23.05.2025
Advokatrådets udvalg er på plads
Der er nu udpeget formænd for alle Advokatrådets udvalg for 2025-2027.
Jeg har arbejdet som advokat i mange år, og fagligt betyder det rigtigt meget for mig at kunne være med til at sikre, at vi som advokater bevarer en høj tillid hos alle – i befolkningen, blandt virksomheder, hos myndigheder, i de offentlige institutioner etc. Og her spiller Advokatrådets arbejde en afgørende rolle. Personligt er jeg naturligvis glad for valget, for jeg ser det som en anerkendelse af mit arbejde, og den jeg er. Jeg går til opgaven med stor energi og glæder mig til at repræsentere retskredsene i Syddansk Kreds.
Jeg glæder mig til sammen med de 14 andre i rådet at arbejde for at skabe gode rammer. At sørge for, at vi som danske advokater har de rette muligheder og vilkår, så vi kan udføre vores arbejde bedst muligt. Jeg ser også frem til at være med til at sikre, at muligheder og vilkår følger med tiden, så branchen fortsætter med at være attraktiv for dygtige unge mennesker. Vi har brug for talenterne, det er dem, der skal være med til at sikre retssikkerheden i Danmark i fremtiden.
Udover at være med til at sikre de bedste rammer for danske advokaters daglige arbejde og at forblive en attraktiv branche for unge talenter, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi sætter AI på dagsordenen. Teknologien har masser at byde på både for os og vores klienter, og vi skal sørge for at udnytte de muligheder, der er for f.eks. at håndtere og strukturere store mængder data og nedsætte sagsbehandlingstider, hvor dette er relevant.
I Danmark har vi heldigvis generelt høj tillid til hinanden, til retssystemet og til den danske advokatstand, og i min optik er det en udfordring for retssikkerheden i Danmark, hvis denne tillid lider et knæk f.eks. pga. uheldige sagshåndteringer, langsom sagsbehandling eller lignende. De mange advokater, der dagligt gør en stor forskel for deres klienter gennem grundigt og ordentligt arbejde, skal ikke overskygges af få uordentlige hændelsesforløb. Det er selvsagt vigtigt for advokatstanden, at omgivelserne har tillid til advokatarbejdet, men tilliden – og ligeså integritet – er også vigtig og nødvendig for den grundlæggende retssikkerhed i Danmark, som vi alle med rette sætter stor pris på.