I forbindelse med Folketingets åbning den 7. oktober har regeringen fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår.
På justitsministerens område er der oplistet 21 lovforslag, som skal fremsættes fra oktober til februar og behandles i den kommende folketingsperiode.
Blandt andet er der lagt op til, at der skal ses på ændringer af straffeloven og retsplejeloven for at ”styrke indsatsen mod parallelsamfund” og ”skærpe indsatsen mod kriminelle familier”.
Derudover skal der ifølge lovprogrammet fremsættes forslag om skærpede regler for udpegning af kuratorer og deres habilitet.
Endelig skal den politiske aftale om strafreform udmøntes i lovgivning og så vil justitsministeren genoptage lovarbejdet med at ændre PET-loven – et lovforslag, som blev fremsat i foråret, som skal udvide PETs mulighed for at indsamle data, men som ministeren trak tilbage efter større offentlig kritik.
Det fulde lovprogram for alle ressortområdet kan findes på Statsministeriets hjemmeside her.