Regeringen vil styrke dele af justitsområdet i Grønland med over 850 millioner kroner i perioden 2026-2030. Advokatsamfundet hilser initiativet velkomment, da mange af indsatserne flugter med Advokatrådets rapport fra 2024 om styrket retssikkerhed i Grønland. Rapporten konkluderede blandt andet, at et velfungerende retsvæsen kræver mere juridisk uddannelse, flere fagprofessionelle og en styrket tilstedeværelse af jura i det grønlandske samfund. Det gælder både politiet, kredsdommerne og de autoriserede forsvarere. Samtidig skal borgere i hele Grønland have markant bedre adgang til juridisk bistand samt til lovgivning, retspraksis og relevante data.

”Vi ser positivt på regeringens foreslåede tiltag for at styrke justitsområdet i Grønland og med ministerens egne ord sørge for, at borgerne i Grønland får den samme retssikkerhed og service som borgerne i Danmark. Det er vigtigt, at regeringen tager det faktum på sig, at det grønlandske retsområde stadig hører helt og holdent under Justitsministeriet, og at det derfor er justitsministerens ansvar at sørge for, at standarden er tilsvarende den, som vi har i Danmark,” siger Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton.

Anklagemyndigheden skal ifølge tiltaget opgraderes ved, at kriminalsager fremover samles i Nuuk, og politianklagere skal på sigt erstattes af jurister, som skal uddannes fra Grønlands Universitet - med en kandidatgrad om muligt. Derudover afsættes der midler til at digitalisere domstolene, modernisere tinglysningen og sikre lovopdateringer. Advokatrådet anbefalede i en rapport, at det over en periode på 10-15 år tilstræbes, at anklagere i alle kriminalsager som minimum har en juridisk bacheloruddannelse eller er en erfaren, specialiseret polititjenestemand.

”Så vi ser meget positivt på, at der nu sættes penge af til at sikre dette løft allerede i løbet af de kommende fem år. Samtidig er vi helt enige med regeringen i, at de jurister der tilføres retssystemet så vidt muligt, skal være uddannede fra Grønlands Universitet for at sikre lokal forankring, kontinuitet og kulturel og sproglig forståelse. Derfor er det også positivt, at regeringen vil styrke rekrutteringen af grønlandsksprogede til politiskolen i Grønland og fastholdelse af grønlandsksproget personale i politikredsen,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Han understreger dog samtidig at for at nå regeringens mål om samme internationale standard for retssikkerhed for borgere i Grønland og Danmark, er det vigtigt at kigge på hele retssystemet og ikke kun politiet og anklagemyndigheden. Der er store udfordringer med mangel på advokater og rammerne for autoriserede forsvarere og muligheder for retshjælp i Grønland, som ikke må negligeres.

”Vi kan trække på de erfaringer, vi gjorde os i forbindelse med politireformen i Danmark, hvor der alene blev afsat penge til politiet, der derved fik et løft, men som desværre også betød, at der kom en flaskehals hos domstolene. Det resulterede i meget lange sagsbehandlingstider, som man siden måtte bekæmpe, og som vi stadig lider under i dag. Her bør man overveje, om det i et retsvæsen som det grønlandske vil få tilsvarende eller større negative konsekvenser, hvis man kun løfter dele af det,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Advokatrådet har i sin tidligere rapport om retssikkerheden bl.a. anbefalet, at det i stigende grad er advokater, der varetager forsvaret i kriminalsager, at kredsdommerne skal tilbydes en bacheloruddannelse i jura og at der gennemføres tiltag for at tiltrække og fastholde dommere hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret. Forsvarerne i Grønland er ofte ikke juridisk uddannede, og så er de deltidsansatte med andre stillinger ved siden af, hvilket er en af de ting, som rapporten slår på, skal ændres.

”I forlængelse af rapporten bad vi Copenhagen Economics om at beregne, hvad det vil koste staten at gennemføre rapportens anbefalinger, der kan indføres på kort sigt, og prisen for at gennemføre Advokatrådets initiativer til at forbedre retssikkerheden i det grønlandske retsvæsen og øge borgernes ”access to justice” er 34,3 millioner kroner om året. Nu hvor regeringen ønsker at afsætte mere end 850 mio. kr. i perioden 2026-2030, burde man også kunne finde de 34,4 millioner, så retssikkerheden i Grønland løftes i alle dele af systemet,” mener Andrew Hjuler Crichton.

Læs Advokatrådets rapport om retssikkerheden her

Læs Copenhagen Economics' økonomiske vurdering om retssikkerhed i Grønland her