Hvad betyder det for dig – fagligt og personligt – at være en del af Advokatrådet?

For mig er det en stor personlig tillidserklæring at blive valgt til Advokatrådet. 

Derfor går jeg først og fremmest ind til rådsarbejdet med ydmyghed, men samtidig har jeg også en klar ambition om at give ansatte advokater og advokatfuldmægtige - uanset om de arbejder i advokatbranchen eller i det private erhvervsliv - en stærk og tydelig stemme i Advokatrådet. 

I næsten et årti har jeg engageret mig i det kollegiale arbejde gennem mit arbejde i Djøf Advokat og min deltagelse i en række af Advokatrådets udvalg og arbejdsgrupper, og netop derfor betyder det meget for mig nu at have fået en plads ved bordet og mulighed for at præge de overordnede beslutninger om advokatstandens fremtid. 

Jeg ser det som en unik mulighed for at give noget tilbage til en profession, jeg både holder meget af og brænder for at udvikle – og hvor jeg samtidig kan hente nye perspektiver og indsigter, der styrker min egen faglighed.

Hvad ser du mest frem til i arbejdet i rådet?

Jeg ser mest frem til samarbejdet med de øvrige medlemmer i Advokatrådet og til at bidrage med de perspektiver og erfaringer, som de ansatte advokater og advokatfuldmægtige – hvad enten de arbejder i advokatbranchen eller i det private erhvervsliv – oplever i deres hverdag. 

Det er vigtigt, at Advokatrådet afspejler hele advokatstanden, og jeg ser frem til at være med til at forme både faglige standarder, tilsynspraksis og retspolitiske dagsordener med afsæt i en stærk faglighed og et bredt repræsentationsperspektiv.

Har du en mærkesag, du brænder særligt for – og hvorfor?

Det er svært kun at vælge én mærkesag, som jeg brænder særligt for, eftersom Advokatrådet står over for en lang række vigtige drøftelser og beslutninger i den kommende rådsperiode. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg vil arbejde for at sikre, at de ansatte advokater og advokatfuldmægtiges stemme bliver hørt i de centrale organer og får mulighed for at bidrage til og præge de beslutninger, som kommer til at påvirke deres fremtid. 

Det gælder fx fremtidens advokatuddannelse, kravene til advokatbeskikkelse i lyset af de nye kandidatuddannelser, legal privilege for virksomhedsadvokater og de advokatetiske reglers praktiske betydning for virksomhedsadvokater. 

Det er vigtigt, at vi får diskuteret fremtidens advokatrolle, så den udvikler sig i takt med standens udvikling og dermed også på længere sigt giver mening for de kommende årgange af advokater, uanset hvor de er ansat. 

Derudover kan vi aldrig arbejde nok for at værne om vores omdømme, integritet og uafhængighed som advokater. Derfor er det helt afgørende, at vi løbende sikrer, at tilsynet med advokater videreudvikles og styrkes ud fra en risikobaseret tilgang. 

I kølvandet på de seneste års mediesager er det helt afgørende, at der sættes hurtigt og konsekvent ind i de grove tilfælde, hvorimod der i bagatelsager bør ses på, om der kan gives mere vejledning og hjælp.

Hvad mener du er den største udfordring for retssikkerheden i Danmark i dag?

Ventetiderne ved domstolene er stadigvæk en massiv udfordring for både borgeres og virksomheders retssikkerhed. Vi risikerer, at retssikkerheden kommer under pres, når sagsbehandlingstider forlænges, og færre borgere og mindre erhvervsdrivende har råd til kvalificeret juridisk bistand. 

Selvom der er landet en flerårsaftale for domstolene, er implementeringen ikke uden udfordringer. Det kræver løbende politisk og praktisk fokus at sikre, at midlerne omsættes til reel kapacitet, hurtigere sagsbehandling og fortsat høj kvalitet i retsplejen. 

Jeg ser også med bekymring på, at adgangen til kvalificeret og uafhængig advokatbistand i stigende grad afhænger af økonomiske ressourcer – og det udfordrer den grundlæggende lighed for loven. Derfor glæder jeg mig også til at bidrage til at arbejde med og udbrede Advokatsamfundets nye Pro Bono Charter.