Som advokat skal du være opmærksom på, at oplysninger både kan være omfattet af tavshedspligten og GDPR. Tavshedspligten gælder alle oplysninger, som du som advokat modtager under dit virke for klienten. GDPR gælder for personoplysninger, dvs. enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person. Hvis en oplysning er begge dele, er den både omfattet af reglerne om tavshedspligt, herunder de advokatetiske regler, og reglerne i GDPR. 

Oplysninger kan være omfattet af begge regelsæt især i situationer, hvor GDPR indeholder krav om transparens, dvs. bl.a. i forbindelse med oplysningspligt og indsigtsret, men hvor reglerne om tavshedspligt indeholder krav om det modsatte. Hvis du som advokat står i en sådan situation, skal behandlingen af oplysningen vurderes i forhold til begge regelsæt. Der er undtagelser til både tavshedspligten og GDPR, som e.o. betyder, at det er muligt at dele en tavshedsbelagt oplysning, eller at fx indsigtsretten efter GDPR ikke gælder.

Der er flere forskellige konsekvenser forbundet med, at oplysninger er omfattet af begge regelsæt.

Oplysningerne skal for det første behandles sikkert og beskyttes godt, så uvedkommende bl.a. ikke får adgang til dem. Dette gælder både internt i advokatfirmaet, men også eksternt hos leverandører.

Hvis der sker et brud på tavshedspligten, kan det også være et brud på persondatasikkerheden (fx pga. cyberangreb), som e.o. skal anmeldes til Datatilsynet. Tilsvarende kan et brud på persondatasikkerheden også være et brud på tavshedspligten. Sker der et brud, bør begge dele derfor vurderes.

Inden du videregiver oplysninger, bør du også vurdere, om der er tale om tavshedsbelagte oplysninger og personoplysninger og i bekræftende fald sikre dig, at du har det fornødne grundlag efter begge regelsæt for at videregive. 

Læs nærmere om forholdet mellem advokatens tavshedspligt og GDPR i vejledningen her