. Efterfølgende vil der blive udsendt information om, hvordan og hvornår indberetning kan foretages.
Det er dit ansvar som advokat at sikre, at du kan dokumentere overholdelsen af efteruddannelsesreglerne. Dette angår både indhold og formkrav. Det er derfor vigtigt, at du gemmer dine efteruddannelsesbeviser, så du kan dokumentere disse over for Advokatrådet, når du indkaldes til tilsyn. Det kan være en god idé at gemme dem både i en fysisk mappe og i en mappe på computeren.
Efteruddannelsespligten følger den enkelte advokat, så vær opmærksom på, at du til enhver tid har adgang til dine efteruddannelsesbeviser, også når du eksempelvis skifter arbejdsplads.
Bemærk, at selv ved deponering i december er man forpligtet til at opfylde kravet om 54 lektioner, da indeværende måned indgår i opgørelsen af perioden.
Læs mere om obligatorisk efteruddannelse og indberetning her