23.05.2025
Advokatrådets udvalg er på plads
Der er nu udpeget formænd for alle Advokatrådets udvalg for 2025-2027.
Først og fremmest er det jo en ære at blive valgt ind i Rådet. Så på det personlige plan er jeg beæret over den tillid, der er vist mig, og jeg ser frem til samarbejdet med Rådets øvrige medlemmer. På det faglige plan, forventer jeg blandt andet at få mulighed for at give mit besyv med ift. relevans, proportionalitet, værdiskabelse mv. i relation til forslag til reguleringsændringer, der løbende rammer vores stand.
Jeg ser frem til muligheden for – sammen med dygtige kollegaer i branchen – at påvirke dels de rammer, vi arbejder under som advokater, og som løbende skal tilpasses og fornys ift. samfundets udvikling, dels at være med til at sætte helt nye initiativer i søen til gavn for advokatbranchen og – hvis vi er rigtig dygtige – samfundet som hele.
Jeg ønsker mig, at vi får genoprettet ordentligheden i vores stand, og især i forhold til den perception, omverdenen har om os. Vi har som advokater en forpligtelse til at være ordentlige og skabe tillid, men de seneste år har en række sager, der selvfølgelig med rette er blevet behandlet i medierne, givet ridser i lakken. Det skal vi arbejde os ud af, så vi også får fortalt de gode historier, for dem er der rigtig mange af. Det er et meget lille mindretal, der ikke efterlever reglerne – men det er nemt at rive ned, og svært at bygge op. Personligt kan det føles unfair at blive set på som advokat med de øjne, når man selv synes man bestræber sig på at opføre sig ordentligt. Omverdenen har høje forventninger til os – dem skal vi leve op til. Det er bestemt ikke synd for os! Den dagsorden har Advokatrådet en vigtig stemme i, blandt andet ved at få fortalt om advokaters vigtige rolle ift. at understøtte retssikkerheden i samfundet.
Retssikkerhed er fundamentalt i vores demokratiske samfund, og den er i nogen sammenhænge under pres – det gælder både i relation til forandringer i tilgangen til lovarbejde, omkostninger og ressourcer, der kræves for at gå ind i sager, hvor det offentlige er den anden part, og i nogen områder faktisk også pga. regel-rigelighed. Vi skal som stand understøtte forståelsen for vigtigheden af retssikkerhed og også arbejde for, at retssikkerheden ikke lider overlast.