Hvor meget retssikkerhed er vi villige til at ofre for sikkerhed og tryghed? Det var hovedtemaet, da retspolitikere og Advokatrådets formand debatterede to vidtgående lovforslag på Advokatsamfundets Retssikkerhedskonference.
Medlemmer af Retsudvalget diskuterede retssikkerhed set i forhold til nogle af de vidtgående lovforslag, regeringen har fremsat i den senere tid. Foto: Jeppe Carlsen
Formanden for Retsudvalget på Christiansborg, Steffen Larsen (LA), har ingen forsvarstale for, at det var en rigtig god idé at vedtage det omdiskuterede lovforslag L 222. Alligevel bakkede Liberal Alliance op om forslaget, som giver forsvarsministeren hjemmel til at fravige gældende love og regler, hvis der er et forsvars- eller beredskabsmæssigt formål. Formålet er at speede op, når der eksempelvis skal bygges ammunitionsfabrikker som den i Elling eller den ukrainske våbenproduktion ved Skrydstrup – og tages andre bygge- og anlægsinitiativer.
”En af de ting, som jeg synes er allermest modbydeligt, er, når man skal gøre noget, der bryder en smule med ens principper. Og det her bryder ikke bare en smule – der er en del af det, der bryder meget med mine principper. Jeg har nogle principper, for eksempel beskyttelsen af ejendomsretten, som jeg sætter meget højt,” sagde Steffen Larsen til den politiske debat på Advokatsamfundets Retssikkerhedskonference.
Moderator Josefine Kofoed ville vide, hvorfor der så var "trykket på den grønne knap” og ikke den røde, når lovforslaget brød med retsordførerens principper.
”Realiteten er, at der er et behov for, at vi får en våbenproduktion op at køre i Vesten, for det har vi ikke lige nu. Russerne producerer flere våben, end vi gør, hver evig eneste dag. Amerikanerne lader ikke til at levere det, der skal bruges, for at Ukraine kan forsvare os. Så hvis ikke vi kommer i gang, også i Danmark, så er den krig tabt,” svarede Steffen Larsen, som samtidig erkendte:
”Politisk sløseri på forsvarsområdet igennem mange år, betyder nu, at borgerne betaler en pris for det. Det er ikke noget, jeg er vild med.”
Vi er meget for, at vi passer på Danmark, men vi vil gerne have, at man gør det på andre måder.
At loven er meget vidtgående, påpegede også Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, som understregede, at der var alternativer til at give forsvarsministeren carte blanche.
”Vi er meget for, at vi passer på Danmark, men vi vil gerne have, at man gør det på andre måder. Man kunne opnå det samme ved eksempelvis at kigge på nogle anlægslove, som man kan behandle hurtigt og effektivt – og stadig offentligt og sammen med Folketinget. Det er en mere tryg måde at gøre det på, hvor Folketinget fortsat er med inde over.”
Rosa Lund, Enhedslistens retsordfører, udtrykte også kritik af den nye lov, som også betyder, at borgere ingen klageadgang har:
”Vi forstår godt situationens alvor og den trussel, der er. Det er jo sådan set ikke det, det handler om. Det handler om, at hvis man havde sat nok ressourcer af til det her lovforslag, så ville man faktisk have kunnet bevare en klageadgang.”
Desuden fremhævede hun, at reglerne om natur- og miljøbeskyttelse kan sættes fuldstændig til side med loven. En udfordring, som Martin Lavesen ligeledes påpegede.
”Der er jo netop en grund til, at man har lavet en lov om naturbeskyttelse,” sagde han og uddybede, at der konkret kan komme nogle grunde til at bryde med grundlæggende principper, men at udgangspunktet ikke skal være, at man kan gøre det generisk. Der skal ikke være carte blanche, som loven giver mulighed for, sagde han.
Jan E. Jørgensen (V), medlem af Retsudvalget, var uenig:
”Vi står jo i en situation, hvor tingene skal gå stærkt. Vi kan være helt sikre på, at Putin ikke bruger tid på borgerinddragelse, høringer og klageadgang.”
Han brugte samtidig Femern-forbindelsen som eksempel og sagde, at alle de klager, der er kommet over forbindelsen, alligevel ikke kommer til at flytte et komma:
”Det eneste, det gør, er, at tingene bliver forsinket og fordyret.”
”Men de mennesker, der kommer i klemme på grund af projekter, skal selvfølgelig have en god erstatning,” tilføjede han.
Ifølge Martin Lavesen bør vi som land havde højere ambitioner:
”Jeg synes ikke, at vi skal benchmarke os med Putin på den måde. Dér synes jeg, at vi simpelthen skal have en højere ambition. Vi skal holde fast i det retssamfund, vi har haft i rigtig mange år, og det skal vi være stolte af og værne om. Det udfordrer vi ved denne her type regulering. En af de udfordringer er, at vi tager Folketinget ud af kraft. Det er sådan set fint nok, at man kan gøre noget, der skal ske hurtigt og fuld respekt for den situation, vi er i, men vi skal ikke sætte vores folkestyre ud af kraft.”
Steffen Larsen fortæller, at L 222 bryder med mange af hans principper . Alligevel mener han, at loven er nødvendig. Foto: Jeppe Carlsen
Det andet lovforslag, som var til politisk debat, var det såkaldte PET-lovforslag, som justitsministeren for nylig trak tilbage efter massiv kritik fra oppositionen og flere eksperter.
Steffen Larsen mener, det er fornuftigt, at lovforslaget er taget af bordet i dets nuværende form.
"En af de meget grelle ting, synes jeg, var, hvordan man handicappede tilsynet med efterretningstjenesterne. Det er jo sådan i dag med den nuværende lovgivning på PET-området, at når man vil lave en registerindhentning fra en myndighed, skal man skrive til myndigheden. Man skal lave et papirspor, og det skal journaliseres, at man har bedt om det,” forklarede han.
Det, påpegede han, betyder, at tilsynet efterfølgende kan stille spørgsmål.
”I det nye lovforslag var det sådan, at første gang, du lagde snablen ind, altså begynder at hente oplysninger, så skulle du ikke længere kunne dokumentere, hvorfor eller at du gjorde det. Dermed havde man jo pludselig gjort tilsynet blind over for de data, der blev indhentet. Nu skulle det pludselig være noget, PET selv skulle finde ud af, om de ville dokumentere eller ej. Og så kan det jo godt ske, at man ikke lige får dokumenteret tingene,” sagde Steffen Larsen.
Også Martin Lavesen så kritisk på det nu skrinlagte forslag:
"Jeg synes, at det er vigtigt, at man ikke sætter hensynet til grundrettighederne, hensynet til privatlivets fred, hensynet til egen krop, hensynet til eget hjem, hensynet til egen kommunikation helt ud af kraft. Det skal ikke bare ske generisk, og derfor skal der være en afvejning.”